Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
  • Golfrejser til Hurghada

Om Hurghada

Egypten er landet, hvor det aldrig regner, hvilket gør, at det tørre klima er helt perfekt at spille golf i.

Hurghada ligger ved det azurblå Røde Hav med de golde ørkenområder omkring. Dette danner rammerne om områdets golfbaner. Egypten er ny i golfverdenen, men banerne kan give udfordringer for både nybegyndere og øvede spillere. Den anerkendte golfbane El Gouna Golf Club ligger i denne specielle laguneby, El Gouna.

Lagunerne snor sig omkring golfbanen, og skaber en helt speciel stemning, som præger hele byen. Banen, der er designet af Gene Bates og Fred Couples, åbnede i 1999 og har mange spændende udfordringer at byde på. Madinat Makadi Golf Club ligger syd for Hurghada helt ud til det Røde Hav, et fantastisk smukt sceneri.

Banen er relativ ny, den åbnede i 2008, og er designet af amerikaneren John Sanford. Madinat Makadi Golf Club er Egyptens længste golfbane med sine 6.680m.

Golfbaner

Steigenberger Golf

Et lækkert 18 hullers anlæg anlagt i 1999. designet af Gene Bates og Fred Couples!
Man mødes med det samme af fantastiske udsigter – dels til de smukke bjerge, dels til de smukke laguner
El Gouna Golf Course, der ligger i forbindelse med Steigenberger Golf Resort byder på en fantastisk golfoplevelse. Banen, der ligger midt i ørkenen, er i flot stand året rundt og med et spændende, og til tider særdeles udfordrende, design, kan man spille golf her mange gange uden at føle trang til at prøve noget andet.

Den flotte mesterskabsbane snor sig rundt mellem lagunerne, og man mister sjælden bolde på denne bane, hvor den flade sandørken udgør de største hazardområder.

Bolde risikerer man imidlertid at miste mange af, hvis man inden runden svinger forbi driving range. Her slås der nemlig ud mod en række små øer, som ligger placeret ude i en stor sø. Det saltholdige vand holder de fleste bolde ’ovenvande’, og golfklubbens ansatte sejler rundt i små både og fisker boldene op, når der mangler bolde til gæsternes trænings- og opvarmningslektioner.

En skøn golfoplevelse venter.

Del denne side via E-mail