- Aircondition
- All Inclusive
- Børnepool
- Gratis WiFi
- Pool
Dejligt All Inclusive-hotel med central placering i Argassi og 200 m til stranden
Diana Palace er et hyggeligt hotel, der ligger midt i feriebyen Argassi. Selv om det ligger lige i centrum, kan du gå til stranden og det indbydende hav på få minutter, hvor du kan nyde en afslappende dag under den græske sol.
Hotellet møder dig med døgnåben reception og et stort lobbyområde med sofaer til afslapning. Hotellets store, indbydende poolområde er et helt kapitel for sig. Her er både pool til voksne og til børn. Du føler dig forkælet, når du ligger på solsengen lige ved poolen og omkranset af skønne, blomstrende buske og viftende palmer. Og når sulten eller tørsten trænger sig på, er det blot at hoppe i klipklapperne og begive sig mod baren, hvor personalet står klar med forfriskninger. Dit ophold er nemlig med All Inclusive, så det altid er nemt at tanke op.
Af aktiviteter kan du kaste dig over et spil bordtennis, en tur i motionsrummet eller deltage i nogle af hotellets underholdende indslag i løbet af dagen såsom vandgymnastik. Du kan også runde en dejlig feriedag af til de festlige aftenarrangementer som fx karaoke, quizzer eller græsk aften. Mod betaling er der desuden mulighed for billard eller selvforkælelse med massage. Børnene kan fornøje sig i legerummet.
Her venter kort sagt en skøn ferie med faciliteter og aktiviteter for både små og store gæster.
Sådan bor du
På Hotel Diana Palace har du forskellige muligheder for indkvartering. Du kan vælge mellem ophold i dobbeltværelser, superior dobbeltværelser, familieværelser og 4-personers værelser.
Dobbeltværelserne er store og velindrettede og har bad/toilet, aircondition, tv, hårtørrer og en skøn balkon/terrasse. På dobbeltværelserne kan der maksimalt bo tre personer.
Superior dobbeltværelserne er flot og rummeligt indrettet i et friskt og moderne design. Her er bad/toilet, aircondition, tv, hårtørrer, minikøleskab og skøn balkon/terrasse. På superior dobbeltværelserne kan der maksimalt bo tre personer.
Familieværelserne er indrettet med køkken/opholdsrum og soveværelse. Her er bad/toilet, aircondition, tv, hårtørrer, minikøleskab og skøn balkon/terrasse. På familieværelserne kan der maksimalt bo fire personer.
4-personers værelserne er indrettet som et stort værelse med fire sovepladser. Her er bad/toilet, aircondition, tv, hårtørrer, minikøleskab og skøn balkon/terrasse. Her kan der maksimalt bo fire personer.
Gældende for alle værelser er, at aircondition er centralstyret og derfor kun tændt i perioder.
Pension
Dit ophold på Diana Palace er med All Inclusive. Du indtager alle dine måltider i hotellets fine restaurant, og du kan krydre din aften med en cocktail eller en øl i de hyggelige omgivelser.
Mere om Hotel Diana Palace
Der er gratis WiFi på hotellets fællesområder. Vaskeriservice kan benyttes mod betaling. Poolhåndklæder kan lånes. Tjek ind er muligt fra kl. 12 på ankomstdagen, og ved afrejse skal tjek ud ske senest kl. 11.00
Om hotellet
Afstand til centrum | 3 km Zakynthos |
Afstand til lokalt centrum | 50 m |
Afstand til lufthavn | 8 km |
Afstand til strand | 250 m |
Aircondition | Ja, mod gebyr |
Antal værelser | 120 |
Babyseng | Ja |
Balkon/Terrasse | Ja |
Bar | Ja |
Billiardbord | Ja, mod gebyr |
Bordtennis | Ja |
Byggeår | 1991 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 3 |
Hårtørrer | Ja |
Køleskab | Ja |
Legeplads | Ja |
Minibar | Nej |
Parkering | Ja |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Rengøring, pr. uge | 7 |
Renoveret | 2018 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, mod gebyr |
Skift af håndklæder, pr. uge | 3 |
Skift af sengelinned, pr. uge | 2 |
Snackbar | Ja |
TV på værelset | Ja |
Underholdning | Ja |
Vandrutschebane | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja, gratis i fællesområder |