Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Dubrovnik

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Dubrovnik.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Dubrovnik.
Se vores hoteller her >

Om Dubrovnik

Om Dubrovnik

Dubrovnik - Et af de smukkeste rejsemål i verden!

Det kan siges kort og præcist: Dubrovnik er et rejsemål, man ganske enkelt bare må opleve. Den gamle bydel er verdensberømt for sin romantiske stemning og hyggelige gader. Bydelen ligger ud til det azurblå Adriaterhav og er omgivet af en næsten to kilometer lang ringmur. Går du en tur i byen, bliver du let forelsket; her kører ingen biler, og du fornemmer let historien i de snoede stræder, der er spækket med kulturelle seværdigheder og bygninger. Her finder du naturligvis også flere butikker, caféer og restauranter. Byen er kort sagt unik, og derfor er den gamle bydel også på UNESCOs verdensarvsliste.

Når du rejser med Bravo Tours til Dubrovnik, bor du på et af de skønne hoteller lige uden for centrum i den smukke bydel Lapad, på halvøen Babin Kuk eller i de hyggelige resortområder Mlini og Cavtat. Herfra går der lokal bus, eller du kan tage med taxi til det gamle centrum.

Strandferie i og omkring Dubrovnik
I Dubrovnik er det typisk stenstrande og mange bader fra klipperne, men der er også nogle gode sandstrande, som du kan besøge. Tag fx en tur til den bilfri ø Lopud, hvor du finder en af landets smukkeste strande, Sunjstranden. På blot 10 minutters sejltur kan du også nå øen Lokrum, der ligger ud for Dubrovnik. Her finder du Lokrum Beach, der er en af Kroatiens nationalparker og en nudiststrand. Det er en smuk strand med klipper med utrolig klart vand. Du kan også besøge Banje, der er en af de mest berømte stenstrande i Dubrovnik og har en fantastisk udsigt over den gamle bydel. På halvøen Babin Kuk er Copacabana Beach, som er en lang grus- og stenstrand.

Udflugter og seværdigheder
Dubrovnik byder på et væld af spændende oplevelser. Her finder I noget af Kroatiens fantastiske natur og spændende historie. Flere vælger også at sejle til en af de hyggelige øer, der ligger langs kysten. En af de store oplevelser er selvfølgelig den gamle bydel, og tager du på en rundvisning her, går du der fra med viden om en fascinerende historie. Du holder også ferie tæt på andre lande på Balkanhalvøen. Tag fx en tur til Montenegro med dens vidunderlige kyststrækning, den naturskønne Kotorbugten ligner de norske fjorde og små landsbyer, hvor tiden synes at have stået stille. Du kan også tage på en bustur til Bosnien - Hercegovina og besøge Mostar, hvor århundreders forskellige kulturer og religioner har sat sit tydelige aftryk.

Fakta om Dubrovnik

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Dubrovnik fra:
- København

Flyvetid
Ca. 2 timer og 30 min.

Transfer
Transfer foregår på egen hånd.

Tidsforskel
Ingen.

Valuta
Den lokale valuta er kroatiske kuna (HRK).

Strande
Nogle hoteller har gode strande, men de fleste steder bader man fra klipperne. Her kan det være en god ide at bade med badesko.

Mad og drikke
I Dubrovnik finder du et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne finder du både i byen, men også langs strandpromenaden.

Transport
Det er let at komme rundt. Det hurtigste er at tage en taxa, hvilket også er forholdsvist billigt. Fra hotelområderne er det også let tage busserne indtil centrum af Dubrovnik.

Elektricitet
220 volt.

Shopping
Der findes flere gode og spændende butikker i centrum af Dubrovnik.

Turistskat på hotellet
I Dubrovnik skal alle hotelgæster betale en turistskat direkte til hotellet på ca. 10 HRK pr. person pr. nat. Denne afgift er ikke inkluderet i rejsens pris.

Depositum på hotellet
Nogle hoteller ved Dubovnik tager en en kopi af kreditkortet som depositum, når I checker ind.

Vores service
Rejsen foregår på egen hånd, og der er ikke dansktalende rejseledere på destinationen, men det er altid muligt at kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål.

Masser af solskinstimer i Dubrovnik

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter for hele året til din rejse.
Se vejret her >

Find din rejse til Dubrovnik

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7