Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Premium - Smukkere end et postkort - Hotel Azoris Royal Garden

0
Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 27 september 2022 8.399 kr
Se alle afgange

Er du til en kombination af bjerge, rå kystlinje, flora og fauna i alle farver og mønstre, venter Azorerne på dig.

Øerne tilbyder rig mulighed for vandring, mountainbiking, klatring, kajak, hvalsafari og alt andet, den aktive familie drømmer om. Tag kameraet med, for her får du lyst til at klikke løs i et landskab,der konstant er et postkortbillede værdigt. Befolkningen har gennem årtusinder været vant til at tage imod fremmede søfolk og kendetegnes ved en åbenhed og gæstfrihed, vi sjældent ser heroppe i det kolde nord. Azorerne er stadig uspoleret og fri for masseturisme, hvilket bestemt også afspejles i et aldeles rimeligt prisniveau. Ø-gruppen består af ni øer med São Miguel som hovedø. Her vil I elske den smukke havnepromenade i den største by, Ponta Delgada, og suge til jer af maritime indtryk i de små idylliske, brolagte gader. Vil I selv fange fisken til aftensmaden, er havet omkring Azorerne den perfekte legeplads, og I har på samme tid rig mulighed for at spotte delfiner, spækhuggere og hvaler. Restauranterne og markederne bugner af frisk fisk i mange arter og smukke farver, og menukortet rummer alt for enhversmag af lækre fiske- og kødretter.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Tvillingesøerne
  • Ildsøen
  • Østtur
  • Afskedsmiddag
Og meget mere

Udflugtsprogram

Ildsøen og Tvillingesøerne (heldagsudflugt)

I dag tager vi på opdagelse, når vi besøger to af øens højdepunkter, Ildsøen og Tvillingesøerne. Vi starter dog dagen med et lokalt indblik i øens keramikproduktion, når vi besøger Ceramica Viera i Lagoa, hvor vi hører og ser mere til den traditionelle keramikfremstilling lige fra produktion og blanding af ler til formning og brænding, samt glasering og maling.

Vi fortsætter mod Lago do Fogo, Ildsøen, som af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer på øen. Vi finder den 947 meter over havets overflade, hvor vi nyder den flotte udsigt, inden vi kører til Ribeira Grande på nordkysten og spiser frokost, samt smager den lokale likør.

Efter frokost fortsætter vi mod Tvillingesøerne, hvor vi gør et stop ved ”Vista do Rei”, der byder på en panoramaudsigt over søerne. På en klar dag ser man let kontrasterne af den blå og grønne sø. Undervejs stopper vi også i Sete Cidades, hvor vi let kan se kraterets kanter og får endnu en smuk udsigt over de berømte klosterklipper.

Vi slutter dagen af ved en lokal ananasplantage, for på Azorerne er en ananas ikke bare en ananas. Her hører vi om produktionen og får de bedste tips med på vejen til at finde den bedste ananas.

Udflugten kan køres i omvendt rækkefølge.

Østtur, Nordeste (heldagsudflugt inklusive let frokost)

Udflugten til São Miguels nordøstlige distrikt, Nordeste, byder på storslåede naturoplevelser. På vores tur igennem dette meget gamle og traditionsrige distrikt indrammes vejen af blomster, en enorm frodighed og fantastiske vandfald.

De endemiske vækster trives godt i den uberørte natur på øens nordøstlige side. Vejene er snoede og udsigtspladserne mange og smukke. I løbet af dagen besøger vi bl.a. byen Povoação, hvor de første bosættelser på São Miguel startede i 1400-tallet. Undervejs bliver der fortalt om São Miguels historie, de sociale forhold på Azorerne den dag i dag, samt blomster og planter på denne frodige del af øen. På turen er det en god idé at medbringe: Kamera, en ekstra trøje, vand, snacks og evt. gode vandresko. Inklusive transport, frokost, 1 glas vin og vand.

Lagoa da Furnas (heldagsudflugt inklusive frokost)

På denne heldagstur besøger vi øens største vulkankrater, Furnas, hvor de boblende og kogende kilder, de såkaldte Caldeiras, vidner om den vulkanske aktivitet i området. Udsigtspunktet Pico do Ferro byder på en storslået udsigt ud over det store krater, som både indeholder by og sø. Ved søens bred forberedes dagens frokost Cozido, traditionel azorisk ret, og denne tilberedes i en gryde direkte i den varme, vulkanske jord. I Furnas by besøger vi desuden øens smukkeste park, den botaniske have Terra Nostra parken, og i den forbindelse vil der være mulighed at bade i det 35 grader lune vand i ungdommens kilde.

I løbet af dagen besøger vi også en af de sidste teplantager i Europa, Chá Gorreana fra 1883, hvor de den dag i dag endnu bruger de gamle og oprindelige maskiner til deres teproduktion. Husk badetøj. På turen er det også en god idé at medbringe: Kamera, en ekstra trøje, vand, snacks og evt. gode vandresko. Inklusive transport, indgang til botanisk have, frokost, 1 glas vin og vand.

Afskedsmiddag

Der er ingen bedre måde at slutte en oplevelsesrig uge på end en afskedsmiddag. Derfor besøger vi til slut en god restaurant, hvor vi sammen nyder en god middag inkl. en drikkevare pr. mand. Her får vi mulighed for at slutte ordentlig af sammen.

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Flyrejse til Azorerne tur/retur
  • 7 nætter på Hotel Azoris Royal Garden
  • Morgenmad
  • Udflugt: Ildsøen og Tvillingesøerne
  • Udflugt: Østtur, Nordeste
  • Udflugt: Lagoa da Furnas
  • Dansktalende rejseleder
  • Afskedsmiddag

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring kr. 249.
  • Årsrejseforsikring kr. 299.
  • Mad om bord på flyet kr. 200.
  • Transport til og fra hotellet kr. 300.
  • Bagage 240 kr.
  • Halvpension kr. 1.085

Del denne side via E-mail