Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • Lige ved stranden
  • Gratis WIFI
  • Skøn udsigt
  • Masser af oplevelser i nærheden

Hotel Pestana Viking

4
Her får du
  • Lige ved stranden
  • Gratis WIFI
  • Skøn udsigt
  • Masser af oplevelser i nærheden

Hotel Pestana Viking

Hotel med smuk udsigt over havet
Hotel Pestana Viking ligger på toppen af en klippe, hvor det er omgivet af grønne palmer og grønt græs. Herfra er der en utroligt smuk udsigt over Praia Senhora de Rocha-stranden, som ligger kun to minutters gang fra hotellet. Selve ruten er smuk, da I bare skal følge de frodige planter for at nå ned til stranden. Her bliver I mødt af liggestole og parasoller, som I kan lægge jer til rette på. Har I glemt solcremen på værelset, så er det heldigvis ikke langt væk.

I kan også bare lægge jer til rette omkring hotellets poolområde. Her er en saltvandspool og en børnepool, samt rigeligt liggestole og parasoller, så I kan søge skygge, når solen står højest. Der er selvfølgelig også en Pool Bar, som sørger for at sende kolde forfriskninger i jeres retning.

Når I bliver sultne, så indtages måltiderne i en af hotellets to restauranter. Hotellets Restaurant Valhalla serverer morgenmad og en rigtig lækker aftenbuffet, hvor der med garanti er noget, som alle kan lide. I sommerperioden er hotellets Pool Bistro også åben. Her kan I få et stort udvalg af snacks, lette retter, salatbar samt et udvalg af frisk kød og fisk, som har været på grillen, men også burgere, sandwich og børneretter er på menuen.

Hotellets spaområde er et besøg værd. Det er indrettet med en indendørs (opvarmet) pool, jacuzzi, sauna, Hammam og der tilbydes et utal af forskellige behandlinger, lige fra ansigtsbehandlinger til massager. Imens kan børnene lege i hotellets Kids Club, hvor der arrangeres sjove og lærerige aktiviteter. De kan også gå i hotellets spillerum, hvor de kan møde nye legekammerater og dyste mod hinanden i forskellige spil.

Er I til sportslige udfoldelser, så er der rig mulighed for at give den gas på Hotel Pestana Viking. Hotellet har nemlig en multifunktionsbane, hvor I kan spille tennis, basketball, fodbold m.m. For læsehestene er der desuden sørget for et læserum, hvor omgivelserne er rolige og der er plads til at fordybe sig.

Har I glemt at pakke en bestemt ting hjemmefra, så er der en god chance for, at det kan købes i hotellets butik. Her sælges der forskellige sager, som henvender sig til hotellets besøgende.

Trænger I til noget andet end hotellets smukke udsigt, så er der heldigvis et stort udbud af aktiviteter og oplevelser i området omkring hotellet. Der er adskillige gode golfbaner til de golfinteresserede, men det er også muligt at prøve kræfter med forskellige vandaktiviteter, f.eks. dykning og bådture (med mulighed for at se delfiner). Er I mere til shopping, så ligger Portimão Aqua Mall klar til at stille jeres shoppingtrang.

Det historiske område byder også på en stor håndfuld seværdigheder. Tag f.eks. en heldagstur til Monchique og oplev Caldas de Monchique, Serra da Fóia, Monchique kirke og kloster og meget, meget mere. I kommer helt sikkert ikke til at kede jer, hvis I vælger at bo på Hotel Pestana Viking.

Om hotellet
Afstand til lokalt centrum 3 km Armação de Pêra
Afstand til strand 200 m
Antal værelser 182
Byggeår 1976
Børnepool Ja
Elevator Ja
Fitness Ja
Hårtørrer Ja
Indendørs pool Ja
Jacuzzi Ja
Køleskab Ja
Legeplads Ja
Pool Ja
Renoveret 2006
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Spa & wellness Ja
Tennis Ja, mod gebyr
WiFi Ja, gratis

Sådan bor du
Dobbeltværelserne er indrettet med aircondition, balkon/terrasse, TV, minibar, hårtørrer, telefon og safebox (mod gebyr).

Superior dobbeltværelserne er indrettet med aircondition, balkon/terrasse, TV, minibar, hårtørrer, telefon og safebox (mod gebyr). Værelset har havudsigt.

Det er også muligt at vælge et dobbeltværelse med to senge og en ekstra opredning.

Pension
Dit ophold på Hotel Pestana Viking er inklusive morgenmad. Halvpension kan tilvælges.

Mere om
Ved aftensmaden er lange bukser påkrævet for mænd. Hotellet ligger på en bakke og stranden nås via en trappe.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail