Alberte er en smilende kvinde, som brænder for at skabe gode oplevelser for sine gæster. Med sin nysgerrighed og lyst til hele tiden at lære nyt, møder hun både mennesker og rejsemål med et åbent sind og stor interesse.
Hun elsker at tage på udflugter og møde mennesker fra forskellige kulturer, og hun gør altid sit bedste for at skabe mindeværdige oplevelser.
Gennem sit arbejde som rejseleder har Alberte boet og arbejdet i Tyrkiet, på La Palma og på Azorerne. Derudover har hendes egen rejselyst ført hende rundt i store dele af verden – blandt andet til Australien og Vietnam. For Alberte handler det ikke kun om at opleve nye steder, men i høj grad om at lære mennesker, traditioner og kulturer at kende. Derfor har hvert eneste sted, hun har besøgt, fået en helt særlig plads i hendes hjerte.
Hun glæder sig til at byde jer velkommen og dele sin begejstring for destinationen!
Anne-Sofie Høgenhaug er også bedre kendt som 'Mormor' blandt kolleger og gæster – en gammel sjæl i en ung krop. Hele hendes liv har hun rejst både med familien, men allerede som teenager på egen hånd.
Anne-Sofie kan tjekke mange lande af rejselisten, ikke kun i Europa men også lande som Indonesien, Cuba, USA og Kenya kan føjes til listen.
Oprindeligt kommer hun fra Stevns, men hun er sjældent hjemme i Danmark i mere end en uge ad gangen, inden turen går videre til næste eventyr. Hun er altid klar med en god historie fra de mange rejser – eller en kæk bemærkning til dem, der kan tåle det.
At være rejseguide er ikke bare et arbejde for Anne-Sofie. Det er en livsstil, og noget hun gør med stor kærlighed og interesse for de lande, hun besøger, samt de kulturer og folkefærd hun møder.
Bent Mølgaard har en livslang erfaring indenfor kultur- og eventbranchen. Først i 22 år som kultur- og eventchef i MCH og senest som adm. direktør i Kulturcenter Skive. Her sluttede Bent sin erhvervskarriere i 2019, hvorefter han blev fuldtids-pensionist, og nu altså også med et deltidsjob som rejseleder.
Såvel gennem arbejdet som privat har Bent været på rejser stort set over hele verden, og efter at golfen er blevet en del af fritidslivet, har der været tillige været hyppige golfrejser.
Bent er kendt for sit gode humør, og han har altid en sjov anekdote på rede hånd – og så er han heller ikke bange for at formidle og dele informationer, hvilket måske skyldes hans "dunkle" fortid som folkeskolelærer – hvilket dog var helt tilbage i det forrige årtusinde!
Bent er en udpræget holdspiller, der sætter pris på et godt socialt samvær, hvor trivsel i gruppen ligger ham meget på sinde. Og så elsker han at fortælle de gode historier.
Bjarne Jensen har sat sit præg på den danske rejsebranche. Han har rejst verden tyndt – både indenfor og udenfor Europa – og det er et faktum, at han tilbringer flere dage i udlandet end hjemme i Danmark.
I starten af halvfjerdserne var Bjarne rejseleder for danskernes første store rejser og verdensrundrejser til Østen, Asien og Sydamerika. Siden 1980 har han også specialiseret sig i Afrika, hvor han bl.a. har stået i spidsen for ekspeditioner til Kilimanjaro og til Mt. Kenya.
I dag kender Bjarne rigtig mange rejsemål bedre end de fleste, og med mere end 40 års erfaring som rejseleder, er der både nok af erfaring og røverhistorier at trække på. Kort sagt; Med Bjarne ”Verdensmester” Jensen på holdet, kan du godt glæde dig til at rejse med Rejseklubben, for Bjarne sikrer sig altid, at det aldrig bliver kedeligt i hans selskab.
I mange år har Ebbas ”hjem” været en rejsebus et sted i Europa. Det meste af sit voksenliv har hun brugt i selskab med rejseglade danskere. Til dagligt bor hun dog ikke i bussen men i Sønderjylland.
Rejseklubben er glade for, at vi har fået lokket Ebba ombord på et fly, for hendes store viden og evne til at formidle er formidabel. Ebba har især en kærlighed for de ”grønne” rejsemål som Irland, Nordirland og Færøerne.
Julie-Sabine – også kendt som Josefine, Julie-Delfine, Julie-Portvine og sidst nye Lillemor ... K(s)ært barn har mange navne – er oprindelidt fra lille, fine Fyn. Men på Fyn står verden stille, så som en anden kendt rejselysten fynbo, er hun søgt ud efter større eventyr ude i verden.
Julie-Sabine er en passioneret og engageret guide med erfaring i Portugal - lige fra nord til syd og ud helt til Azorerne. I vinterperioden er det, Kenya der har vundet hendes hjerte.
Julie-Sabine er nysgerrig og har en naturlig evne til at snakke med mennesker og opbygger hurtigt gode relationer til både gæster og de lokale. Hun elsker sit arbejde og nyder hver dag at dele ud af sit positive, optimistiske og glade livssyn. Hun er god til at sætte sig eget personlige præg på vores rejselystne gæsters oplevelser og gør hver rejse særlig og mindeværdig med jokes, digte og sit gode humør.
I mere end et årti har Kirsten Hytting boet og arbejdet i Portugal, men det er langt fra det eneste land, som Kirsten har kaldt sit hjem. For godt nok er Kirsten opvokset i Danmark, men hun har altid rejst meget, og da livet med rygsæk ikke kunne gøres til en levevej, blev hun rejseleder.
Kirsten har boet og arbejdet fire år i Asien, hvor hun som rejseleder viste seværdigheder og hemmeligheder frem i både Kina, Vietnam, Cambodja, Singapore og Thailand. Efterfølgende slog hun sig ned ved Algarve-kysten i Portugal, hvor hun i dag bor med sin mand og to børn. Hun er altså ikke bare rejseleder, men også en af de lokale.
Med Kirsten som rejseleder får du en rejseleder med mange års erfaring, der elsker at formidle og dele sine oplevelser med dig.
Kristine er og har altid været nysgerrig og haft en stor passion for at udforske verden. Med en drøm om at rejse verden tynd og dykke ned i de mange kulturer, er Kristine altid på udkig efter nye, betagende steder. Derfor er blikket altid vendt ud i verden, og fødderne er sjældent plantet i Danmark.
Rejsebranchen har ført hende til fantastiske steder som Grækenland, De Kanariske Øer og Italien. Alle steder som har givet en masse med i rygsækken.
Dog handler det ikke kun om selv at få en masse godt med fra de fantastiske steder. Hun brænder for at dele sine oplevelser med andre og skabe magiske øjeblikke rundt i verden. Hendes passion for rejser kombineres med en smittende energi og et smil, gør hende til en værdsat rejseleder.
Siden Mai fik øjnene op for glæden ved at rejse, har hun gjort det til sine levevej med mere end 10 års erfaring i rejsebranchen. I mange år har hun boet og arbejdet i Asien og specielt Vietnam har taget hende med storm, og landet er blandt nogle af de steder, hun kalder hjem. For "hjem" for Mai er der, hvor hendes kuffert er.
Hun elsker at sætte sig ind i historie, kultur og lokalbefolkningen og ikke mindst at dele den viden, hun får samlet sammen undervejs med sine gæster. Når hun ikke leder rundrejser, er hun som oftes at finde på en cafe i snak med en af de lokale, som hun har lokket til at fortælle sin historie, så hun kan dele den videre. For jobbet som rejseleder er lige så meget en hobby, som det er et arbejde.
Mai Stammer oprindelig fra vestkysten, og selvom det er mange år siden, hun har boet der, hænger den vestjyske dialekt og den skønne vestjyske humor ved. Mai vil stadig påstå, at verdens smukkeste strand findes i Vestjylland og ikke i Caribien, som mange ellers påstår.
Nicolai har, så længe han kan huske tilbage, altid elsket at rejse. Hans rejsesult og eventyrlyst gør, at Nicolai altid er på jagt efter nye oplevelser og historier - uanset om det er første eller femte gang, han besøger et rejsemål. Lokalhistorie såvel som verdenshistorie er en stor drivkræft hos den unge mand fra det sydlige Danmark.
Nicolai har levet hele sit liv på øer. Først på Falster, hvor han er vokset op, og siden hen på Mallorca, hvor han startede sit liv som rejseleder. Aktuelt bor han på den portugisiske øgruppe, Azorerne, midt i Atlanterhavet. Om det er økuller eller blot et stor rejsebegær, vides ikke, men du kan være sikker på et spændende eventyr i Nicolais selskab.
Nicolai er primært rejseleder på vores rejser til den frodige øgruppe, Azorerne, hvor han tager gæsterne med helt tæt på naturen og befolkningens lokale charme.
Mød Ole – en ægte kender i rejselederbranchen. Ole har nemlig gennem en årrække boet og arbejdet i udlandet, og det har givet ham et særligt kendskab, forhold og indblik i mange landes historie og kultur.
Gennem de sidste 10 år har Ole fungeret som fultidsrejseleder med over 180 dage om året i bl.a. Irland, Skotland, England, Tyskland, Spanien, Italien, Portugal, USA & Canada. Her har gæsterne nydt godt af Oles lokalindsigt, der ofte har ført dem på en ekstra lille sjov oplevelse undervejs.
Ole rejser altid under mottoet: Man må gerne have det sjovt, når man er på ferie. Derfor passer Ole perfekt som rejseleder i Rejseklubben, hvor du kan forvente godt humør og små skæve historier undervejs.
Med en alsidig baggrund som lærer og højskolelærer har Ole en bred erfaring som tur- og rejseleder. Han har været tidligere været rejseleder på ture til Norge, Frankrig, Grækenland med flere.
Ole bor privat i det sønderjyske. Som rejseleder proriterer han det sociale samvær i gruppen og den gode fortælling højt. Glæd dig til at høre Oles fantastiske fortællinger og lune væsen på bl.a. vores rejser til Frankrig.
Philip Andersen har siden 2015 kaldt Grækenland for sit hjem, og han bor i dag på den skønne ferieø, Rhodos. Inden han bosatte sig i det græske, har han arbejdet som rejseleder og boet i Asien i mange år. Han rejser hvert år tilbage til Asien på længere rejser.
Philip bruger sine somre som destiantionschef for Bravo Tours samt som rejseleder for Rejseklubben, hvor han især er at finde på oplevelses- og rundrejser i det græske ø-hav.
Med mange års erfaring som rejseleder og destinationschef får du en rejseleder, der er forberedt til fingerspiderne i Philip. Og så kender han selvfølgelig Grækenland, som kun en lokal kan gøre det!
Sofie er en eventyrlysten sjæl med en stor passion for at udforske verden. Opvokset i en lille by i Vestjylland, men hun er sjældent hjemme, da jagten på nye eventyrer altid trækker hende til fjerne steder. Med en drøm om at rejse verden tynd og dykke ned i de mange kulturer, verden har at byde på, er Sofie altid nysgerrig og åben for at opdage nye, betagende steder.
Gennem sit arbejde i rejsebranchen har Sofie haft mulighed for at opleve fantastiske steder som Egypten, Thailand, Spanien, Grækenland og ikke mindst Azorerne.
For Sofie er det vigtigt at skabe mindeværdige øjeblikke for alle, der tager del i hendes rejseeventyrer. Hendes passion for rejser kombineres med en smittende energi og et smil, hvilket gør hende til en fantastisk rejseleder.
Tessa er en energisk og åben personlighed, som vil gøre alt for at gæsterne har det godt på rejsen. Hun elsker at køre udflugter og være vært for fællesarrangementer og middage, og hun prøver altid at gøre det til en uforglemmelig oplevelse.
Hun har en charme uden lige, og det kan ses, både når hun snakker med gæster og de lokale på destinationen.
Indtil nu har Spanien været hendes midtpunkt, og hun er blevet hovedkulds forelsket i både kulturen og menneskerne. I sit arbejde som rejseleder har hun været forbi både Mallorca, Gran Canaria og Costa del Sol. Denne sommer bruger hun på det græske fastland i Peloponnes for at gøre bekendtskab med deres fantastiske kultur og historie. Tessa glæder sig til at se jer!
Viktoria har et liv fyldt med rejseeventyr, der strækker sig fra Bulgarien, Spanien og Grækenland som rejseleder, og det seneste år har hun stået i spidsen som destinationschef for Bravo Tours. Hendes nysgerrighed for verden er uudtømmelig, og hun suger til sig af de lokale sprog og kulturer, dybt engageret i at forstå hverdagen gennem de lokales øjne.
Men for Viktoria handler det ikke kun om at udforske verden selv. Hun brænder for at dele sine oplevelser med andre og skabe magiske øjeblikke for Bravo Tours' og Rejseklubbens gæster. Hendes mål er klart: At skabe oplevelser og minder, der vil lyse op i gæsternes sind langt ud i fremtiden.
Viktoria er ikke "bare" en rejseleder – hun er en passioneret fortæller af historier, en bro mellem kulturer og en mester i at skabe uforglemmelige øjeblikke for alle, der følger med på hendes eventyr.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: