Vil du opleve et Grækenland, hvor tempoet er lidt roligere, stemningen mere lokal – og oplevelserne både varierende og mindeværdige? Så tag med på Grækenlands skjulte perler.
Rejsen begynder på den smukke ø Evia, hvor vi i rolige omgivelser tager hul på en række oplevelser, der tilsammen tegner et nuanceret billede af Grækenland – det historiske, det naturskønne og det helt nære hverdagsliv.
Vi besøger charmerende Halkida, nyder lokale smagsoplevelser på et vineri og oplever i Athen nogle af verdenshistoriens helt store højdepunkter, når vi sammen står ansigt til ansigt med Akropolis – et øjeblik, der altid sætter sig fast.
Herefter går turen videre til Loutraki, hvor der er tid til ro og egne oplevelser, inden vi tager på udflugt til den stemningsfulde ø Aigina. Rejsen byder også på en helt særlig naturoplevelse, når vi kører med det berømte bjergtog til Kalavryta gennem dramatiske landskaber – for mange et stort højdepunkt. Vi dykker desuden endnu længere ned i historien med et besøg i Mykene, hvor fortidens fortællinger stadig lever.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på en rejse fyldt med nærvær, indsigt og ægte græske perler.
Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i rejsens dagsprogram.
Vi lander med flyet fra Danmark og checker ind på vores 4-stjernet hotel med halvpension i den smukke by Evia og vænner os til vores hjem for de næste 3 nætter.
I dag står den på byrundtur i millionbyen Athen. Overalt mikses det moderne og det antikke, og man mærker instinktivt, at man er i et område af stor historiske vigtighed.
I løbet af vores byrundtur vil vi se på mange af byens største seværdigheder – og vi skal selvfølgelig se seværdigheden – bogstaveligt talt – over dem alle, Akropolis. På toppen af en klippe midt i byen troner Akropolis sig nemlig op. Sammen med en lokalguide skal vi opleve det utroligt velbevarede arkæologiske område og se resterne af Parthenon, Erechteion, Propylæa og Athena Nike-templet. Det er imponerede at gå rundt mellem bygningerne og forestille sig, hvordan de er blevet til uden moderne hjælpemidler. Herefter besøger vi Akropolis’ Arkæologiske Museum.
Byrundturen byder desuden på et fotostop ved Panathenaic Stadion, Athens haver og det nærliggende Zappeion, som er et af Athens bedst kendte vartegn. Vi skal besøge Den Ukendte Soldats grav – et monument til ære for alle de faldne soldater, som aldrig er blevet fundet eller ikke er blevet identificeret. Vi ser den berømte arkæolog Heinrich Schliemanns hus, katedralen og treenigheden: Athens Universitet, akademi og bibliotek.
I dag tager vi afsked med Evia og tager turen mod Loutraki, hvor vi skal bo resten af turen. Det er en køretur på ca. 3 timer og fremme ved vores nye hotel, der ligeledes er med halvpension, kan I nyde resten af dagen på egen hånd. Måske du vil udforske vores nye område eller lære hotellet bedre at kende.
I skærgården mellem Peloponnes og Athen ligger øen, Aigina. I dag skal vi på ørundtur, og dagen starter derfor med en færgetur fra Athens havn. Velankommet til øen bliver vi afhentet i en bus, som tager os rundt til øens største attraktioner.
Dagen byder bl.a. på et besøg ved Athena Aphaia templet, der selvfølgelig er dedikeret til gudinden Athena. Vi skal se Agios Naktaris kloster, inden vi spiser frokost i Aigina by med en hyggelig gåtur gennem byen. Eftermiddagen byder på et besøg på en pistaciefarm, hvor vi smager de lokale produkter.
Herefter tager vi færgen retur.
Efter morgenmaden kører bussen os fra hotellet i Tolo til Diakopto. Dagen står på en tur med ”The Rach Railway” – som kan oversættes til ’tandhjulstoget’. Navnet henviser til de tandhjul, toget bruger til at klatre op ad jernbanens stejle baner.
Vi skal køre den ca. 22 kilometer lange rute til Kalavryta, og undervejs bestiger vi ca. 750 højdemeter. Togturen tager i alt godt en time, og vi kører afsted i et behageligt tempo på ca. 30-40 km/t, så der er tid til at nyde de smukke udsigter uden for vinduet. Vi ser bl.a. Vouraikos Flodens små og større vandfald og søer. Undervejs gør vi dog et stop ved Mega Spilao-klosteret.
Fremme i Kalavryta spiser vi en god frokost sammen, inden der vil være tid til at gå på opdagelse i byen på egen hånd. Byen er en smuk landsby, men bærer også mindet af en frygtelig historisk begivenhed, som fandt sted den 13. december 1943 under den tyske besættelse. Tyske soldater henrettede næsten alle byens mænd og påsatte brande, der var tæt på at nedbrænde den lille landsby.
Dagen starter med tidlig morgenmad på hotellet, inden vi med bus drager mod Mykene. Byen kaldes også for Agamemnons by. Vi bliver budt velkommen gennem den store port, der vogtes af to løver, og som anses for at være det ældste skulpturelle monument i Europa. Sammen går vi på opdagelse i det arkæologiske område.
Vi spiser frokost sammen og skal smage på lokal, græsk Ouzo.
Vi er desværre nået til den sidste dag og skal sige Adío til Grækenland og den græske gæstfrihed, når vi igen sætter kursen mod Danmark. Forhåbentligt er det ikke et farvel, men et på gensyn med både Rejseklubben og Grækenland.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: