Afrejse den 25. september – 2. oktober 2026 eller den 2.– 9. oktober 2026
Tag med til en lille gammel fiskerby på Kretas nordkyst, hvor vi skal nyde naturen, gå smukke vandreture gennem olivenlunde med udsigter over bjergene og Middelhavet og dyrke yoga, mindfulness og somatics i trygge, nærende rammer.
Aloe Boutique & Suites - dit hjem på Kreta
På yogarejsen bor vi på Aloe Boutique & Suites, som ligger i den charmerende kystby Almyrida, ca. 30–45 minutter fra Chania Lufthavn. Det er et roligt voksenhotel med smagfuldt indrettede værelser, pool, sauna, fitness – og direkte adgang til en smuk sandstrand.
Byen byder på skønne tavernaer langs vandet, små lækre butikker og en afslappet, autentisk stemning. Du bor på værelse med balkon eller terrasse – og har mulighed for massage og wellnessbehandlinger, hvis du ønsker lidt ekstra selvforkælelse.
Yoga, somatics, mindfulness og vandring
Hver dag guider Eva dig igennem blid Hatha yoga, rolige meditative flows, somatics og mindfulness. Der er fokus på nærvær, åndedræt og afspænding og tid til at lade op og lære øvelser, du kan tage med dig hjem.
Vi skal også ud at vandre i det lokale landskab og besøge charmerende landsbyer. Vandreturene er egnede for alle, og har du mere lyst til at nyde strand eller pool, er det helt i orden.
Nyd en skøn brunch og 3-retters middag
Efter morgenyogaen serveres en stor og lækker brunch med udsigt til poolen, bjergene eller havet. Her finder du alt fra frisk frugt, græsk yoghurt og æg til brød, ost og omelet på bestilling.
Aftensmaden nydes i hotellets á la carte-restaurant. Du sammensætter selv din menu – med et væld af lækre retter at vælge imellem. Der er altid noget for både vegetarer, pescetarer og fleksitarer.
Hvad kan du forvente af din yogarejse?
Der bliver skabt et trygt, varmt og uambitiøst rum, hvor der er plads til enhver uanset alder, køn og erfaringer med yoga.
Du kommer hjem med en blød og afslappet krop, som er fyldt med glæde, mere overskud og fornyet energi. Al yogaundervisning er tilpasset dig, så du bliver mødt lige præcis der, hvor du og din krop er lige nu.
Ro og fællesskab i balance
På Evas yogarejser er der god plads til både fællesskab og alenetid. Vi mødes dagligt til yoga og udvalgte aktiviteter – resten af tiden er din. Du vælger selv, om du vil være social eller nyde stilheden alene. Intet er forventet, alt er muligt.
Din yogalærer - Eva Wessel - certificeret somatic movement coach.
Eva er kendt for at undervise med ro, nærvær og en fin balance mellem dybde og lethed. Hun møder hver deltager med omsorg og har guidet mange gennem retreats og yogarejser både herhjemme og i udlandet.
På Evas yogarejser opstår der en særlig atmosfære, hvor du kan give slip, finde hjem i dig selv og lade op – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Mange beskriver oplevelsen som dybt nærende og livsbekræftende – de rejser hjem med en blødere krop, et lettere sind og ny inspiration til hverdagen.
Læs mere om Eva og hendes tilgang på wesselyoga.dk.
Afrejse 25/9 2026
Pris pr. person i delt dobbeltværelse superior med balkon/terrasse: kr. 11.899
Pris for eneværelse med balkon/terrasse: 15.399
Pris for 2 uger i delt dobbeltværelse superior med balkon/terrasse: kr. 15.399
Pris for 2 uger eneværelse med balkon/terrasse: kr. 21.499
Afrejse 2/10 2026
Pris pr. person i delt dobbeltværelse superior med balkon/terrasse: kr. 11.099
Pris for eneværelse med balkon/terrasse: 13.699
Flyvetider
Fra København kl. 17.15-21.40
Fra Billund kl. 16.35-21.10
Hjemrejse:
Til København kl. 22.10-00.50
Til Billund kl. 22.10-00.50
Medbring
• En skridsikker yogamåtte
• Et tæppe
• 2 rejseblokke
• Behageligt tøj til yogasessionerne og vandring
• Passende fodtøj til vandring
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link:
Tusind tak for dig
Tusind tak for en fantastisk yoga-uge på Kreta. Som ny i yoga har du indført mig i en ny verden, som jeg vil forfølge, når jeg kommer hjem – du har mere end indfriet mine forventninger til turen. Med dit søde og dejlige væsen og din fantastiske undervisning har du beriget mig og min krop, som har nydt stor glæde af stræk og bevægelser. Tusind tak for dig.
Du har lært os at elske yoga
Hvor har det bare været en skøn uge her på Kreta. Du har lært os at elske yoga og vi vil helt sikkert huske dit budskab om at møde hver ny dag med taknemlighed som en ganske særlig dag med netop det den byder på.
Vi vil tænke på denne uge med taknemmelighed
Tusinde tak for en fantastisk uge, som for os har været meget berigende og godt selskab. Tak for din blide og rolige måde at guide os igennem mange gode øvelser.
Det har været en uge så skøn for krop og for sjæl i nogle skønne omgivelser.
Vi vil tænke på denne uge med taknemlighed.
Tak for din ro
Tak for din ro og vidunderlige somatiske yoga. Det har været en skøn og afslappende uge på dejlige Kreta i fineste omgivelser. Det er ikke min sidste gang, jeg kommer med dig til Kreta.