Hvis du selv vil tilrettelægge din næste ferie, kan du nøjes med at købe billige flybilletter hos os og i stedet selv skræddersy den rejse, du drømmer om.
Med vores flybilletter sørger vi nemlig for, at du kommer frem til destinationen og hjem igen – og når du er fremme i lufthavnen, er du klar til at holde ferie på egen hånd. I stedet for at hoppe på de øvrige hotelgæsters transferbusser, finder du nemlig i stedet din lejede bil, en taxa eller anden offentlig transport, som kan transportere dig videre til det hotel eller den ferielejlighed, du selv har booket hjemmefra.
Billige flybilletter til udvalgte destinationer
Vores flybilletter er restpladser i de fly, der i forvejen flyver vores rejsegæster mod varmere himmelstrøg. Vi har derfor ingen fleksible flybilletter til faste ruteflyvninger, men derimod billige flybilletter på udvalgte afgange til forskellige destinationer.
Hvilke destinationer, der er tilgængelige flybilletter til, afhænger af både udbud og årstid. Hvis du gerne vil sikre dig billige flybilletter til de bedste destinationer, er det derfor en god idé løbende at holde øje med denne side.
Nogle gange opstår der også ledige pladser på flyene på grund af sene afbud og disse flybilletter er derfor kun tilgængelige i meget kort tid. Det afspejles dog også i prisen, og du kan derfor opnå meget billige flybilletter til Sydens sol, når du vælger flyrejser af denne type.
Flybilletter med mange muligheder
Vores flybilletter købes af mange forskellige typer. Vi har singler, der på en billig måde gerne vil ud at opleve verden på en fleksibel måde i forhold til indkvartering - og par der gerne vil have lidt mere ud af solferien end dét, den traditionelle pakkerejse giver. Vi flyver også vennepar, der rejser sammen ned til varmen samt hele familier, som gerne vil spare nogle penge på selv at planlægge rejsen fra det øjeblik flyet lander i lufthavnen på feriedestinationen.
Vi sælger især billige flybilletter til rejsegæster, der enten selv har ferielejligheder i udlandet eller gennem jobbet eller bekendte har mulighed for at låne eller leje sig ind i disse. På den måde får mange af vores rejsegæster hvert år en billig ferie sydpå i mere private omgivelser end normalt.
Vores flybilletter til verdens storbyer er også populære, især fordi det i netop byerne er yderst nemt at finde et billigt hotel samt transport mellem lufthavnen og byens centrum.
Billige flybilletter fra Aalborg, Billund og København
Hos Bravo Tours kan du finde billige flybilletter med afgang fra landets tre største lufthavne. Hvilke afgangslufthavne, der er mulige, afhænger dog af hvilke flybilletter, til hvilke destinationer, der er tilgængelige.
Er dine ønskede flybilletter ikke med afgang fra din geografisk foretrukne lufthavn, er der ofte mulighed for transfer via Danmarks andre lufthavne. Billetter til disse flyvninger kan findes på de respektive lufthavnes hjemmesider.
Flyv med de bedste flyselskaber
Når vi chartrer fly til vores rejser, sørger vi altid for at vælge flyselskaber, hvor servicen er i top. Her er glade medarbejdere, nyere fly med behagelige sæder og muligheden for at få lidt at spise undervejs, hvis flyvningen er af længere varighed. I tilvælger mad i forbindelse med bestillingen af dine flybilletter.
Hos de fleste flyselskaber kan du også forudbestille Tax Free til levering direkte på flysædet, så du kan starte ferien med lidt sjove aktiviteter til børnenes flyvetur eller noget lækkert at gnaske på.
Bravo Tours tilbyder flybilletter til en lang række flyselskaber som SAS, Jettime og Airseven. For blot at nævne nogle få.
Hvilke flyselskaber, der benyttes, afhænger af både destinationen og længden af flyveturen.
Flybilletter med samme gode vilkår som på en pakkerejse
Som tidligere nævnt er vores flybilletter restpladser på allerede bookede flyvninger i forbindelse med vores charterrejser. Det betyder, at du rejser på samme gode vilkår som de af vores rejsegæster, der har købt komplette pakkerejser.
Du får med andre ord også samme service og venlighed som alle andre, selvom du har valgt at holde ferie på en anden måde end de øvrige passagerer.
Du checker også ind på samme måde som de øvrige passagerer -med samme mulighed for at vælge sæder ved siden af hinanden eller på bestemte pladser i flyet. For nogle afganges vedkommende er der dog et mindre gebyr forbundet med at vælge flyets særligt attraktive pladser, som fx forrest eller ved nødudgangene, hvor der oftest er ekstra benplads.
Rejser du sammen med flere, og vil I gerne sidde sammen i flyet, kan dette også medføre et mindre gebyr. Som udgangspunkt sørger flyselskabet dog for at placere vores rejsegæster samlet, når dette er muligt.
Find de flybilletter der passer til din rejse
Ved hjælp af sorteringsfunktionen kan du finde præcis de flybilletter, der passer til dit budget og dine rejsedrømme.
Har du spørgsmål til bestillingen, er du også velkomne til at ringe til os på telefon 70 10 10 77. Vi glæder os til at sende dig afsted på nye eventyr.
Forkortet link til denne side
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: