Solferie
Rundrejser
Safari
Golf

Bravo Tours år for år

1998
Peder Hornshøj stifter Bravo Tours. Han starter selskabet i et lille lokale i Herning sammen med seks medarbejdere. Idéen opstår, da rejsebranchen begynder at indføre norske og svenske rejseledere. Bravo Tours har kun dansktalende rejseleder – fordi ferien ganske enkelt er bedre på dansk.

1999
Det første Bravo Tours-fly letter 26. marts 1999. De første feriegæster rejser til Alanya, Mallorca, Golden Sands og Thailand. 12.000 gæster rejser med Bravo Tours i løbet af det første år. Allerede første år havde Bravo Tours golfgæster med om bord – siden hen har mange golfgæster rejst på ferie med selskabet, der i dag er Danmarks vel nok største golfrejseselskab.

2002
Bravo Tours udvider med safari-rejser til Afrika. Selskabet går altså fra at være et rent charterbureau til nu også at omfatte større og skræddersyede rejser.

2003
Herning-selskabet udvider med et nyt kontor ved Rådhuspladsen i København – målet er at komme tættere på gæsterne. 

2004
Bravo Tours sætter charterrejse på programmet til Azorerne. Et stort sats, som bliver en kæmpe succes.

2005
Bravo Tours blev i 2005 en del af en større familie: Primera Travel Group. Det betyder, at Bravo Tours i dag har rejse-søskende i Sverige (Solresor), Norge (Solia og Norway Tours), Island (Iceland Tours) og Finland (Matka-Vekka og Lomamatkat). Flyselskabet Primera Air er en del af den samme skandinaviske gruppe.

2006
Bravo Tours sætter rundrejser på programmet i hele verden. De første rundrejser går til Østen bl.a. Thailand, Vietnam, Kina og Borneo. I dag er der kommet mange flere rundrejser til, og Bravo Tours tilbyder rundrejser til mere end 17 spændende lande i 4 ud af 7 verdensdele.

2008
I 2008 har Bravo Tours ikke mindre end 66 rejsemål og præsenterer hele 13 fantastiske nyheder: Zakynthos, Side, Sydafrika, Agadir, Bali, Filippinerne, Indien og Nepal, Sharm el-Sheikh, Sri Lanka, Krabi og tre destinationer i USA.

2009
I 2009 fejrer Bravo Tours 10 års jubilæum, og der kommer mange spændende destinationer til. Bulgarien, Hurghada, Sicilien, Dubai, Mexico og Peru – for blot at nævne nogle. Mange af dem har stadig en plads på Bravo Tours’ verdenskort den dag i dag.

2011
I år får adm. direktør Peder Hornshøj en god ide, og ”opfinder” en helt ny charterdestination til danskerne: De Dansk Vestindiske Øer. Øer med en særlig dansk historie blandet med ægte caribiske feriestemning. Indtil i år har det været en lang rejse med rutefly, men nu bliver det pludselig muligt at besøge øerne på en charterferie.

2012
Bravo Tours udvider med egen børneklub på flere rejsemål – altid med dansktalende rejseledere. Der kommer også to nye rejsemål på programmet: Bodrum i Tyrkiet og Puerto Pollensa på Mallorca.

2014
Bravo Tours udvider med nyt kontor midt i Aalborg. Selskabet har længe fløjet fra Aalborg Lufthavn, og nu kan nordjyderne også møde selskabet fysisk i den nordjyske hovedstad.

2015
Bravo Tours får nyt hovedkontor i Herning. Efter 16 år er selskabet vokset til Danmarks 3. største rejsebureau, og lokalerne er blevet for små. I december rykker Bravo Tours derfor ind på Bethaniagade i Herning.

2016
Bravo Tours udvider med nyt kontor midt i Odense. Et strategisk smørhul tæt på både Københavns, Odense og Billund lufthavn. Samtidig opfylder det selskabets strategi om at være et selskab, der møder gæsterne i øjenhøjde. 

Så mange gæster har rejst med Bravo Tours

1999      12.000 gæster
2000      17.500 gæster
2001      24.000 gæster
2002      28.000 gæster
2003      34.000 gæster
2004      57.000 gæster
2005      88.000 gæster
2006      100.000 gæster
2007      136.000 gæster
2008      141.000 gæster
2009      138.000 gæster
2010      150.000 gæster
2011      141.000 gæster
2012      133.000 gæster
2013      135.000 gæster
2014      135.000 gæster
2015      153.000 gæster

Del denne side via E-mail