Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Storby
Golf
Krydstogt

Triatlonrejse til Thailand 2019

0
Ring til os

Triatlonrejse til Thailand 2019

Bravo Tours og Racemakers byder alle trialeter velkommen til Phuket og Sydøstasiens største sportsresort!

Velkommen til en helt unik triatlonrejse! På denne rejse er der fokus på den enkelte, når I kun 10 personer rejser afsted sammen med træner og coach Keld Thomsen. I rejser afsted i to uger, og det betyder, at turen bliver intens og fokuseret på netop dig. Her bliver der mulighed for seriøs og målrettet træning, som uden tvivl flytter dig tættere mod dine mål – perfekt til forårets mange løb og triatlonstævner.

Hotellet er Sydøstasiens største sportshotel og skabt til triatleter! Ejeren er selv tidligere triatlet og lidt af en legende i sportsgrenen – det betyder, at faciliteterne er i top til netop denne sportsgren. Der er et hav af faciliteter, som b.la. inkluderer en løbebane, 50 m olympisk pool samt cykelcenter. Omgivelserne omkring hotellet indbyder også til masser af løb, open water svømning og cykeltræning.

Når I ikke træner, er der også rig mulighed for restituering i skønne omgivelser. Hotellet har deres eget Health Center, hvor mindfulness, yoga og terapi blot er nogle af de elementer, der er i fokus.

Det konkrete dag-til-dag program bliver fastlagt, når Keld besøger området til efteråret, men der er ingen tvivl; med de omgivelser og antallet af deltagere bliver det en helt unik træningsrejse, I har i vente!

Vi glæder os til at tage imod jer på denne unikke træningsrejse.

Afrejse: 15. februar - 28. februar 2019

Pris pr. person i delt lejlighed: 
17.998 kr. 
Tillæg ved singleværelse:
4.000 kr. 

Her bor du på triatlonrejsen - Thanyapura Health & Sport resort
Der er ingen tvivl! Thanyapura Health and Sports Resort er et sportsresort i absolut verdensklasse – både når det gælder faciliteter til atleter og motionister, og uanset om I søger aktiv træning eller wellness for sjælen. Er du triatlet, vil stedet uden tvivl få en særlig stjerne blandt dine træningsrejser.


Prisen inkluderer:
• Fly Kastrup-Phuket t/r
• Transport lufthavn-hotel t/r
• Ophold på Thanyapura Sports Resort med morgenmad
• Cykelleje under hele opholdet
• Adgang til fitnessrum samt løbebane og olympisk pool
• Træning med coach og træner Keld Thomsen


Tilkøbsmuligheder:
• Afbestillingsforsikring Gouda: 399 kr. pr. person
• Årsrejseforsikring Gouda: 675 kr. pr. person

Keld Thomsen

Navnet Keld Thomsen vil formentlig i de fleste triatleters ører vække genklang.
Han har været aktiv triatlet siden 1998, kørt 24 ironman og er pr. 1/5-2018 chef i egen butik. Han har trænet og coachet triatleter siden 2010 og startede i 2014 Team Kona Spirit.

Vi er mere end stolte af at kunne præsentere ham som vores guide på vores mange triatlon rejser. Han kender de fleste hoteller og områder som hans egen bukselomme, han har b.la. lavet træningslejre på Mallorca og Lanzarote i mere end 15 år. De hoteller og områder som er nye for Keld rejser han til og rekognoscerer på inden træningslejrene afvikles i 2019.

Rekognosceringsrejserne tager Keld på, for netop at kunne opretholde det samme niveau, som det han allerede ved vi i et samarbejde vil kunne levere på de mere vante destinationer og hoteller.

Keld, Racemakers og Bravo Tours glæder os til at tage imod dig på en af de mange spændende og udfordrende rejser.

Sammen vil vi hjælpe dig frem mod dine mål.

Udtalelse fra vores samarbejdspartner Racemakers/Challenge


Om Keld:
”Keld er et af de mest sympatiske mennesker man støder på, som samtidig nok skal få fortalt hvordan træningen skal forløbe. Keld er indbegrebet af triatlon, og hele den traditionelle og direkte tilgang er meget inspirerende #TriErIkkeEnSFO”

Om samarbejdet i det hele taget:
”Ved at samle erfarne kræfter som Keld/Kona Spirit, RaceMakers og så en familierejse-kapacitet som Bravo Tours, får man en rejse/træningspartner som man får lov at rejse med igen”

Tilmelding

Triatlonrejse 15. februar - 28. februar 2019
 
 
 
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte gruppeafdelingen på mail: gruppe@bravotours.dk eller tlf. 96 27 37 77.

Del denne side via E-mail