- Aircondition
- All Inclusive
- Gratis WiFi
- Max. 100 m til strand
- Restaurant
Hyggeligt familiedrevet hotel beliggende direkte på stranden
Direkte på den skønne og hyggelige strand i Tolo ligger hotel Aris. Hotellet er drevet af familien Bikakis, der sætter en ære i at drive hotellet med stor gæstfrihed og god service. Med beliggenheden direkte til den fantastiske strand, har du en vidunderlig udsigt fra den store udendørs terrasse, der er en del af hotellets restaurant- og barområde. Det er meget svært ikke at nyde livet, når du sidder på terrassen og kigger ud over den smukke bugt og livet på stranden. Det understreges af hotellets status som et Bravo Lokal-hotel, der netop er en garanti for særlig god service tæt på det lokale liv.
Udover at Tolo er en ualmindelig hyggelig, lille ferieby, har du fra Hotel Aris også nemt til andre dejlige oplevelser. Blot 15 minutters kørsel med taxa fra Tolo, ligger Nafplio – en enormt hyggelig by, der var Grækenlands hovedstad før Athen. Du er også tæt på store historiske steder som Epidaurus og Oltidsbyen Tiryns ved Mykene. I Tolo er der også masser af muligheder for at prøve kræfter med al slags vandsport.
I løbet af dagen kan du slappe af på en af hotellets solsenge på den private strand, som er gratis for hotellets gæster. Da der ikke er plads til solsenge til alle på stranden, kan der være tidspunkter, hvor alle solsenge er optaget. Hotellet har dog også en skøn rooftop med solsenge og en smuk havudsigt, som frit kan benyttes af alle gæster. Du kan også leje solsenge mindre end 50 meter fra hotellet, og du kan nemt hente forfriskninger i baren ved hotellets terrasse. En gang om ugen arrangerer hotellet desuden underholdning på terrassen, som er perfekt til en hyggelig aften i godt selskab.
Sådan bor du
På Hotel Aris bor du i dobbeltværelser, som er indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Hvis der skal være tre på værelset indsættes en ekstra seng eller sovesofa. På værelserne er der gratis WiFi, køleskab, TV, safebox, aircondition og badeværelse med bruseniche. Vælg mellem følgende værelser.
Dobbeltværelser med balkon/terrasse med plads til maks. tre personer. Her er der bord og stole på balkon/terrasse, og du har udsigt til vejen og indgangen af hotellet.
Dobbeltværelser med balkon/terrasse og havudsigt med plads til maks. tre personer. Her er der bord og stole på balkon/terrasse, og du har direkte havudsigt.
Pension
Dit ophold er med All Inclusive.
I hotellets restaurant serveres alle tre hovedmåltider. Her ligger de vægt på god, autentisk mad inspireret af lokale traditioner fra området og familien. Udvalget til frokost og aften er en blanding af traditionel græsk mad og internationale retter, så der er noget for enhver smag. Der er fri bar med øl, vand, vin og lokale drikkevarer fra kl. 10.00 til kl. 22.00. Hotellet har ingen snackbar, men der serveres kaffe og kage om eftermiddagen foruden de tre hovedmåltider.
Mere om Aris Hotel
Der er gratis WiFi på hele hotellet – inklusive værelserne.
Du kan hente hårtørrer i receptionen.
Lejer du bil, er det muligt at parkere nær hotellet.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 100 m |
Afstand til centrum | 11 km, Nafplio |
Afstand til hæveautomat | 350 m |
Afstand til lokalt centrum | 50 m, Tolo |
Afstand til lufthavn | 175 km |
Afstand til minimarked | 20 m |
Afstand til restauranter | 20 m |
Afstand til strand | 0 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 45 |
Babyseng | Ja |
Bar | Ja |
Byggeår | 1980 |
Cykler | Udlejning |
Elevator | Ja |
Etager | 3 |
Hårtørrer | Ja |
Køleskab | Ja |
Parkering | Ja |
Pool | Nej |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Rengøring | 7 |
Renoveret | 2018 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, gratis |
Skift af håndklæder | 2 |
Skift af sengelinned | 2 |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis |