Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Oplevelser

Oplev Fuerteventura fra Caleta de Fuste

Med dansktalende rejseleder
Fuerteventura har så meget at byde på! Hele vejen fra nord til syd og fra øst til vest er der forskellige små unikke perler og den smukkeste natur. Øen der er ca. 3 gange så stor som Bornholm, indeholder en verden af sanseoplevelser og nogle af disse vil vi rigtig gerne vise jer på vores tur ”Oplev Fuerteventura”. På denne tur kommer vi ud og ser nogle af de helt utrolige og unikke ting Fuerteventura har at byde på. Dagen starter ud med en tur til Savimax. Her får vi vist den unikke Aloe Vera plante som vokser og trives godt her på Fuerteventura. Vi bliver taget igennem hele processen fra planten bliver plantet, blomstringen og til sidst hvor de udnytter de ressourcer som planten skaber. De producere bl.a. en drik, med et meget højt indhold af Aloe Vera, helt op til 99.70% som vi får lov til at prøve smage. Det er en unik mulighed for at opleve denne proces og få lidt souvenirs med hjem i kufferten.

Vi fortsætter turen og kører til Museo del queso majorero, her har vi en unik mulighed for at høre om lidt af det Fuerteventura er så kendt for nemlig majorero geden, majorero osten, vindmøllerne og de flotte kaktusser der står så flot i museets lille kaktus have.

Efterfølgende køres der videre langs de smalle bjergveje og undervejs viser øen sine maleriske landskaber. Vi ender i en smukke lille by ved navn Betancuria. Her vil vi se en kort præsentation at den ekstreme udvikling som Fuerteventura går igennem fra tørkesæson til regnsæson, altså hvordan hele landskabet ændre sig fra goldt til frodigt. Efter dette vil vi få smagsprøver på nogle forskellige specialiteter som bliver produceret i området, hvorefter der vil være fritid til at udforske området en smule på egen hånd.


OBS: Entré er inkluderet. 

Udflugten er en halvdagstur. 

Vejledende pris:

Voksne kr. 330
Børn kr. 170

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Corralejo
Det unikke Corralejo

Med dansktalende rejseleder
Som med så mange andre steder på Fuerteventura, er det svært ikke at lade sig begejstre over byen Corralejo. Hvis man er til hvide sandstrande, der strækker sig over 8 kilometer, ved siden af et klart, intenst blåt hav, så behøver man ikke vide mere. Byen dækker et område på ca. 3,2 kvadratkilometer, hvilket gør den til øens største ferieby. Alligevel er byen stadig, nøjagtig som før, en traditionel fiskerlandsby.

Her findes de største og smukkeste sanddyner på hele øen, også kaldet Las Dunas.

Corralejo er ikke kun en traditionel fiskerby, det har også udviklet sig til et sandt indkøbsmekka. Den smukke, stemningsfyldte hovedgade, som snor sig langs vandet, har mere end 225 butikker, hvor der, derudover, også er restauranter, cafeer, barer og meget mere.

Første stop er ved Las Dunas, her kan vi virkelig se de store sand masser og det smukke vand. Husk at tage kameraet med, da du kan få de mest fantastiske ferie billeder fra denne oase af sand.

Vi kører mod Corralejo og starter vores byvandring ved et af byen vartegn, klokketårnet, som rager godt op i vejret. Derefter går vi sammen ned gennem byens hovedgade, og får inspiration til hvor man kan shoppe, da der er masser af shopping muligheder, i internationale butikker, samt i de små lokale. Nede langs strandpromenaden kan vi se over til nabo ørne Lobos og Lanzarote, som kun er en kort sejltur væk.
Nede ved stranden vil kunstnere sidde og bygge sandskulpturer i alverdens former og figurer.

Frokosten spiser vi på Oscars Tapas bar – Her skal vi smage øens bedste tapas. Der serveres lækker friskskåret iberisk skinke, mørt gedekød der smelter på tungen, papas arrugadas – canariske kartofler og meget andet.

Når vi er blevet mætte, er det tid til at udforske byen på egen hånd og måske gøre nogle gode køb f.eks. parfumer, som er en del billigere end hjemme i Danmark


OBS! Frokost - Vand, vin og øl er inkluderet. 

Udflugten er en heldagstur.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 480
Børn kr. 240 

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Oplev Fuerteventura fra Costa Calma og Jandia

Med dansktalende rejseleder
Fuerteventura har så meget at byde på! Hele vejen fra nord til syd og fra øst til vest er der forskellige små unikke perler og den smukkeste natur. Øen der er ca. 3 gange så stor som Bornholm, indeholder en verden af sanseoplevelser og nogle af disse vil vi vildt gerne vise jer på vores tur ”Oplev Fuerteventura”. På denne tur kommer vi ud og ser nogle af de helt utrolige og unikke ting Fuerteventura har at byde på.

Første stop er ved det smukkeste udsigtspunkt, Sicasumbre, her skal vi se det smukke landskab og tage nogle flotte feriebilleder, og ellers bare nyde stilheden og udsigten. Vi kører derefter videre til den lille unikke og hyggelige lokal by, Pajara, her ligger en smuk kirke, som man kan besøge, eller man kan sætte sig på en af de lokale kaffebarer, nyde en kop kaffe og se lokallivet i byen.

Efterfølgende køres der videre langs de smalle bjergveje og undervejs viser øen sine maleriske landskaber. Vi ender i en smukke lille by ved navn Betancuria. Her vil vi se en kort præsentation at den ekstreme udvikling som Fuerteventura går igennem fra tørkesæson til regnsæson, altså hvordan hele landskabet ændre sig fra goldt til frodigt. Efter dette vil vi få smagsprøver på nogle forskellige specialiteter som bliver produceret i området, hvorefter der vil være fritid til at udforske området en smule på egen hånd.

Dagens sidste stop går til Savimax. Her får vi vist den unikke Aloe Vera plante, som vokser og trives her på Fuerteventura. Vi bliver taget igennem hele processen fra planten bliver plantet, blomstringen og til sidst hvor de udnytter de ressourcer som planten skaber. De producere bl.a. en drik, med et meget højt indhold af Aloe Vera, helt op til 99.70% som vi får lov til at prøve smage. Det er en unik mulighed for at opleve denne proces og få lidt souvenirs med hjem i kufferten.

OBS! Entré er inkluderet. 

Udflugten er en halvdagstur. 

Vejledende pris:
Voksne kr. 330
Børn kr. 170

Smag på Fuerteventura

Med dansktalende rejseleder
Der er utrolige muligheder for at lære Fuerteventura at kende, da øen har meget at tilbyde! Øen tilbyder flere smagsoplevelser, der adskiller sig fra de traditionelle derhjemme. Vi vil med stor glæde tage jer med, så I får muligheden for at opleve, en smag af Fuerteventura.

På turen besøger vi flere lokale steder, hvor vi får chancen for se de forskellige smukke miljøer, lokal produktion og selvfølgelig smagsprøver. Et af stoppestederne som vi kommer forbi, er et vindmølle museum i Tiscaminita. Der ser vi en gammel vindmølle helt tæt på, som også er mulig at komme ind i. Vi får også smagt noget, som typisk blev brugt meget i gamle dage på Fuerteventura, men som stadig, den dag i dag anvendes i de lokales hjem, nemlig Gofio. Det er en type mel, der er blevet spist og produceret på øen siden oldtiden. En anderledes og ny smagsoplevelse som er forbundet med det gamle Fuerteventura!

Man kommer også til at kunne mærke den friske luft og nyde dagen i det skønne landskab på Pepes farm. Denne lille idylliske farm ligger lige udenfor byen og det er et lille paradis. Skøn natur med ro og oplevelser med de dejlige dyr der er på farmen. Vi kommer i nærkontakt med nogle af dyrene og smager på friske råvarer. Pepes farm er en selvproducerende vin og oliven gård. Der er ikke mange steder der laver olivenolie og vin på Fuerteventura. Vi får at se hvor og hvordan de forskellige produkter bliver lavet. Der vil være mulighed også for at smage de forskellige vine og likører fra Fuerteventura.

Er man interesseret i gedefarme og den populære gedeost, majorero, fra Fuerteventura, så hør mere og oplev hvordan en normal hverdag for bonden på gedefarmen er. Vi kommer tættere på gederne, tættere på produktionen og kan lugte hvor det sker. Vi får her at se hvor det er de producerer de her fantastiske oste fra Fuerteventura, som vinder så mange priser for smagen og kvaliteten. Hør også om hvordan osten bliver lavet og smag på dem! Der vil være mulighed for at se hvor gederne trives og at snakke med de små søde geder.

Udflugten er en halvdagstur. 

Vejledende pris: 
Voksne kr. 420
Børn kr. 210

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Obycat Experience – på egen hånd

Nyd en fantastisk dagstur på havet med den store katamaran, Obycat. Båden har en kapacitet på 80 personer, som alle bliver opvartet af katamaranens personale. Der sejles ud fra havnen i Caleta de Fuste til Pozo Negro-bugten. Her bliver der mulighed for snorkling, jetski (med fører) eller blot at nyde solen og havet. Turen varer ca. fire timer, og katamaranen sejler fra land ca. kl. 11:00 (check-in på båden kl. 10:30). Ombord er der All Inclusive, og det betyder, du kan slappe helt af – drikkevarer er betalt.

OBS: Der tilbydes ikke transport til denne katamarantur. Katamaranen afgår fra havnen i Caleta de Fuste, hvor transport til/fra er for egen betaling.

Udflugten kan købes på destinationen.

Vejledende pris:
Voksne kr. 440 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 220 pr. barn.

Oasis Park
Oasis Park - heldagsudflugt

Parken byder på intet mindre end 3.000 forskellige dyr samt 6.800 forskellige planter. I løbet af besøget kan du gå på opdagelse i parken. Tag blandt andet end tur hen til de søde søløver og oplev deres mange forskellige træk og skønne personligheder. Hvis der skal mere fart over feltet, skal du besøge de store rovfugle. Her flyver ørne, falke og ugler rundt og viser deres hurtighed, når fanger byttet. Der er også mulighed for at få indblik i krybdyrenes verden. Dyrepasserne finder forskellige krybdyr og giver de besøgende muligheden for at komme helt tæt på. Alt dette er inkluderet i entréprisen, ved indgangen kan du se, hvornår dyrepasserne er ved dyrene.

Oasis Park byder på oplevelser for hele familien! Ved køb af indgangsbillet til Oasis Park hos din rejseleder, har du mulighed for at få rabat på Restaurant Patio Majorero i parken. Du kan få mere information hos din rejseleder.

OBS: Transport med bus fra forskellige opsamlingssteder samt udvalgte fremvisninger er inkluderet i prisen. Denne oplevelse kan bookes til alle ugens dage og er uden en dansktalende rejseleder.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 270
Børn kr. 160

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Del denne side via E-mail