Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • 5 x golf
  • 1 adgangsbillet til prisvindende spa
  • Inklusiv halvpension

Golfrejse - Elba Estepona Gran Hotel & Thalasso Spa

5
Her får du
  • 5 x golf
  • 1 adgangsbillet til prisvindende spa
  • Inklusiv halvpension

Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Golfrejse - Elba Estepona Gran Hotel & Thalasso Spa

  • 5 x Golf
  • Aircondition
  • Golfhotel
  • Gratis WiFi
  • Halvpension
  • Pool
  • Restaurant
  • Wellness

Vidunderlig golfrejse til Costa del Sol
Nyd en golfrejse i Costa del Sol, hvor du skal spille 5 x golf. På denne golfrejse skal du spille på fem forskellige baner, nemlig; Almenara Golf, Valle Romano, La Hacienda Alcaidesa Heathland, Santa Clara og Marbella Golf. Alle gofbanerne byder på spændende udfordringer, nye fantastiske golfminder og smukke omgivelser. Derudover ligger de i en overskuelig afstand fra hotellet, så du ikke skal bruge alt for lang tid på transport.

Almenara Golf er en 27-hullers golfbane, som er etableret i et smukt landskab. Banen er designet af banearkitekten Dave Thomas, som er kendt for at udnytte de naturlige omgivelser. Det er en udfordrende bane, som kræver både koncentration og strategi. 

Valle Romano er en 18-hullers golfbane, som er designet af Cabell B Robinson. Cabell B Robinson har designet flere golfbaner verden over og derfor kan du også være sikker på, at golfbanen byder på spændende og sjove golf udfordringer.

Du skal også afprøve dine golffærdigheder på La Hacienda Alcaidesa Heathland. Denne golfbane er ligesom de andre også en helt fantastisk golfbane. Banen består af udfordrende huller, hvor du skal finde din bedste strategi frem. Vil du træne dine golfslag kan du benytte dig af den fine driving range, eller øve dig på deres store putting green.

Tæt på Marbella centrum ligger Santa Clara, som er en relativt ny golfbane fra år 2021. Banen er ca. 5.878 meter lang og består af 18 eventyrlige huller. Du møder et spændende layout, som udfordrer alle golfspillere, uanset niveau.

Marbelle Golf ligger i hjertet af Costa del Sol, og regnes for at være en af de mere udfordrende golfbaner på solkysten. Banen består af 18-huller og er designet af Robert Trent Jones Senior. Her kan du se frem til både bunkers, vandhazarder og træer.

Inkluderet

  • Fly t/r
  • Transfer til og fra lufthavn (gælder kun charterfly)
  • Ophold på Elba Estepona Gran Hotel & Thalasso Spa i dobbeltværelse med havudsigt
  • Halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad)
  • 5 x golf på Almenara, Valle Romano, La Hacienda Alcaidesa Heathland, Santa Clara & Marbella Golf
  • 1 entre til hotellets spa

Tilkøb

  • Indchecket kuffert og golfbag
  • Transfer til og fra lufthavn (gælder kun rutefly)
  • Transport til og fra banerne
  • Mad ombord på fly
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • All Inclusive
  • Semi All Inclusive

Om hotellet
På golfrejsen skal du bo 7 nætter på hotel Elba Estepona Gran Hotel & Thalasso Spa. Hotellet er et skønt hotel med beliggenhed i fantastiske omgivelser. Det ligger nemlig med direkte adgang til en dejlig sandstrand og i en bekvem afstand til Estepona-by.

På hotellet finder du et skønt poolområde med udsigt over Middelhavet. Til poolen hører også en børnepool, ligesom der er både liggestole og parasoller, som du frit kan benytte dig af. Hotellet har også en indendørspool, som er opvarmet i vinterhalvåret.

På hotellet kan du også nyde en tur i det prisvindende spaområde på ca. 1400 m2. Her kan du forkæle kroppen og slappe af i musklerne, efter dagens golfmatch. Du kan se frem til fx jacuzzi, sauna, forskellige bade mv. Med i golfrejsen får du én adgangsbillet til spaområdet. Hvis du ønsker, at bruge spaen mere end én dag, så koster det ekstra.

Når sulten melder sig finder du fine restauranter på hotellet. Arena Beach Restaurant er en buffet restaurant, hvor Paris-Roma Restaurant, Al-Andalus Restaurant og Asia Fusion Restaurant er a la carte restauranter. Her finder du retter fra både det asiatiske, spanske og italienske køkken, så der er noget for enhver smag.

