Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet

Hotel Islantilla Golf Resort – Double Tree by Hilton

4

Hotel Islantilla Golf Resort – Double Tree by Hilton

  • Aircondition
  • Børnepool
  • Golfhotel
  • Gratis WiFi
  • Halvpension
  • Pool
  • Restaurant
  • Wellness

Populært resort på Lysets Kyst
Islantilla Golf Resort - Doubletree by Hilton er indbegrebet af et golfparadis! I bor i skønne omgivelser midt på én af Andalusiens smukkeste golfbaner. Hotellet er meget lækkert. I har 27 huller, der ligger og venter på jer, og vil I kombinere golfferien med at bade og slikke sol, er her både den smukkeste, hvide sandstrand og et dejligt poolområde, hvor I kan slappe af, mens I gør jeres scorekort op.

På den fine solterrasse med poolbar kan I slænge jer i behagelige liggestole eller tage en dukkert i swimmingpoolen. Her er desuden et dejligt helsecenter med wellness-behandlinger, jacuzzi, sauna, dampbad, frisør og fitness. I kan også spille paddel tennis eller tage en tur på cyekl eller mountainbike (udlejes i sommermånederne). På hotelområdet finder I også klubhuset, der har sin egen italienske restaurant.

The Residences (tidligere Sentido Ama) er nu en del af Islantilla Golf Resort - Doubletree by Hilton, og det er muligt at bruge faciliteterne på Islantilla Golf Resort - Doubletree by Hilton.

Sådan bor du
På Hotel Islantilla Resort - Doubletree by Hilton bor du i lækkert, indrettede dobbeltværelser, hvor du har alt nødvendigt udstyr til en behagelig ferie. På værelserne er der bad/toilet, gratis WiFi, gratis aircondition, TV, telefon, hårtørrer, safebox (mod gebyr) og minibar (mod gebyr). Du har desuden en møbleret balkon/terrasse. Dobbeltværelserne er indrettet til maksimalt 2 voksne. I kan også bo alene på et værelse mod tillæg. 

Superiorværelserne, som også sælges under navnet ”suite med balkon”, er indrettet som dobbeltværelserne, men er større og I kan derfor bo op til tre personer på værelset. 

På The Residences (Tidligere Sentido Ama) bor du i fine 3-værelses lejligheder – I lejligheden er der to gode soveværelser, et badeværelse/toilet,
køkken med spiseplads, og en fin indrettet stue med sofaarrangement. I alle lejligheder er der installeret aircondition system med varme funktion. Hvis I bor flere end to personer sammen i samme lejlighed er der penge at spare

Pension
Jeres ophold på Islantilla er inklusiv halvpension - morgen- og aftensmad. I kan også tilkøbe halvpension plus, hvor et glas vin, øl eller vand er inkluderet til aftensmaden.

Mere om 
Islantilla er et fantastisk golfresort med de bedst tænkelige faciliteter; fitnesscenter, Indendørs pool, jacuzzi, spacenter, sauna, billard og 27 huller fordelt på tre forskellige sløjfer kun 5-10 minutters gang fra værelserne. Fairways ligger i et smukt og varieret landskab med både skov og havudsigt. Her er også et fremragende træningsanlæg med bl.a. en drivingrange på 260 m med plads til 60 spillere. Indenfor en radius af 30 km ligger yderligere syv spændende golfbaner. Begrænset rejselederservice, mulighed for telefonisk rejselederservice i receptionen. Desuden findes der skabe til golfbag'en under klubhuset til fri afbenyttelse. Ønsker I at benytte en buggy eller el-trolley, anbefaler vi, at I reserverer inden ankomst. 

OBS: Fra slutningen af maj og midt juni og igen slut august til midt september kan der forekomme renovering af banerne (vertikalskæring og prikling), som kan betyde, at golfklubben lukker en sløjfe, da banen har behov for pleje. Der er dog altid 18 huller åben på banen.




Om hotellet
Afstand til lokalt centrum 1 km.
Afstand til strand 1,2 km.
Aircondition Ja
Antal værelser 204
Bar Ja
Byggeår 2001
Elevator Ja
Etager 3
Fitness Ja
Golfbane Ja
Hårtørrer Ja
Indendørs pool Ja
Køleskab Nej
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja, mod gebyr
Rengøring, pr. uge 7
Renoveret 2003
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder 3
Skift af sengelinned 2
Telefon på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Adresse
Barranco del Moro, Isla Cristina 21410, Huelva, Spanien 
Tlf.: 0034 959 204 500
www.islantillagolfresort.com

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail