Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Her får du
  • Stort sportsresort med mange faciliteter
  • Helt nyt fitnesscenter
  • Gode mulighed for løb og mountainbike
  • 10 poolområder
  • All Inclusive

La Palma Sport

4
Her får du
  • Stort sportsresort med mange faciliteter
  • Helt nyt fitnesscenter
  • Gode mulighed for løb og mountainbike
  • 10 poolområder
  • All Inclusive

Sportsfaciliteter på La Palma Sport

Mountainbike

• Et rent paradis for mountainbikere
• Masser af ruter – også afmærkede
• Single-, enduro og freeride trails
• Fantastiske up- and downhillsruter
• Mulighed for guidede-ture
Læs mere her >

Fitness

• Top-professionelt og helt nyt center
• 1.200 m2 med moderne faciliteter
• Både cardio- og styrketræning
• Flere forskellige træningsmuligheder
• Både cirkel- og holdtræning
Læs mere her >

Løb

• Ruter for både begyndere og øvede
• Smukke ruter og omgivelser
• Mange gode, afmærkede ruter
• Mulighed for gruppeture med guide
• ”Run with the manager”
Læs mere her >

Tennis

• 6 rigtig gode kunstgræsbaner
• Smuk udsigt fra banerne
• Mulighed for leje af udstyr
• Hotellet har egen tennisekspert
• Mulighed for personlig træning
Læs mere her >

Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

La Palma Sport

  • All Inclusive
  • Børnepool
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant

Sportsresort med mange faciliteter og aktiviteter samt All Inclusive
Glæd jer til en aktiv ferie på La Palma Sport! Her finder du et fantastisk sportsresort, der både byder på et helt nyt fitnesscenter, spændende holdaktiviteter, mulighed for tennis og meget, meget mere!

La Palma Sport har alt til dig, der gerne vil holde en aktiv ferie, så tag bare træningstøjet med. Træn løs i det mere end 1.000 m2 store fitnesscenter, der tilbyder både cardio- og styrketræning, spinning, aerobic og meget mere. På resortet finder du også flere tennisbaner, hvor det er muligt at få undervisning, ligesom hotellets omgivelser indbyder til smukke ture på mountainbiken – lige fra små-ture med formidable udsigter til downhill-trails for øvede. Der er også gode løberuter i flere niveauer fra hotellet, og vores rejseledere starter ofte dagen med en frisk gå- eller løbetur, hvor du gerne må være med.

På hotellet er der også et væld af muligheder indenfor holdtræning. Tag med til yoga, pilates eller zumba eller prøv kræfter med bodypump, hit, spinning eller coretræning. Alle holdtræninger er selvfølgelig med dygtige instruktører.

Efter en dag med masser af løb, mountainbike, tennis eller fitness, kan du også forkæle dig selv i hotellets SPA-område (for alle over 18 år). Her kan du nyde et væld af behandlinger bl.a. sportsmassager, ligesom du kan nyde den indendørspool og sauna. Rejser du med børn, er der også mange sjove aktiviteter for dem bl.a. en legeplads, minigolf, børnepool og international miniklub.

Uanset, om hele familien vil træne og være aktive eller nogle vil slappe af, er La Palma Sport det perfekte valg. Hotellet har hele 10 poolområder og endda sin egen strand. Der er også en beachvolleybane ved et af poolområderne, hvor hele familien kan få nogle sjove, aktive timer. Fra de fleste områder på hotellet, kan I nyde en fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

Hele ferien nyder du med All Inclusive, og der er masser af sunde retter at vælge i mellem. Du kan altså let få tanket depoterne op på mellem de mange aktiviteter.  

La Palma Sport ligger på øens solrige og vindstille del lige uden for Fuencaliente. En smuk placering blandt bananplantager og lige ud til Atlanterhavet. 

Resortet er kort sagt det perfekte valg til sportsgæster, der vil nyde gode faciliteter, men også have muligheden for at slappe af i skønne omgivelser.