Om hotellet
Afstand til lufthavn 70 km, Malaga
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 204
Bar Ja
Byggeår 2004
Børnepool Ja
Elevator Ja
Etager 5
Fitness Ja
Golfbane Indenfor 5 km.
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja
Konferencerum Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Parkering Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Reception Ja, åbent hele døgnet
Restaurant Ja
Roomservice Ja
Skønhedssalon Ja, mod gebyr
Spa & wellness Ja, mod gebyr
TV på værelset Ja, satellit TV
Vaskeri Ja, mod gebyr
WiFi Ja, gratis

Her bor du på din golfrejse
På Elba Estepona Gran Hotel & Thalasso Spa bor du på dobbeltværelser med egen balkon/terrasse og havudsigt. Alle dobbeltværelserne er indrettet med aircondition, TV, minibar (mod betaling), safeboks, møbleret balkon/terrasse, og badeværelse med hårtørrer.

Pension
Opholdet er med halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) 

Mere om golfrejsen - Elba Estepona Gran Hotel & Thalasso Spa
Det er vigtigt at bemærke, at du selv står for transporten ud til de forskellige golfbaner. Det vil sige du selv skal bestille taxi fra hotellet og ud til golfbanen.

Roomservice koster ekstra.

Adresse


Tlf.: 952 809 200

E-mail: elbaestepona@hoteleselba.com

Golfbaner

Almenara Golf

Almenara Golf Club består af tre sløjfer – altså i alt 27 hullers lækker golf i et smukt landskab, der ruller sig ud i bakkerne ved Sotogrande. Denne dejlige golfbane er designet af banearkitekten Dave Thomas, som er kendt for at udnytte de naturlige omgivelser bedst muligt. Alle tre sløjfer starter ved klubhuset. De første huller går ned ad bakke, efterfulgt af flade huller, inden sløjfen slutter af ved at gå opad mod klubhuset. Banen er dog designet kløgtigt, så I får ikke brug for buggy på ruten, men det skal ikke udelukkes, at man har brug for at have benene oppe efter en dag på golfbanen.

Almenara Golf er en udfordrende bane, som kræver det bedste, I kan mønstre. Men uanset om I rammer bolden rent eller ej, så kan I ikke undgå at værdsætte de smukke naturlige omgivelser. Der er vand i spil på mange af hullerne, men ellers er banen klassisk spansk med lækre fairways omkranset af gamle pinje- og egetræer.

www.hotelalmenara.com/almenara-golf/

Valle Romano

Valle Romano er designet af amerikanske Cabell B. Robinson i 2010, som har mere end 100 golfbaner på cv’et. Banen er derfor en af de nyere på Solkysten, ikke desto mindre venter der en fremragende 18-huls bane, som spilles til par 71 og måler 6.213 m. Smukt placeret ved Sierra Bermeja og med udsigt til middelhavet, venter der en flot bane, som giver gode golfoplevelser til både høj- og lavhandicappere. De brede og kuperede fairways og store greens kendetegner banen.

Vi anbefaler buggy for den bedste oplevelse. 

Alcaidesa Heathland

I 2007 kom Heathland Course til. Banen er designet af Dave Thomas, og der blev lagt stor vægt på at respektere områdets naturlige og oprindelige flora.

Med åbne fairways og et naturligt landskab hele vejen rundt er Heathland ganske velegnet til golfspilleren, som gerne vil have den gode oplevelse. De første 5 huller er ganske lige til, men så får man også en udfordring på hul 6, hvor der venter 513 meter 8 bunkers.

Der venter flere udfordringer længere fremme, og det vil være en god ide at have samlet rigeligt med stableford point ind, inden man tager hul på de sidste fem huller. De byder blandt andet på et 163 meter langt par 3 hul, hvor bolden skal over en stor sø for at lande på en forholdsvis lille green.

Santa Clara Golf

I 2001 åbnede Santa Clara Golf med 18 huller. Banen ligger tæt på Marbella Centrum, og blev hurtigt populær. Banen har en god længde med sine 5.878 meter og byder på et rigtig spændende layout.

Man har lagt stor vægt på at respektere det lokale dyreliv og vegetation og den lille flod, som løber gennem området er med til at give en naturoplevelse krydret med en spektakulær udsigt over Middelhavet.

Højdepunkterne på Santa Clara Golf er uden tvivl hullerne 12, 13 og 14. Det 12. hul er et 400 meter par 4 ned ad bakke, hvorfra Estepona og Gibraltar-klippen danner en fascinerende baggrund.

Marbella Golf & Country Club

Marbella Golf & Country Club ligger i hjertet af Costa del Sol, kun fem kilometer øst for det mondæne Marbella og regnes for en af de mere udfordrende golfbaner på solkysten. Banen, med design af Robert Trent Jones Senior, blev indviet i starten af 1990erne og er anlagt i en af de større tilbageværende grønne områder på Costa del Sol, hvilket giver et rigtigt flot layout.

De 18 huller spilles til Par 72 og måler 5.444 meter fra gul og 4.379 fra rød, men tag ikke fejl der er masser af gode udfordringer i form af bunkers, vandhazarder og ikke mindst en del træer, som gør banen til en fin naturoplevelse, men også kan give problemer hvis man kommer lidt væk fra fairway.

Del denne side via E-mail