Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Stærk Senior på La Palma

0
Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 29 oktober 2020 8.999 kr
Se alle afgange

I skønt selskab af vores to dygtige instruktører, svenske Nicklas Ländqvist og danske Jørn Hugin Kristensen, lancerer vi nu en spændende, ny rejseform – seniortræning på fantastiske La Palma!
Omgivet af De Kanariske Øers smukkeste rammer kan vi glæde os til sol og varme – og masser af sjov træning for seniorer. Vi garanterer høj puls, sved på panden og masser af gode grin, når vi sammen med vores veluddannede instruktører hopper i træningstøjet til en uge fyldt med aktiviteter, træning og hyggeligt, socialt samvær med andre seniorer. Og så slapper vi selvfølgelig velfortjent af i lækre rammer på det 4-stjernede resort La Palma Princess Vital and Fitness, hvor vi bor på hele rejsen.

Rejsen henvender sig til alle over 55 år – og her prøver vi kræfter med både vandgymnastik, balancetræning, yoga, coretræning, stavgang og meget mere. Alle aktiviteter er nøje tilpasset seniorer – og vi lærer flere øvelser for at undgå smerter og skader. Du bestemmer selvfølgelig helt selv, hvilke og hvor mange aktiviteter du ønsker at deltage i – du skal blot oplyse det på rejsen.

Rejsen er kort sagt en skøn kombination af afslappet ferieliv, god træning, sjove aktiviteter og hyggelig underholdning – og hver aften runder vi de dejlige feriedage af med hyggelige fællesmiddage.

 

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Ophold på luksusresort med spa
  • All Inclusive
  • Træning og aktiviteter
  • Sjov underholdning
  • Hyggelige fællesmiddage
Og meget mere

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur fra København
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 7 nætter i dobbeltværelse på La Palma Princess Vital & Fitness
  • All Inclusive
  • 2 x adgang til hotellets spaafdeling (derefter mod tilkøb)
  • Fri træning
  • Alle aktiviteter
  • Underholdning
  • Dygtige og veluddannede instruktører
  • Dansktalende rejseledere

Dagsprogram

Dag 1
Vi ankommer til La Palma
18.30 Fællesmiddag og velkommen til La Palma

Dag 2
07.45 Godmorgen med udstrækning
08.15 Morgenmad
09.45 Vandgymnastik
11.00 Gymnastik – udendørs eller indendørs
12.00 Frokost
15.00 Gymnastik til dejlig musik
15.30 Stavgang
16.00 Yoga
18.30 Fællesmiddag

Dag 3
07.45 Godmorgen med stavgang
08.15 Morgenmad
09.45 Vandgymnastik
11.00 Gymnastik – udendørs eller indendørs
12.00 Frokost
15.00 Foredrag med Nicklas Ländqvist
15.30 Boldtræning
16.00 Quigong
18.30 Fællesmiddag

Dag 4
07.45 Godmorgen med yoga/udstrækning
08.15 Morgenmad
09.45 Vandgymnastik
11.00 Udstrækning
12.00 Frokost
15.00 HLR (hjerte- og lungeredning)
16.00 Yoga/udstrækning
18.30 Fællesmiddag

Dag 5
07.45 Godmorgen med stavgang
08.15 Morgenmad
09.45 Vandgymnastik
11.00 Gymnastik udendørs eller indendørs
12.00 Frokost
15.00 Gymnastik till dejlig musik
15.30 Stavgang
16.00 Yoga
18.30 Fællesmiddag

Dag 6
08.15 Morgenmad
09.45 Vandgymnastik
11.00 Balancetræning
12.00 Frokost
15.00 Stavgang
16.00 Boldtræning/udstrækning
18.30 Fællesmiddag

Dag 7
07.45 Godmorgen med stavgang
08.15 Morgenmad
09.45 Vandgymnastik
12.00 Frokost
15.00 Boldtræning
15.30 Yoga
16.00 Afrunding på en fantastisk uge
18.30 Fælles afskedsmiddag

Det endelige program og klokkeslæt udleveres ved ankomst.

Du vælger frit, hvilke og hvor mange hold og aktiviteter, du ønsker at deltage i. Du bedes blot oplyse det på rejsen.

Dine instruktører på rejsen

Nicklas Ländqvist
Nicklas er tidligere landsholdsgymnast og har haft æren af at repræsentere både Sverige og Island ved en række store, internationale mesterskaber – bl.a. Nordiske Mesterskaber og Europa Mesterskaberne. Han har også repræsenteret Sverige ved internationale konkurrencer i aerobic.

Nicklas er uddannet personlig træner fra Sveriges nationale sportscenter Bosön. Og siden 2007 har han arbejdet på fuld tid som både som instruktør og personlig træner.

Karrieren som aktiv sportsudøver blev sat på hold efter en omfattende rygskade med to brækkede ryghvirvler. Men som en ægte sportsmand kæmpede Nicklas sig tilbage og gennemførte en specialisering i træning af ryg, mave, torso og bækkenbund. I dag hjælper han kvinder med bækkenbundstræning og har også kastet sin ukuelige energi over seniortræning med fokus på bl.a. balance, faldteknik og overvægt. Du finder ham også som instruktør på mange internationale træningsrejser. Nicklas holder også foredrag for alt fra virksomheder til kommuner.

Vil du skyde dine egne træningsresultater godt i gang? Kontakt os i dag og få Nicklas som din personlige træner.

Jørn Hugin Kristensen
På Jørns medalje står en lang række af præstationer – både som sportsudøver selv og som instruktør og eventmanager! Det hele tog fart med hans egen sportskarriere som elitegymnast som både dansk, nordisk og Europamester.

Jørns ufravigelige interesse i gymnastik ledte til skolebænken. Her resulterede sportsmandskabet i en bachelor i idræt og biologi, talrige instruktøruddannelser og sågar en diplomuddannelse. Og med et brag lød startskuddet til en karriere på den anden side af springbukken. Her har Jørn med stor passion udfoldet sine evner i en karriere med fuldt fokus på gymnastik, sport og sundhed. På sit imponerende cv kan Jørn dermed bryste sig af både at have arbejdet som gymnastiklærer, eventmanager i teambuilding og instruktør i alt fra gymnastik til mountainbike, kajak, dykning og trailløb. Og så kom han på præmieskamlen som landsholdsinstruktør i damegymnastik ved både islandske, nordiske og europæiske mesterskaber.

Du er dermed i Jørns trygge og kompetente hænder, når du letter fra springbrættet til denne aktive rejse med masser af sjov og træning.

  • Aircondition
  • All Inclusive
  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant
  • Wellness

Pragtfuldt sportsresort med All Inclusive og masser af træning og aktiviteter for hele familien  

På den sydlige del af La Palma – i et af øens mest solrige områder Fuencaliente – ligger La Palma Princess Vital & Fitness. Her finder du et stort resort, der tilbyder det bedste af to verdener, uanset om du er til ren afslapning eller en ferie spækket med sport og træning!

Her er nemlig alt fra et hav af forskellige sportsaktiviteter til masser swimmingpools samt spa- og wellness.

Én ting, du endelig ikke må glemme at pakke til ferien, er træningstøjet. La Palma Princess Vital & Fitness er nemlig et gedigent sportsresort med alt til en aktiv ferie spækket med træning, motion og sport! Træn løs i det mere end 1.000 mstore fitnesscenter, der tilbyder både cardio- og styrketræning, spinning, vandgymnastik og meget mere. På resortet finder du også flere tennisbaner, hvor det er muligt at få undervisning. La Palmas smukke natur, der venter uden for hotellet, indbyder til gode ture på mountainbiken – lige fra små-ture med formidable udsigter til downhill-trails for øvede. Der er også gode løberuter i flere niveauer fra hotellet, og vores rejseledere starter ofte dagen med en frisk gå- eller løbetur, hvor du er meget velkommen til at være med.

På La Palma Princess Vital & Fitness er der også et væld af muligheder inden for holdtræning. Tag med til yoga, pilates eller zumba, eller prøv kræfter med bodypump, spinning eller coretræning. Alle holdtræninger er selvfølgelig med superdygtige instruktører.

Rejser du med mindre børn, er der også mange sjove aktiviteter for dem bl.a. en legeplads, minigolf, børnepool og international miniklub. Og vil du hellere nyde ferien med ægte kvalitetstid for voksne, så kan du besøge området, der kun er for voksne (aldersgrænse mindst 16 år), hvor du kan slappe af i helt fredelige og rolige omgivelser.

Efter en dag med masser af løb, mountainbike, tennis eller fitness, kan du også forkæle dig selv i hotellets spaområde (for alle over 18 år). Her kan du nyde et væld af behandlinger bl.a. sportsmassage, ligesom du kan nyde den indendørspool og sauna. 

