Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • Bravo Tours bestseller
  • Smuk havudsigt fra alle værelser
  • Fantastisk poolområde
  • Beliggende i hyggeligt, roligt område
  • Dansk rejselederservice
Her får du
  • Bravo Tours bestseller
  • Smuk havudsigt fra alle værelser
  • Fantastisk poolområde
  • Beliggende i hyggeligt, roligt område
  • Dansk rejselederservice
Tilbage til oversigt
Vi beklager, denne kombination er ikke en mulighed. Venligst klik på tilbage-knappen for at se dine søgeresultater Tilbage
Total pris for alle rejsende
Vælg ophold for næste periode
Rejselængde 14 Nætter
Pris fra 15.999 kr

Med sin 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens smukkeste og mest spændende rejselande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur og kultur på blot otte dage – og efterfølgende fordøje alle indtryk på en fabelagtig badeferie!

Oplevelserne står i kø i dette fascinerende land. Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker. Vi starter i Vietnams hovedstad og fortsætter vores rejse ned gennem Vietnams eventyrlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der betegnes som Halong på land. Det er ganske enkelt smukt og unikt! Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi-tunnellerne og Mekong-deltaet byder på fantastiske oplevelser!

Rejsen sluttes af i Thailand ved den kongelige badeferieby, Hua Hin. Her venter både tid og ro til ren afslapning på de lækre hoteller, men selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser i dette fantastiske rejseland.

Men husk, bestil din rundrejse til Vietnam i god tid. Vi flyver nemlig til Bangkok med et af verdens bedste flyselskaber Thai Airways på denne rejse. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at du bestiller din rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse til Østen senest 2,5 måned inden afrejse, men kontakt os gerne for mere information.

Rejsens højdepunkter
  • Sejltur og overnatning på Halong-bugten
  • Byrundtur i Vietnams hovedstad, Hanoi
  • Cykeltur i Hanois handelsgader
  • Nattog til Danang
  • Udflugt til Ninh Bihn
  • Udflugt til Cu Chi-tunnelerne
  • Oplev Mekong-deltaget
  • Badeferie i Hua Hin
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1-2
På vej til Vietnam og velkommen til Hanoi
På vej til Vietnam og velkommen til Hanoi

Vi rejser fra Danmark med Thai Airways, og efter et hurtigt flyskifte i Bangkok fortsætter vi til Hanoi, hvor der venter masser af spændende oplevelser. I flyet er der gode muligheder for både at slappe af eller lade sig underholde af sin personlige skærm. Det er nemlig en udsøgt fornøjelse at flyve med Thai Airways.

I lufthavnen møder vi Bravo Tours’ dansktalende rejseleder, som tager os med til hotellet. Hurtigt opdager vi, at trafikken i Hanoi er en historie i sig selv, for scootere og biler kører forbi i en turbulent strøm, det ser aldeles uoverskueligt ud.

Vores eventyr starter med den traditionelle vietnamesiske ret ”Pho”, og dagens oplevelser begynder ved Ho Chi Minh Mausoleet, hvor den gamle, vietnamesiske leder og landsfader, Ho Chi Minh, er kremeret. Mausoleet er bygget i kommunistisk stil og bevogtes af soldater. Vi ser Mausoleet udefra, ligesom vi også kommer forbi det smukke, franske præsidentpalads og ”one pillar pagoda” – pagoden på en søjle – der har form som en lotusblomst.

En rejse til Hanoi er ikke fuldendt uden en cyclo – eller cykeltaxa-tur. Vi tager med en trehjulet cykel, og chaufføren sørger for, at vi kommer rundt i det gamle kvarter, også kaldet de 36 gader. Her handler de, stadig den dag i dag, med specifikke ting i bestemte gader såsom silke-, sølv-, træ- og papirgaderne.

Om aftenen nyder vi en herlig velkomstmiddag med nogle af Hanois mest berømte retter, inden vi går til ro efter en dag fyldt med spændende oplevelser i Vietnams hovedstad.

Vi overnatter på Larosa Hanoi Hotel eller tilsvarende hotel i Hanoi.

Dag 3
Kontrasternes Hanoi og den verdensberømte Halong-bugt
Kontrasternes Hanoi og den verdensberømte Halong-bugt

I går oplevede vi det hektiske og imponerende liv i hovedstaden, men Hanoi har også en helt anden side! Nyd stilheden og den hyggelige stemning, når vi står op og begynder dagen med en gåtur ved Hanois åndehul, Hoan Kiem-søen. Her vågner vietnameserne, mens de dyrker Thai Chi– og vi må gerne være med!

”Ingen har besøgt Vietnam, hvis ikke man har besøgt Halong-bugten”. Sådan siger et gammel mundhæld, og når først man har besøgt Halong-bugten, ved man, at det taler sandt. Vi kører fra Hanoi langs den smukke natur, der er både inspirerende og magisk. Efter ca. 3 timer er vi fremme ved Halong-bugten, et naturligt vidunder, og absolut et af landets smukkeste vartegn. Vi sejler ud på det smaragdgrønne vand, oplever gemte grotter undervejs, nyder den friske seafood og ser de berømte kalkstenssøer. Landskabet er intet mindre end indbegrebet af smukt, og derfor også en del af UNESCOs verdensarvsliste. Vi indkvarteres i fine, private kahytter, og overnatter på Halong-bugten om bord på båden Bai Tho Junk.

Du kan læse mere om sejlturen med junken her.

Dag 4
Smukkere end smukt – og videre til Danang
Smukkere end smukt – og videre til Danang

I dag vågner vi til bådens vuggende rytmer, og vi kan endda nå en dukkert før morgenmaden. Båden sejler stille videre, og naturen viser sig igen fra sin magiske side, når solens stråler rammer vandet, og tågen stille letter. Naturen skifter konstant form, og finurlighederne står i kø. Undervejs ser vi nogle af de flydende sigøjnerlandsbyer og smukke grotter.

Tilbage på land fortsætter vi nu til Ninh Bihn – en helt overset destination i det sydlige Red River Delta, hvor vi finder ”Halong på land”. I Tam Coc bliver vi sejlet ud på floden i små både, hvor de lokale ror med fødderne. Vi nyder sejlturen med de fantastiske udsigter til rismarker og høje kalkstenbjerge - det er næsten som i et maleri og kort sagt en virkelig smuk oplevelse.

Vi nyder en god middag i natursmukke Ninh Binh, inden vi tager med nattoget videre mod Danang. På togturen sover vi i firepersoners kupéer, men det er muligt at opgradere til en topersoners kupé, hvis du ønsker det (tilkøb). Kontakt din rejsekonsulent for mere information og bestilling.

Dag 5
Hoi Ans uforglemmelige oplevelser
Hoi Ans uforglemmelige oplevelser

I dag vågner vi op ombord på toget, hvor vi nyder en let morgenmad. Undervejs kan vi nyde den spektakulære udsigt, for toget tager os bl.a. med forbi den smukke strand Lang Co og den nordlige grænse ved det tidligere kongedømme Champa. Vi ankommer til Danang omkring middag, hvorfra vi fortsætter videre til Hoi An. Rejsen dertil er smuk, og når vi ankommer til Hoi An, er det let at forstå, at byen er en del af UNESCOs verdensarv. Her finder vi en skøn kombination af traditionel arkitektur, caféer, små kunstbutikker og skræddere.

Engang var Hoi An en af verdens største handelshavne. Alle verdens stormagter har gennem tiden lastet og afleveret varer i byen – det betyder også, at mange nationer gennem tiden har sat sit præg på byen. Vi tjekker ind på vores hotel i Hoi An, hvorfra vi tager på en herlig byrundtur til den smukke, gamle bydel. Vi oplever den gamle japanske bro, som deler Hoi An i to dele, lokale og farverige markeder og de gamle huse med kinesisk, japansk og fransk arkitektur.

Vi overnatter på Phu Thinh Resort & Spa eller tilsvarende hotel i Hoi An.

Dag 6
Dagen i Hoi An er til fri disposition
Dagen i Hoi An er til fri disposition

Hoi An er bestemt en hyggelig og stemningsfyldt by og opleves bedst til fods eller på en cykel. Bravo Tours’ rejseleder arrangerer en cykeltur til rismarkerne, hvor vi kommer tæt på det lokale liv på landet. Vi besøger bl.a. små landsbyer, hvor livet går sin daglige gang. Du bestemmer dog helt selv, om du har lyst til at deltage eller hellere vil bruge dagen på egen hånd.

Vi nyder vores sidste aften i Hoi An, som er helt unik om aftenen. Her lyser hele byen nemlig op med lanterner i mange forskellige farver. Det giver en helt særlig stemning!

Vi overnatter på Phu Thinh Resort & Spa eller tilsvarende hotel i Hoi An.

Dag 7
Saigon og Cu Chi-tunnellerne
Saigon og Cu Chi-tunnellerne

Efter en kort flyvetur fra Hoi An ankommer vi til Ho Chi Minh City eller Saigon, som mange stadig kalder byen. Populært siges det, at hele det sydlige Vietnam er samlet i denne by – og det gør den blot endnu mere betagende og fantastisk. I gaderne bliver vi igen forbløffet af millioner af motorcykler, der snor sig omkring.

Om eftermiddagen går vi på opdagelse i den spændende historie. Vi tager ud til Cu Chi-tunnellerne, der er et flere hundrede kilometer langt tunnelsystem under jorden. Det blev bygget af vietnameserne for at bekæmpe først franskmændene og senere amerikanerne. Tunnelerne blev så lange og store, at de mest af alt minder om små byer i sig selv – en utrolig oplevelse, hvor vi får mulighed for selv at gå på opdagelse i tunnellerne.

På vej tilbage til vores hotel kører vi forbi den ikoniske Notre Dame-katedral og det gamle hovedpostkontor fra 1889.

Om aftenen tager vi på en hyggelig gåtur i de gamle, franske boulevarder, der er bygget i en helt anden stil end resten af byen. Området stikker derfor noget ud fra bybilledet. Har du lyst, tager Bravo Tours’ dansktalende rejseleder dig gerne med til Ben Thanh-markedet, som er det ældste marked i Ho Chi Minh-byen. Her kan du gøre en god handel.

Vi overnatter på Victory Saigon Hotel eller tilsvarende hotel i Saigon.

Dag 8
Tid på egen hånd eller oplev Mekong-deltaet
Tid på egen hånd eller oplev Mekong-deltaet

Dagen i Saigon er til fri disposition.

Bravo Tours arrangerer en udflugt (tilkøb) til Vietnams frodige spisekammer – Mekong-deltaet. Her kommer vi helt tæt på naturen og en frodighed uden lige! Vi kører gennem Saigons morgenmyldertrafik og sætter kursen mod syd. Trafikken skiftes dog hurtig ud med små, mudrede stier og det stille liv på landet, hvor børn er på vej i skole. I gamle dage blev Mekong-floden og deltaet brugt til at fragte varer fra område til område, og i dag er der stadig flydende markeder, hvor de handler på floden. Vi nyder en god frokost, inden vi kører tilbage til Saigon, hvor vi nyder eftermiddagen.

Om aftenen er nyder vi en herlig afskedsmiddag.

Vi overnatter på Victory Saigon Hotel eller tilsvarende hotel i Saigon.

Dag 9
Farvel til Vietnam og videre til Hua Hin
Farvel til Vietnam og videre til Hua Hin

I dag slutter vores eventyrlige rejse rundt i Vietnam, som har budt på et væld af oplevelser! Vi flyver fra Saigon til Bangkok, hvorfra rejsen fortsætter med syv dejlige nætter i den kongelige badeferieby i Thailand, Hua Hin.
Det er også muligt at vælge 14 nætters badeferie i Hua Hin efter rundrejsen (mod ekstra betaling).

Dag 10-16
Ren afslapning i Hua Hin
Ren afslapning i Hua Hin

Nyd en fantastisk badeferie i den kongelige ferieby, Hua Hin. Strandene eller hotellets swimmingpool lokker nu efter mange spændende oplevelser rundt i Vietnam. Besøg den kongelige togstation, oplev haven ved Centara-hotellet med de mange buske, som er klippet ud som dyr i naturlig størrelse, tag til tempelbyen syd for Hua Hin, hvor man kan slentre rundt i den charmerende, gamle bydel, eller oplev de hyggelige natmarkeder. Der arrangeres flere udflugter under opholdet, bl.a. også til den legendariske River Kwai, som du kan tilkøbe på ferien.

Sidst på eftermiddagen - dag 16 - kører vi til Bangkok Suvarnabhumi Lufthavn.

Dag 17
Hjemme i Danmark igen
Hjemme i Danmark igen

I dag er vi igen hjemme og har dansk jord under fødderne. Vi er rige på oplevelser og har oplevet to fortryllende rejselande, der konstant har overrasket os med masser af ferieminder.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur med Thai Airways
  • Flere måltider om bord på flyet
  • Gratis drikkevarer ombord på flyet
  • 7 nætters rundrejse i Vietnam med indkvartering på gode mellemklasse-hoteller
  • 7 nætters badeferie i Hua Hin på valgfrit hotel
  • Dansk rejseleder på rundrejsen
  • Dansk rejselederservice i Hua Hin
  • Alle udflugter og entreer ifølge programmet
  • Alle fly- og bustransporter mellem destinationerne
  • Daglig morgenmad på hele rundrejsen og badeferien
  • 2 frokoster på rundrejsen
  • 4 middage på rundrejsen
  • Byrundtur i Hanoi
  • Cykeltaxitur i Hanoi
  • Besøg til de 36 handelsgader
  • Ho Chi Minh Mausoleum
  • Præsidentpaladset
  • Hoan Kiem-søen
  • Sejltur og overnatning på Halong-bugten
  • Robådtur i Ninh Bing
  • Nattog til Danang
  • Byrundtur i Hoi An
  • Udflugt til Cu Chi-tunnelerne
  • Notre Dame-katedralen
  • Det gamle posthus i Saigon
  • Genforeningspaladser
  • Byrundtur i Saigon til de franske boulevarder
  • Besøg til Benh Thanh-markedet
  • Fly fra Danang til Saigon
  • Fly fra Saigon til Bangkok
  • Transfer med Bravo Tours’ egen bus fra Bangkok lufthavn til Hua Hin t/r
  • 7 nætter i Hua Hin på valgte hotel

Dette er ikke inkluderet

  • Drikkepenge – beregn ca. 300 kr. pr. person
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Eventuelle indenrigsflyvninger i Danmark
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Tilkøb privat to-personers kupé på nattoget til Danang - ca. 700 kr. pr. person
Vi beklager, denne kombination er ikke en mulighed. Venligst klik på tilbage-knappen for at se dine søgeresultater Tilbage
Total pris for alle rejsende
Vælg ophold for næste periode

Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa

  • Aircondition
  • Børnepool
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant
  • Tilkøb All Inclusive
  • Vandrutsjebane

Direkte ved stranden med et væld af faciliteter og stort pool-område
Vi er stolte over at kunne præsentere vores bestseller hotel i Thailand, Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa. Et stort og lækkert hotel lige ved stranden og med masser af faciliteter. Hotellet danner de perfekte rammer for ferien, uanset om man rejser alene, som par eller som familie med børn.

Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa ligger placeret ved stranden, imellem de hyggelige badeferiebyer Hua Hin og Cha Am. Området omkring hotellet er roligt og perfekt til dem, der søger det autentiske Thailand med afslappet feriestemning. Hotellets store pool-område er samlingspunktet, som ligger ned mod havet og er perfekt for alle. Slap af på en af de mange liggestole rundt om poolen, nyd den direkte havudsigt eller i skyggen under en af de mange solparasoller. Den store lobby er også indbydende. Her er der sportsbar, cafe og en lille is-butik.

Dagen starter perfekt på Novotel – morgenmadsbuffeten er ganske enkelt overdådig. Her finder du alt fra asiatisk til international morgenmad. Udover den enorme morgenmads buffet, så er der flere dygtige kokke, som tilbereder forskellige retter direkte inde i restauranten.

Du kan også nyde dejlige måltider og drinks i hotellets Joe Kool’s Restaurant og Cabana Beach Bar, som begge ligger nede ved stranden. Her er hotellets Bali-senge også placeret, hvor man rigtigt kan slappe af og nyde livet. Der er virkelig mange faciliteter og restauranter på hotellet. Gå heller ikke glip af hotellets spa med massage og wellness, eller ta’ en tur om aftenen i hotellets sky bar på 24. etage, der har en smuk udsigt ud over Thailandbugten og Hua Hin.

Rejser du med børn, så er der også masser af aktiviteter og faciliteter. Først og fremmest er der en sjov vandrutsjebane i hotellets pool og fra kl. 09.00-19.00 hver dag, kan børn lege i hotellets internationale børneklub, Siam Adventure Club. Her sørger hotellets underholdningspersonale for masser af sjove aktiviteter. Børnene vil elske de mange lege, som arrangeres i børneklubben. Det er også muligt at tilkøbe aktiviteter f.eks. male T-shirts, male negle og meget mere. Her findes også mini-biograf, arkade med flere spil og Play-station.

Om hotellet
Afstand til lokalt centrum 300 m
Aircondition Ja
Antal værelser 243
Bar Ja
Byggeår 2008
Børnepool Ja
Elevator Ja
Havbad 0 m
Køleskab Nej
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Safebox Ja
Skift af håndklæder, pr. uge 7
Skift af sengelinned, pr. uge 4
Strandhåndklæder Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja

Sådan bor du
Bravo Tours tilbyder tre forskellige værelsestyper på hotellet.

Superior værelser med havudsigt 
Fuld havudsigt og møbleret balkon. Fra alle Superior-værelser får du den flotteste havudsigt ud over Thailandbugten. Alle værelser er 34 m2, store lyse og moderne og smagfuldt indrettet. Her er smukt trægulv, aircondition, kaffe/te faciliteter, TV og DVD afspiller. Badeværelset er stort med lyse klinker og brusekabine. Man kan vælge imellem en stor king-size dobbeltseng, eller to queen-size senge. 

Her er der plads til maksimalt tre voksne eller to voksne og to børn op til 15 år.

Familieværelser (Family Fun Junior Suite)
Værelserne har samme faciliteter som Superior-værelserne og ligeledes møbleret balkon med fuld havudsigt. Disse værelser er mellem 38-42 m2, og dermed større end superior-værelserne.

Her er der plads til maksimalt tre voksne og to børn op til 15 år.

Suiter
Ønsker man ekstra plads og komfort, så er suiterne hotellets bedste værelser og rummer hele 56 m2. Suiterne har både soveværelse og stue som er separeret (uden dør imellem). Her har man selvfølgelig også en stor balkon med fuld havudsigt fra soveværelset. Fra stuen er der en flot udsigt til bjergene. Suiterne har alle smukt trægulv, aircondition, kaffe/te faciliteter, TV og DVD afspiller. Velindrettet badeværelse med klinker og brusekabine. 

Her er der plads til maksimalt tre voksne eller to voksne og to børn op til 15 år.

Det er muligt at forespørge på connectingdoors.

Pension 
Dit ophold på Novotel Hua Hin Cha Am inkluderer morgenmad, som serveres hver dag i hotellets hovedrestaurant, Horizon. Her bugner morgenmaden og buffeten af lækkerier og retter - det er en hel rejse at nå igennem det hele i løbet af ferien!

Mere om Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa
Hvis du kan løsrive dig fra hotellets hyggelige rammer og vil opleve noget af bylivet, kan det anbefales at besøge centrum af Hua Hin. Her kører hotellets bus til tur/retur 5 gange om dagen. (Bussen koster 100 THB pr. person pr. vej, hvilket svarer til ca. 20 danske kroner).

Novotel Hua Hin Cha Am har et godt fitnesscenter, som frit kan benyttes hele døgnet

Strandende omkring Hua Hin og Cha Am kan have stor forskel på høj- og lavvande, hvilket kan betyde, at stranden til tider kan forsvinde.

Husk - bestil i god tid! Vi flyver med nogle af verdens bedste flyselskaber til vores oversøiske rejsemål. De fleste af vores oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid.

Det er også muligt at tilkøbe All Inclusive. 


   

All Inclusive (tilkøb)

Måltider
Morgenmad serveres fra kl. 06.30-10.30 og nydes fra buffet i hotellets hovedrestaurant.
Frokost serveres fra kl. 12.00-14.00 i restauranten Joe Kool’s eller Champions Sportsbar. Her kan du vælge mellem en forret eller en hovedret samt en dessert.
Aftensmad serveres fra kl. 18.30-22.00. I kan nyde middagen i restauranten Ocean’s Italian eller Champions Sportsbar. Restauranterne serverer en tre retters menu eller buffet.

Til frokost og aftensmad kan I nyde sodavand, lokal øl og husets vin.

Drikkevarer
Der er drikkevarer inkluderet i All Inclusive fra kl. 11.00-22.00. I kan frit hente drikkevarer i følgende barer i disse tidsrum.

Joe Kool’s/Poolbar: 11.00-18.00
Gravity Skybar: 16.00-22.00
Champions Sportsbar: 12.00-22.00

All Inclusive inkluderer sodavand, lokale øl, husets vine, cocktails og spiritus fra et særligt All Inclusive-menukort.

Bemærk, All Inclusive slutter kl. 12.00 på afrejsedagen.
Vær opmærksom på, at hotellet kan ændre i All Inclusive-konceptet.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed
København (CPH) - Hanoi (HAN)  19 feb - 05 mar  (14 nætter) 2  Rejsende  
  • 2x billetter (CPH) (HAN) | billetter (HAN) (CPH) | 
  • Rabat
  • fra dag 1-7 Vietnams eventyrlige vandveje Se mere
  • fra dag 8-14 Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa Se mere
  • 2x billetter (CPH) (HAN) | billetter (HAN) (CPH) | 
  • Rabat
  • fra dag 1-7 Vietnams eventyrlige vandveje Se mere
  • fra dag 8-14 Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa Se mere
Total pris  
Bestil

Del denne side via E-mail