Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Golfrejse - Hotel Agua Beach

4
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Golfrejse - Hotel Agua Beach

  • 4 x Golf
  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Kun voksne
  • Strand

Voksenhotel i hjertet af Palmanova med golf på tre fremragende baner
Hvis I ønsker en golfrejse i fred og ro, hvor det eneste I skal er at nyde hinandens selskab og golfspillet, så er det her et perfekt valg. I bor på et af Palmanovas mest populære og efterspurgte hoteller, og det forstår vi godt. Det nyrenoverede hotel har en exceptionel beliggenhed i det rolige og eksklusive område af Palmanova og måske vigtigst af alt, så er hotellet udelukkende forbeholdt voksne. 

I har fire gange golf inkluderet i rejsen, og to af disse spilles på Son Vida, der er en ubestridt klassiker på Mallorca. Mange af de golfspillere, som ivrigt rejser til øen år efter år, kommer for at spille på netop denne hyggelige bane, hvilket er den ældste på Mallorca. De to andre dage i golfens tegn spilles på Son Vidas to søsterbaner – Son Muntaner og Son Quint. Son Muntaner er en spændende bane og en af Mallorcas absolutte perler, hvor der længdemæssigt stilles større krav til ens spil end på Son Vida. Så det er god ide at finde køllerne frem. Son Quint er i særdeleshed kendt for at være omkranset af fyrretræsskove og være en åben bane med brede fairways og store greens. Uanset hvad skal I nok få testet jeres evner på golfbanen i løbet af denne rejse til solskinsøen.

Inkluderet

  • Dobbeltværelse med balkon
  • Morgenmad
  • 4 x golf – 2 x Son Vida, 1 x Son Muntaner og 1 x Son Quint

Tilkøb

  • Transfer til og fra hotellet
  • Transfer til golfbanerne er på egen hånd. Alle banerne ligger indenfor en halv times kørsel fra hotellet
  • Transport af golfbag
  • Mad om bord på flyet
  • Halvpension
  • Havudsigt

Her bor du på din golfrejse.

Nyd roen og den hyggelige atmosfære på dette eksklusive voksenhotel, Agua Beach. Direkte ved hotellet ligger den skønne strandpromenade, som råder over et stort udvalg af caféer og restauranter. Hotellet har en indbydende swimmingpool, hvorfra I har en fantastisk udsigt ud mod havet.

Læs mere om hotellet her – Hotel Agua Beach

Golfbaner

Son Vida
Son Vida

Mallorcas ældste bane, Son Vida Golf, der blev åbnet i 1964, er klassikeren, man nødvendigvis må spille, hvis man som golfspiller kommer til solskins- og golføen i Middelhavet for første gang. 
Det er først og fremmest en hyggelig bane, hvor det mere gælder om at slå lige end langt, fordi høje træer eller tæt krat omgiver de fleste fairways - med tabte slag eller bolde til følge. På en række korte par-4-huller når man sagtens green i regulation med to jern.

På scorekortet ser banen overkommelig ud rent distancemæssigt, men det er alligevel svært at score på den, fordi en række højdeforskelle gør det svært at bedømme afstandene korrekt. 

Man skal specielt nyde to huller, 6. hul, par 5, med Palma-bugten og den majestætiske katedral i baggrunden, når man står på det højtliggende tee-sted, samt 8. hul, par 3, hvor greenen ligger 10 meter lavere end tee-stedet. Nyd endelig også de mange farverige blomster og de smukke gamle villaer, der garnerer banen - to iøjnefaldende elementer, det kan være svært at abstrahere fra.

www.sonvidagolf.com

Son Muntaner
Son Muntaner

Den pengestærke, tyske hotelkæde Arabella Group ejer både Son Muntaner Golf og nabobanen Son Vida Golf i Palmas nordlige udkant, og meget passende ligner de to baner hinanden - omend Son Muntaner Golf stiller længdemæssigt større krav end Son Vida.

En anerkendt tysk banearkirekt, Kurt Rossknecht, har designet Son Muntaner, og dét er han sluppet så fortrinligt fra, at banen, der åbnede i 2000, hører til Mallorcas absolutte golfperler. Den var de første fem år forbeholdt gæsterne på de tre luksushoteller, Arabella Group driver på stedet, men sådan er det heldigvis ikke mere.  Det er en spændende bane, hvor svære huller veksler med lette huller, og hvor terrænet også varierer meget. Man fascineres mest af 7. hul, par 3, ned i en dal med et gammelt slot som baggrundskulisse, og på 14. hul, par 4, hvor man slår andetslaget ind over et springvand i en sø foran green. Gode nerver kræves allerede på 1. hul, par 4, dogleg højre med out of bounds ned langs hele højre side mod træningsbanen. En svær start for slicere!

www.sonmuntanergolf.com 

Son Quint
Son Quint

Gode, gamle Son Vida Golf og forholdsvis nye Son Muntaner Golf i Palma-forstaden Son Rapinya har fået en tredje søsterbane, Son Quint Golf. Sammen med tre luksushoteller danner de tre baner Arabella Golf & Spa Resort.

Omkranset af fyrretræsskov er Son Quint Golf en letkuperet og forholdsvis åben bane med brede fairways og store greens skabt i fællesskab af en spanier, Ramón Espinosa, og en tysker, Kurt Rossknecht.
De største udfordringer møder man på tre huller i træk, 10., 11. og 12. hul, hvor vand er i spil. Det gælder drivet på både 10. og 11. hul, begge par 4, hvor en sø i højre side omfanger et slicet drive, og ligeledes teeslaget på 12. hul, par 3, hvor bolden skal flyves over en sø til green - et forholdsvist langt slag, fordi hullet måler 178 meter fra gul og 149 meter fra rød tee. Fra hvid tee bliver det rigtigt svært, 196 meter. En aflang green med to bunkers i venstre side øger også sværhedsgraden og gør 12. til signaturhullet. Banen blev åbnet i 2007 - med eget klubhus.

www.sonquintgolf.com

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail