Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret på Phuket

Vejret på Phuket er vidunderligt varmt

Gennemsnitstemperatur på Phuket

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

32 33 33 33 32 31 31 31 31 31 31 31
23 23 24 24 24 24 24 24 24 24 24 23
28 28 29 30 30 30 29 29 29 29 29 28

 DAG    NAT     HAV

Altid fantastiske Thailand byder på et skønt, tropisk klima. Vejret på Phuket er ingen undtagelse og med en gennemsnitstemperatur på over 30 grader året rundt, er I garanteret en varmefyldt ferie på den charmerende og smukke thailandske ø.

Hos Bravo Tours tilbyder vi rejser til området fra november til marts, da vejret på Phuket viser sig fra sin allerbedste side i netop disse måneder.

Vejret på Phuket er vidunderligt varmt

Hvis I elsker varme, er vejret på Phuket lige noget for jer. Temperaturerne kommer nemlig sjældent under 30 grader i dagtimerne. De varmeste dage får I, når I besøger Phuket i februar, marts og april. Her er gennemsnitstemperaturen i dagtimerne vidunderlige 33 grader.

Om natten er termometeret også gavmildt og byder på tropenætter med temperaturer i midten af 20’erne.

Fordi den generelle lufttemperatur aldrig falder nævneværdigt, er havtemperaturen ligeledes stabil. Den varme luft hjælper nemlig vandet med at holde på varmen – også selvom Phuket ligger direkte ud til det åbne hav.

Det giver jer en badevandstemperatur på omkring 30 grader hele året. Det er perfekt til en forfriskende dukkert og vejret på Phuket om vinteren indbyder da netop også til en badeferie langs de smukke strande.

Regnfulde sommermåneder

Om sommeren er vejret på Phuket derimod vådt og regnfuldt. Fra maj til oktober hersker de kraftige monsunvinde, som sender masser af blæst og ikke mindst kraftige regnskyl henover Thailand.

Phuket er ganske vist ét af de steder i Thailand, der er mindst ramt af monsunregnen - men alligevel regner det i gennemsnit mere end 20 dage om måneden i sommerperioden.

Vejret i Phuket giver jer dermed den bedste ferie, hvis I rejser i den thailandske højsæson som starter i november og slutter sidst i marts. Denne periode er nemlig generelt tør. Skulle I alligevel opleve en mindre byge, kan det endda føles helt behageligt. Faktisk er det en helt særlig oplevelse at mærke de næsten lune regndråber mod den solvarme hud.

Del denne side via E-mail