Dit ophold på La Palma Princess Vital & Fitness er med All Inclusive, og her er masser af sunde og lækre retter at vælge imellem. Alle hovedmåltiderne bliver serveret fra buffet, og du har også mulighed for at spise på hotellets a la carte-restaurant én gang i løbet af dit ophold helt kvit og frit. Hotellet har selvfølgelig også flere barer, hvor du kan få kolde forfriskninger og farverige drinks i løbet af din ferie.

På La Palma Princess Vital & Fitness finder du et helt fantastisk poolområde, som har udsigt til havet. Her er intet mindre end syv swimmingpools, hvoraf den ene er opvarmet i perioden 1/11-30/4, og én pool har sin helt egen sandstrand. Her er masser af solsenge og parasoller, så der er plads til, at alle kan slappe af og nyde tilværelsen.

La Palma Princess Vital & Fitness er kort sagt det perfekte valg til dig, der vil nyde en aktiv ferie, masser af fede faciliteter og mulighed for afslapning i de skønneste omgivelser.

Om hotellet
Afstand til busstoppested 50 m
Afstand til lokalt centrum 10 km
Afstand til lufthavn 30 km
Afstand til minimarked 0 m
Afstand til strand 2 km
Aircondition Ja
Antal værelser 183
Babyseng Ja, kræver bestilling
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Byggeår 2004
Børneklub Ja
Børnepool Ja
Cykler Udlejning
Diskotek/Natklub Ja
Elevator I en del af hotellet
Etager 3
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja
Køleskab Nej
Legeplads Ja
Massage Ja, mod gebyr
Minibar Ja, mod gebyr
Parkering Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Ja
Reception Ja, åbent hele døgnet
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge 7
Skift af sengelinned, pr. uge 3
Spa & wellness Ja, mod gebyr
Telefon Ja
TV på værelset Ja
Underholdning Ja
Vaskeri Ja, mod gebyr
WiFi Ja, gratis ved receptionen

Sådan bor du
På La Palma Princess Vital & Fitness bor du enten i store dobbeltværelser med plads til 2 voksne og 2 børn, eller i familieværelser med plads op til 2 voksne og 4 børn eller 4 voksne og 2 børn. Familieværelserne består af to rum med dør imellem - således man på familieværelserne har adgang til to badeværelser og to balkoner/terrasser. Værelserne er charmerende indrettet i kanarisk stil, alle med telefon, satellit-tv og minibar (mod betaling). Der er mulighed for tilkøb af havudsigt samt dobbeltværelse til enebrug.

Pension
Opholdet på La Palma Princess Vital & Fitness er med All Inclusive. Bemærk, at mænd skal bære lange bukser under middagen. Sportstøj ved middagen er ej tilladt.

Mere om La Palma Princess Vital & Fitness
Hotellet har håndklædeservice til brug ved poolen - det koster et mindre gebyr at skifte. Der er et aflukket nudistområde med egen pool (aldersgrænse mindst 18 år)

Alle personer over 18 år kan gratis benytte den indendørspool og spa to gange i løbet af ferien. Derudover koster det ca. 15 euro pr. dag pr. person.

Nogle faciliteter og aktiviteter kan være mod betaling, fx koster det at leje tennisbane og udstyr. Alle, der benytter fitnesscenteret, skal være over 18 år. Alle mellem 12-17 år må dog gerne deltage i udvalgte træningshold.

Gratis WiFi findes i receptionen, WiFi kan tilkøbes på værelserne. På værelserne kan 2 enheder bruges samtidigt.

Julemiddag den 25. og nytårsmiddag den 31. december er inkluderet i prisen. Der forventes gallatøj ved jule- såvel som nytårsmiddag. 

Det er muligt at benytte hæveautomat på hotellet, dog er kursen høj. 

Det er ikke tilladt at ryge indenfor, på værelset, på balkonen ved værelset eller ved børnepoolen. 

Adresse
Carretera de la Costa · Cerca Vieja, 10,
E-38740 Fuencaliente de la Palma
Tlf.: (34) 922 42 55 00
Web: http://www.princess-hotels.com/en/hotels-la-palma-hotel-la-palma-teneguia-princess-spa-conference-4-stars.html
E-mail: reservas.lapalma@princess-hotels.com

Del denne side via E-mail