La Palma – vandreferie med fællesskab, ro og store naturoplevelser
Afrejse fredag den 27. november 2026 fra Billund eller København
Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 11.999
Tillæg for eneværelse
Tag med på en vandreferie til vulkanøen La Palma. Her møder du dramatiske bjergkamme, grønne skove, rå vulkanlandskaber og åbne kyststrækninger. Hver dag byder på nye udsigter og oplevelser.
Vi vandrer i et roligt tempo, hvor alle kan være med, og hvor der er plads til både stilhed og gode samtaler undervejs. Dagenes etaper ligger typisk mellem ca. 9 og 20 km, og fællesskabet vokser i takt med, at vi deler oplevelserne på ruterne.
Et af turens højdepunkter er den to-dages vandring langs toppen af øen. Her tilbagelægger vi i alt 31 km gennem et storslået og varieret landskab. Hver morgen bliver vi kørt op til ruten, vandrer gennem det vilde terræn og vender tilbage til hotellet om aftenen.
Denne rejse er mere end en vandreferie. Det er en pause fra hverdagen, hvor du kan trække vejret dybt, mærke kroppen arbejde og indgå i et fællesskab midt i nogle af Europas mest enestående naturomgivelser.
Hotellet
Bo midt i Cancajos og lige ud til strandpromenaden
H10 Taburiente Playa er for dig, der gerne vil nyde livet i La Palmas dejlige ferieby, Los Cancajos. Hotellet er det perfekte udgangspunkt, hvis du gerne vil udforske den smukke ø. På hotellet har du mange fine faciliteter, blandt andet tennisbane, restaurant, barer og et dejligt poolområde. Udstyr til tennis kan lejes for 20 €. Til de små gæster på hotellet er der en fin legeplads ved siden af poolområde med udsigt over havet.
Hotellet ligger samtidig lige ned til strandpromenaden, der indbyder til mange skønne gåture langs vandet. På hotellet finder du et fantastisk poolområde, som ligger med skøn udsigt ud over havet. Tre laguneformede pools, hvoraf én af dem er børnepool. Rundt om er der solsenge og parasoller til hotellets gæster.
Tilmelding:
Se mere på www.bravotours.dk, klik på aktiv ferie. Din tilmelding registreres hos Bravo Tours, og herefter sendes din billet. Vandreferie til bliver kun gennemført, hvis der er mindst 12. tilmeldte og dog max. 20 deltagere.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Bemærk: Tilmelding og betaling sker direkte til Bravo Tours.
Betaling: I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne Mørk Frank - tlf. 70101077 eller e-mail amf@bravotours.dk
Betingelser: Det forventes, at du som deltager i vandreturene er i rimelig træning forud for opholdet. Turene gennemføres med ca. 5 km/t, alt efter forholdene. Ja, ide havde vandrestave med.
Oplysning: Yderligere oplysninger fås ved hos Vandreteam v/Uffe Vindum Bjerre på tlf. 2972 2988 eller e-mail: info@vandreteam.dk. Som også er vandreleder og guide på vandreferie, glæd dig.
Senest den 1. november 2026 vil samtlige deltagere få tilsendt yderligere informationer fra Vandreteam. Mere info: www.vandreteam.dk
Ændringer i programmet
På vores rejser er vandreturene nøje planlagt med fokus på de bedste oplevelser i naturen. Dog kan der opstå situationer, hvor vi er nødt til at ændre dagens program. Det kan være vejrforhold, forhold på ruterne eller andre uforudsete ting. Hvis en planlagt vandretur ikke kan gennemføres, vil vi så vidt muligt tilbyde et alternativt program. Det kan være en anden vandrerute, en kortere tur eller en oplevelse i lokalområdet.
Vi gør altid vores bedste for at sikre, at rejsen stadig bliver både oplevelsesrig og mindeværdig - også når planerne må justeres.
Betingelser
Det forventes, at du som deltager i vandreturene, er i rimelig god fysisk form inden afrejse. Vandringerne gennemføres i et tempo på ca. 5 km/t afhængigt af terræn og vejrforhold. Det anbefales at medbringe vandrestave, da de kan give ekstra støtte under turene.
På denne vandreferie til La Palma er Uffe Vindum Bjerre din vandreguide. Han deler sin begejstring for øens vilde natur, de spektakulære udsigter og fællesskabet på stierne. Sammen oplever vi landskabet, de små øjeblikke undervejs og glæden ved at vandre i godt selskab.
Afrejse fra Danmark til La Palma fra enten København eller Billund. Efter ankomst kører vi i bus frem til vores hotel, H10 Taburiente Playa, hvor vi indkvarteres og frokosten står klar til os. Om eftermiddagen vil der være en lokal vandretur på ca. 9 km. Efterfølgende afholder vi et infomøde om den kommende vandreferie på La Palma. Dagen afsluttes med en fælles middag.
Denne dag vandrer vi langs kysten og forbi lufthavnen. Vi passerer en lille by, hvor de lokale bor på meget forskellige måder. Dernæst besøger vi en lokal bar/restaurant med en betagende udsigt over havet. Vandringen fortsætter langs kysten og igennem bananplantagerne, inden vi er hjemme til frokost.
Distance: 17 km
Vi tager busserne til Roque de los Muchachos og nyder den fantastiske udsigt over La Palma. Herfra vandrer vi til Pico de La Nieve ad en sti med udsigt over det unikke landskab. Undervejs på ruten møder vi måske mine bedste venner på La Palma, hr. og fru Ravn. Turen afsluttes ved en lille p-plads ved Inicio ruta, hvorfra vi bliver kørt tilbage til hotellet.
Distance: 13 km
Vi tager busserne til El Pilar og vandrer til Los Canarios. Vi følger en lokal vandrerute, som byder på enestående udsigter og en fantastisk sti. Vi møder måske også en ravn denne dag. Vi slutter af i Los Canarios, hvor der er mulighed for hygge, inden vi tager bussen retur til hotellet.
Distance: 18 km
Vi følger en smuk, lokal vandrerute mod Santa Cruz de La Palma gennem et varieret landskab med fine udsigter undervejs. På vejen passerer vi den gamle lufthavn, som i dag ligger stille som et stykke lokal historie. Efterhånden åbner landskabet sig, og vi når frem til den charmerende hovedstad. Her holder vi en velfortjent pause på et hyggeligt torv, hvor der er tid til at nyde stemningen, få noget at drikke og opleve det lokale liv. Herefter fortsætter vi i roligt tempo langs kysten, indtil vi er tilbage på hotellet.
Distance: 16 km
På sjette dag tager vi bussen til La Galga, hvor vi vandrer gennem den frodige laurbærskov og fortsætter op til et udsigtspunkt med smuk udsigt over området. Det er også vores lille fridag, da dagens vandretur er forholdsvis kort. Vi afslutter turen på en hyggelig, lokal bar og er tilbage til frokost.
Distance: 13 km
Vi vandrer op gennem dalene til La Vada og følger stien et godt stykke, mens vi nyder de flotte udsigter højt oppe. Turen afsluttes med en smuk udsigt til både vores hotel og lufthavnen. Vi er tilbage til frokost, og dagen rundes af med hygge ved poolen og en fælles middag.
Distance: 20 km
Efter en uge med fantastiske vandreoplevelser går turen hjemad.
Der tages forbehold for ændringer i programmet
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: