Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Golden Sands

Behageligt sommervejr med skønne briser

Gennemsnitstemperatur i Golden Sands

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
4 5 8 14 19 24 26 26 23 17 12 7
-2 -1 2 6 11 15 17 17 13 9 5 1
7 7 7 10 15 20 23 24 22 18 13 10

 DAG     NAT     HAV

Vejret i Golden Sands

Lange somre i Bulgarien og Golden Sands

Når I rejser til Bulgarien, får I sol og sommer med behagelige temperaturer, uanset om det drejer sig om luft eller vand. Her starter sommeren allerede i maj og varer helt frem til oktober, hvor der stadig er mulighed for at lade solen lune og brune samt dyppe kroppen i det svalende vand ved de smukke strande.

Vandtemperaturen i Sortehavet er også yderst behagelig, fordi den ikke påvirkes af store havstrømme. Med vandtermometeret på mellem 20 og 24 grader afhængigt af lufttemperaturen, lokker strandene i Bulgarien derfor hvert år mange badelystne danskere til.


Behageligt sommervejr med skønne briser

Hvis I gerne vil have mere sommer, end det danske klima kan byde på, men samtidig ikke er begejstrede for meget høje temperaturer, er Golden Sands i Bulgarien en perfekt valg.

Temperaturerne om dagen ligger i sommerperioden oftest mellem 27 og 30 grader. På grund af den lette brise fra Sortehavet er temperaturen dog meget mere behagelig, end man måske kender det fra de sydeuropæiske feriemål, hvor den varme luft fra Afrika føres nordpå samtidig med at beliggenheden generelt er mere sydlig.

Brisen er lun og føles skøn mod den bare hud og temperaturerne egner sig perfekt til både bikini og badeshorts, hvilket harmonerer perfekt med sommerens gennemsnitlige antal solskinstimer på 10 om dagen.


Den bulgarske sommer er varm og tør

Det regner sjældent i sommermånederne juni, juli og august og det subtropiske klima i Golden Sands er vidunderligt til alle aktiviteter. Uanset om I gerne vil være aktive i naturen, slentre på byernes solvarme fortove eller hellere vil slappe af ved poolen eller stranden.

Samtidig er nattetemperaturerne behageligt lave og ligger omkring 17 grader i sommermånederne. Det giver en langt bedre søvn for både børn og voksne, helt uden brug af aircondition.

Marts og april byder også på lune temperaturer, mens vintermånederne er relativt regnfulde og kølige.

Del denne side via E-mail