Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Side

Lunt badevand og tørt vejr

Gennemsnitstemperatur i Side

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

15 16 18 22 25 30  33  33  31  27 21 17
7 7 8 11 14 18  21  21  19  15 11 8
17 16 17 18 21  24 27  28  27  24 21 18

 DAG     NAT     HAV

Vejret i Side

Side ligger på Antalyakysten og vejret minder derfor meget om de øvrige badebyer på Tyrkiets middelhavskyst: Her er varme sommermåneder, lunt badevand og masser af solskin fra morgen til aften.

Den gennemsnitlige temperatur i dagtimerne er over 30 grader fra juni til september og især juli og august er varme og oplagte til en daseferie ved pool og strand. Af og til er dagene i disse måneder endda så varme, at I næsten heller ikke har lyst til andet end at nyde livet i skyggen og kombinere det med en kølende dukkert af og til.


Vejret i Side passer til det meste

Selvom vejret i Side er meget varmt i sommermånederne, kan I sagtens nyde de smukke omgivelser og seværdigheder i højsæsonen uden at smelte væk. Det kræver blot planlægning af jeres udflugter, så de ligger i de dagtimer, der er knapt så varme. Dermed kan I holde jer i skyggen i de meget varme middags- og eftermiddagstimer.

Er I generelt til en aktiv ferie, er april, maj og oktober oplagte rejsemåneder. Her er temperaturerne sommerlige og dejligt varme - men fortsat på et niveau, der harmonerer fint med dagsudflugter og fysisk udfoldelse.

Temperaturerne i disse måneder egner sig også til jer, der rejser med mindre børn. Her er nemlig ikke så varmt, at middagsluren bliver spoleret, ligesom det også er en smule køligere om natten. Noget, der får både små og store til at sove helt fantastisk efter en lang dag med pool og leg.


Lunt badevand og tørt vejr

Vejret i Side er med til at skabe et skønt badeparadis, fordi de høje lufttemperaturer varmer vandet op. Det betyder, at badevandet allerede i maj kommer over 20 grader og endda befinder sig her hele rejsesæsonen. Vandet er varmest i juli, august og september, hvor temperaturen ligger på omkring 28 grader.

De samme måneder er også tørre og vejret i Side byder kun på ganske få regnvejrsdage i sommerperioden. Når det regner, er det desuden kortvarigt og regnfulde dage er i sommermånederne en sjældenhed.

Del denne side via E-mail