Glæd dig til en langtidsferie til det sydligste Italien, hvor tempoet sættes ned, skuldrene sænkes, og livet leves, som italienerne selv gør det – med nydelse, nærvær og gode oplevelser.
Rejse byder på det bedste fra Syditalien. Først venter Calabrien – en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder med dramatiske kyststrækninger, charmerende landsbyer og krystalklart hav. Her bor vi på Hotel Costa degli Dei Capo Vaticano i rolige omgivelser ved Capo Vaticano med udsigt til det azurblå hav.
Herefter fortsætter vi til Sicilien, hvor historie, kultur og natur smelter sammen i en farverig helhed – med den majestætiske vulkan Etna som et naturligt højdepunkt. Her bor vi på Hotel Hellenia Yachting i Naxos.
Undervejs tager vi på udflugter, hvor vi kommer tæt på det autentiske Italien. Vi oplever bl.a. stemningsfulde Tropea, smager lokale, berømte specialiteter som rødløg, ’nduja og Tartufo, besøger kunstneriske oaser og historiske byer samt udforsker Siciliens imponerende landskaber og kulturarv i bl.a. Syrakus og ved Etna.
En langtidsrejse med Rejseklubben handler også om ro, fællesskab og friheden til at nyde dagene i eget tempo. Derfor er der god tid til afslapning, hyggelige stunder og små spontane oplevelser – hvad enten det er ved poolen, på en café eller på gåture i de små, stemningsfulde gader.
Du bor på gode, 4-stjernede hoteller med halvpension inkluderet, og vores erfarne rejseleder er med hele vejen og sørger for, at du får det bedste ud af opholdet – både når vi er på udflugt, og når dagene er dine egne.
Så pak kufferten og glæd dig til tre uger i det ægte Italien – fyldt med smag, stemning, sol og skønne oplevelser i godt selskab.
Bemærk venligst at de præcise ugedage for udflugterne oplyses ved ankomst. Programmet tilrettelægges med fokus på den bedste balance mellem oplevelser og afslapning, og rækkefølgen af udflugterne kan derfor variere under opholdet.
Velkommen til Syditalien. Vi flyver fra Danmark til det sydlige Italien og ankommer til Calabrien, hvor vi bliver kørt til vores 4-stjernede hotel Costa degli Dei Capo Vaticano i selveste Capo Vaticano – et smukt område langs den calabriske kyst.
Efter indkvartering nyder vi en fælles middag på hotellet, hvor du har mulighed for at hilse på dine medrejsende og begynde at falde til i de nye omgivelser.
De første dage bruger vi på at lande og finde os godt til rette. Her er der tid til at slappe af på hotellet, nyde de smukke omgivelser og lære de andre i Rejseklubben at kende.
Måske frister en tur til stranden, en god bog i solen eller en lille gåtur i nærområdet. Rejselederen står klar med gode forslag til oplevelser i området.
Vi begynder dagen med en smuk gåtur ved Capo Vaticano, hvor udsigten over det krystalklare hav og den dramatiske kystlinje er intet mindre end betagende.
Herefter går turen med bus til den charmerende by Tropea, der er kendt som en af Calabriens smukkeste byer. På en guidet byrundtur oplever vi de smalle gader, små lokale butikker og de imponerende udsigter over havet. Undervejs smager vi på lokale specialiteter – heriblandt områdets berømte rødløg Cipolla Rossa, den krydrede, smørbare salami ’Nduja og den særdeles velsmagende isdessert Tartufo.
Om eftermiddagen besøger vi fiskerbyen Pizzo, der ligger smukt på en klippetop med stejle skrænter og smuk udsigt over bugten Santa Eufemia og det glitrende hav. Her oplever vi den autentiske syditalienske stemning langs charmerende gader, stræder og smalle trapper, der fører mod byens historiske centrum.
Dagene er til fri afbenyttelse. Du kan nyde livet ved hotellet, tage på små udflugter i området eller måske tage på opdagelse sammen med andre fra gruppen.
Rejselederen hjælper gerne med idéer – måske frister en tur længere sydpå til Reggio Calabria eller en sejltur til de Æoliske Øer.
I dag går turen ind i det mere autentiske Calabrien. Vi besøger det fascinerende friluftsmuseum MuSaBa, hvor moderne kunst møder historiske omgivelser i et tidligere klosterområde.
Herefter fortsætter vi til middelalderbyen Gerace, der ligger smukt placeret på en bjergskråning. Byen byder på en af Calabriens største katedraler, som vi skal ind og se. Katedralen blev bygget mens Normannerne regerede i området og renoveret i det 13. århundrede. Byen er særdeles stemningsfuld med bilfri bymidte, og der bliver tid til at gå på opdagelse i de smalle gader.
De næste dage er igen til fri disposition. Nyd livet i det sydligste Italien i dit eget tempo – hvad enten det er afslapning, små oplevelser eller hyggelige stunder med de andre i Rejseklubben.
Vi tager afsked med Calabrien og begiver os mod Sicilien. Turen går til den maleriske kystby Giardini Naxos, hvor vi indkvarteres på vores 4-stjernede hotel Hellenia med udsigt til det azurblå hav.
Efter ankomst er der tid til at finde sig til rette på værelserne, inden vi mødes til middag på hotellet.
I dag venter en af rejsens helt store naturoplevelser. Vi tager på udflugt til Europas højeste aktive vulkan, Etna. Landskabet her er dramatisk og fascinerende, og vi oplever de unikke omgivelser på nært hold.
Vi fortsætter til Alcantara-kløften, hvor naturens kræfter har skabt imponerende formationer i lavasten. Der bliver også tid til at nyde området og måske spise frokost på egen hånd.
Vi anbefaler at du pakker lidt varmt tøj til denne udflugt, da området kan være køligt.
Dagene er til fri afbenyttelse. Gå en tur i Giardini Naxos, slap af ved hotellet eller tag en tur til den nærliggende by Taormina, som er kendt for sin charme og fantastiske udsigter.
Vi tager på udflugt til Syrakus, en af Siciliens mest historiske byer. Her besøger vi den arkæologiske park med det græske teater og det berømte “Dionysios’ øre”.
Turen fortsætter til den gamle bydel på øen Ortygia, hvor vi oplever smukke pladser, historiske bygninger og hyggelige gader. Der bliver også tid på egen hånd til at gå på opdagelse.
Nu er det tid til at nyde de sidste dage i ro og mag. Måske har du fået en favoritcafé, en yndlingsstrand eller nye rejsevenner, du vil bruge tiden sammen med.
Glem ikke at finde tid til at nyde den typiske sicilianske dessertrulle, Cannoli.
Rejselederen står naturligvis klar med gode idéer til oplevelser, hvis du ønsker det.
Det er blevet tid til at sige ciao til Italien efter en rejse fyldt med oplevelser, smukke landskaber og hyggeligt samvær.
Vi kører til lufthavnen i Catania og flyver retur til Danmark. Rejseklubben siger tak for denne gang – og på forhåbentligt gensyn.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: