Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet

Oplevelser på Phuket

James Bond Island – med speedbåd

Med engelsktalende rejseleder
I dag besøger vi Phang Nag Bay, der er særlig kendt for James Bond-øen fra ”The man with the golden gun”. Området ligger blot 35 kilometer nord for Phuket og absolut et must, når man holder ferie i området.
Det er ikke svært at forstå, at området er populært blandt turister. De smukke kalkstensklipper er virkelig smukke, og omgivet af mangroveskove bliver det ikke flottere.
Vi nyder dagen og en god frokost i fantastiske omgivelser.

Vejledende pris:
Voksne kr. 620 pr. person

Udflugten skal bestilles på destinationen

Phi Phi-øerne

Med engelsktalende rejseleder
Phi Phi-øerne er en destination, du bare skal se. Øerne er nogle af de smukkeste i Andamanhavet og er særligt kendt for Maya Bay, der er verdensberømt, fordi filmen ”The Beach” blev indspillet her. Du sejler med speedbåd, som gør stop ved flere af øerne, hvor du har fantastiske strande og kalkstensklipper. Her er der mulighed for at svømme i smaragdgrønt vand.

Du kommer også til at besøge Monkey Beach, hvor du på afstand kan være heldig at se de snedige aber på øen. På Maya Beach oplever du fantastisk, hvidt sand og smuk natur. Du kan også snorkle og bevidne havlivet i det krystalklare vand. På en restaurant på en af øerne nyder du en frokost, inden du sejler videre til Bamboo Island, som er kendt for sine brede, hvide sandstrande og det lavvandede koralrev. Det er det perfekte sted til solbadning og svømning. Der er ingen tvivl om, at Phi Phi-øerne er en fantastisk oplevelse.

Vejledende pris:
Voksne kr. 760 pr. person
Børn kr. 660 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Transfer til og fra hotel, transfer i speedbåd, frokost, gratis leje af snorkeludstyr og gratis leje af kajak eller paddle board er inkluderet i prisen.

Rundtur på Phuket

Med engelsktalende rejseleder
Lær øens områder bedre at kende, find de skjulte skatte og de smukke udsigtspunkter. Din rundtur på øen starter ved Khao Rang, som er et af de smukkeste udsigtspunkter på øen. Du kommer til Phuket by, hvor du kan opleve den gamle bydel med spændende bygninger og autentiske oplevelser. Du besøger en plantage, hvor de dyrker cashewnødder, og du kan lære mere om produktionen af nødden. Spis frokost på Rawai Seafood Market, som er et centrum for frisk fisk og skaldyr til overkommelige priser. Du fortsætter til Wat Chalong templet, der er meget gammelt og har en lang historie. Din dag er fyldt med forskellige oplevelser på Phuket, og du får mange minder med hjem.

Vejledende pris:
Voksne kr. 1.260 pr. person
Børn kr. 1.010 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder og gennemføres ved minimum to deltagere. Dette er en privat tur, så du kommer kun afsted med din egen gruppe.

Transport rundt til de forskellige stop er inkluderet, det samme er frokost.

Thailandsk kokkeskole

Med engelsktalende rejseleder
Drømmer du også om at lære at lave de fantastiske thai-retter? – så de vel og mærke smager som en lokal har lavet dem? Så tag med på kokkeskole. Vi starter på det lokale marked, smager på de eksotiske frugter, lærer at lave hjemmelavet karry og forbereder forskellige retter, som vi selvfølgelig skal spise.
En hyggelig, sjov og lærerig dag i det thailandske køkken.

Vejledende pris:
Voksne kr. 580 pr. person

Udflugten skal bestilles på destinationen

Del denne side via E-mail