Om hotellet
A la carte restaurant Ja
Afstand til lokalt centrum 10 km, Los Canarios
Afstand til lufthavn 30 km
Afstand til restauranter 10 km
Afstand til strand 2 km, Playa la Zamora
Aircondition Nej
Antal værelser 625
Bar Ja
Byggeår 2004
Børnepool Ja
Elevator I en del af hotellet
Etager 3
Fitness Ja
Hårtørrer Ja
Legeplads Ja
Massage Ja, mod gebyr
Minibar Ja, mod gebyr
Minigolf Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Ja
Reception Ja
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge 7
Skift af sengelinned, pr. uge 2
Spa & wellness Ja, mod gebyr
Tennis Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja

Sådan bor I
På La Palma Princess bor man enten i store dobbeltværelser med plads til 2 voksne og 2 børn eller i familieværelser med plads op til 2 voksne og 4 børn eller 4 voksne og 2 børn. Familieværelserne består af to rum med dør imellem - således man på familieværelserne har adgang til to badeværelser og to balkoner/terrasser. Værelserne er charmerende indrettet i kanarisk stil, alle med telefon, satellit-tv og minibar (mod betaling). Der er mulighed for tilkøb af havudsigt samt dobbeltværelse til enebrug.

I udgangspunktet bor alle La Palma Sport-gæster tættest på sportsfaciliteterne medmindre, der tilkøbes havudsigt. 

Pension
Opholdet er med All Inclusive. Mænd skal bære lange bukser under middagen.

Mere om La Palma Princess
Hotellet har håndklædeservice til brug ved poolen - det koster et mindre gebyr at skifte. Der er et aflukket nudistområde med egen pool. Alle personer over 18 år kan gratis benytte den indendørspool og SPA to gange i løbet af ferien. Derudover koster de ca. 10 euro pr. dag pr. person. 

Nogle faciliteter og aktiviteter kan være mod betaling, fx koster det at leje tennisbane og udstyr. Alle, der benytter fitnesscenteret, skal være over 18 år. Alle mellem 12-17 år må dog gerne deltage i forskellige træningshold. 

Video fra La Palma Sport

Mød vores Sportsguider

Kasper Smedegaard
Sportsguide

Entusiastisk, boldglad og altid klar på et godt grin. Kasper har været sportsinteresseret hele sit liv, og har dyrket de fleste sportsgrene, som har haft med en bold at gøre. Især fodbold har han spillet så længe, han kan huske, hvor han også var træner gennem to år. Kasper er altid fuld af energi og selvom nogen mener, det er udover hans kunnen, finder i ham også til dans og yoga, hvor det godt nok ikke altid er lige kønt. Som han selv ville sige, gør det dog ikke så meget “så længe man har smilet med”. Her er plads til alle uanset interesse og kunnen - så kom og vær’ med på La Palma Sport.

Simon Sommer
Sportsguide

Har dyrket mange forskellige sportsgrene gennem årene, primært badminton og atletik. Sidstnævnte på særligt højt niveau, hvor han startede ud som løber og blandt andet løb 800m og 1500m til DM. Efter et par år blev løb skiftet ud med højdespring og spydkast – igen med deltagelse ved DM. Han prøvede også kræfter med mangekamp, mens han nu primært fokuserer på løb og fitness.

Hotellets Spa-område

Eksempel på holdtræning på La Palma Sport

All Inclusive

Måltider:

All Inclusive – alle måltider indtages i hovedrestauranten.

Morgenmad kl. 07.30-10.00
Sen morgenmad kl. 09.00-10.30 
Frokost kl. 12.30-15.00
Aftensmad kl. 18.30-21.30

Som All Inclusive-gæst kan du frit spise på a la carte-restauranten én gang i løbet af ferien. Husk blot at reservere bord i restauranten til frokost.

Snacks
Kl. 11.00-18.00 i enten Coco Loco-baren eller fra kl. 12.30-18.00 i pizzeriaet (afhængig af antal gæster og årstid). Her serveres forskellige varme og kolde snacks såsom burgers, hotdogs, baguettes, sandwiches og salater. I pizzeriaet er der enten pizza-slices fra buffet eller også kan du bestille din egen pizza (afhængig af antal gæster på hotellet). (Lukket under frokosten 12.30-15.00)

Drikkevarer kl. 10.00-24.00
Alle lokale drikkevarer såsom vand, sodavand, øl, vin, drinks, kaffe/te. Udførligt drinkskort findes ved alle barer. 
Premium-drikkevarer skal tilkøbes, eller du kan opgradere til Premium All Inclusive-pakken, der indeholder internationale mærker fx Absolute-vodka og Havana Club for ca. 12 € pr. person pr. dag. Minimum 6 dage og bestilles og betales direkte til hotellet ved ankomst.

Andet
Er du over 18 år, kan du frit benytte hotellets spaområde to gange i løbet af ferien.
Minibar på værelset indgår ikke i All Inclusive-konceptet.

Vær opmærksom på, at hotellet kan ændre i All Inclusive-konceptet.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail