Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt

Cambodjas glemte skatte

0
Dage 14 Nætter
Pris fra 14.498 kr

Cambodja er et af Østens mest spændende rejselande. Der er garanti for beundring, når vi mister pusten ved det guddommelige verdensunder, Angkor Wat – verdens største tempelområde.

Gå en tur langs de smukke alléer, hvor de gamle franske huse fra kolonitiden stadig præger en stor del af bybilledet. Smag på de herlige, lokale delikatesser, der strækker sig fra friturestegte edderkopper til frøer udstoppet med ris og citrongræs. Sejl ud på Tonlé-søen, se de flydende fiskerlandsbyer og hils på de venlige lokale, hvor vi lærer om deres skikke, traditioner og religion.

Vi kommer selvfølgelig også bag facaden, når vi oplever, hvordan befolkningen med stolthed har rejst sig efter årtiers grusomheder påført af Pol Pot og De Røde Khmerer.

Cambodja er ubeskrivelig og må oplevelses!

Men husk, bestil din rundrejse til Cambodja i god tid. Vi flyver nemlig med nogle af verdens bedste flyselskaber til vores oversøiske rejsemål. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse rundrejse senest 2,5 måned inden afrejse.

Rejsens højdepunkter
  • Dansk rejseleder på rundrejsen
  • Sejltur og solnedgang i Phnom Penh
  • Besøg Kampong Thom og edderkoppebyen
  • Oplev Siem Reap
  • Fortryllende tempelkompleks Angkor Wat
  • Royal Palace (Kongepladset)
  • Med bambustog ved Battambang
  • Sølvpagoden
  • Toul Sleng-fængslet og killing fields
  • Badeferie og dansk rejselederservice i Hua Hin
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1-2
Velkommen til Cambodja
Velkommen til Cambodja

Vi flyver vi på et ægte, cambodiansk eventyr! Vi flyver fra Danmark med Thai Airways, skifter fly i Bangkok og flyver det sidste stykke til Phnom Penh, hvor vi ankommer til vores rundrejseland, Cambodja.

I Phnom Penhs lufthavn møder vi vores danske rejseleder, der glæder sig til at tage imod os! Sammen kører vi til hotellet, hvor vi checker ind og gør os klar til vores første oplevelser i landets hovedstad. Fra første øjekast er det let at se, at byen har været en tidligere fransk koloni. De okkergule bygninger, store pladser og brede boulevarder skaber en atmosfære, der mest af alt minder om stemningen i en fransk provinsby.

Om eftermiddagen går vi en tur og oplever den charmerende by på tætteste hold. Cambodjanerne byder os hjerteligt velkommen - et folkefærd, der har været så grueligt meget igennem, men stadig har let til smil. Vi fortsætter byrundturen på floden, når vi sejler med båd på Tonle Sap og Mekong-floden. Her nyder vi en dejlig forfriskning og en smuk solnedgang. En bedre start på førstedagen findes ikke!

Når vi går i land, spiser vi en herlig velkomstmiddag på en lokal restaurant, inden vi tager tilbage på hotellet.  

Dag 3
Phnom Penh – hovedstadens for- og bagside
Phnom Penh – hovedstadens for- og bagside

I dag fortsætter vi vores byrundtur i hovedstaden. Vi starter dagen ved Royal Palace, der er bygget i traditionel Khmer-stil, og ikke mindst sølvpagoden - navnet kommer af det flotte sølvgulv med over 5.000 sølvtegl, som pagoden er belagt med. Her ser vi også den smukke buddha, der er belagt med guld og diamanter. Mens vi fortsætter rundt i byen, passerer vi den flotte art deco kuppel, der sidder ovenpå den centrale markedshal, Psar Thmei.

Det var den smukke side af hovedstaden, men der er også en bagside af medaljen. Tuol Sleng-museet er et tidligere torturfængsel. Fængslet opstod, da De Røde Khmerer overtog magten i 1975. Mens solen begynder at gå ned, besøger vi også det kendte Toul Sleng-fængsel og ”Killing Fields”, der vidner om den mørke historie. Her blev flere millioner slået ihjel af Khmer-regimet og deres leder Pol Pot.

Vi slutter dagens mange oplevelser af med en tur til det store russiske marked.

Dag 4
Edderkoppebyen – på vej til Kampong Thom
Edderkoppebyen – på vej til Kampong Thom

Vi sætter kursen mod Kampong Thom, men på vejen finder vi flere interessante stops. Vi besøger ”Spiderville” – der også rigtigt hedder Skuon – der er blevet verdensberømt for sine friturestegte behårede otte-benede edderkopper. Smag, hvis du er modig – alternativt kan man også gå lidt mere lempeligt til værks og nøjes med at prøve nogle af de lokale frugter. 

Kampong Thom er vores mål i dag. Det er den anden største provins i landet, der særligt er kendt for sine fine og mange stenudhugninger bl.a. en række af buddhaer, hugget ud i sten, i alle højder og drøjder. Hovedbyen har samme navn – Kampong Thom – en malerisk by ved bredden af Stung Saen River.

Om eftermiddagen vil der være tid og mulighed for at tage en hyggelig gå- og cykeltur langs floden i Kampong Thom.

Dag 5
Siem Reaps gemte skatte
Siem Reaps gemte skatte

Efter morgenmaden fortsætter vi til Siem Reap, der ligger i den nordvestlige del af Cambodja. På vejen gør vi flere stop bl.a. ved en silkefarm, hvor vi ser, hvordan de opdrætter silkelarverne, udvinder silketråde og til sidst væver den smukke silke.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, og derefter er vi hurtigt fremme i Siem Reap, der byder på et væld af seværdigheder. Byen har virkelig puls med smukke kolonibygninger, pub-street, markeder og meget mere!

Aftenen er til fri disposition i Siam Reap. Der arrangeres spisning, mod merbetaling, på FCC Angkor, som er en af byens bedste restauranter med udsigt over floden. 

Dag 6
Angkor Wat
Angkor Wat

Glæd dig til et af turens absolutte højdepunkter, nemlig det fantastiske tempelkompleks Angkor Wat fra 1100-tallet. Det i dag buddhistiske tempel anses for det arkitektoniske højdepunkt i den klassiske khmerkultur, og det er verdens største tempel. Det er et symbol for hele landet og ses bl.a. på nationalflaget. Templet er ikke mindre end imponerende og kan sammenlignes med pyramiderne i Egypten, hvor man her heller ikke er enige om byggemetoden.

Det meste af dagen går vi på opdagelse Angkor Wats pragtfulde templeområder, som flere steder næsten er helt “opslugt” af rødderne fra de omkringliggende store træer.

Vi skifter over til vores cykler og begiver os videre rundt i det grønne tempelområde, hvor vi kan være heldige at se aber og papegøjer. Herfra kører vi til Phnom Bakeng-templet, der ligger med fin udsigt på en bakketop. Her oplever vi den betagende solnedgang (hvis vejret er med os), inden vi kører tilbage til byen for at nyde en særlig aften i Cambodja med traditionel Khmer-dans ”Apsara”. 

Dag 7
Sejltur, livet på vandet og Battambang
Sejltur, livet på vandet og Battambang

I dag nyder vi dagen på Tonlé-søen– en sø fuld af oplevelser! Vi sejler afsted og bruger hele dagen på båden, krydser søen og kommer undervejs tæt på de mange flydende fiskerlandsbyer og templer. Om bord nyder vi en god frokost, fortsætter sejlturen og ser, hvordan fiskerne arbejder på floden.

Vi ankommer til Battambang, der engang var kendt som Cambodjas risskål. Byen har længe været ’lukket land’ og styret af Khmer Rouge-regimet. I dag er byen åbnet, men dens lukkede fortid har sat sit unikke præg på byen, der har mange velbevarede, cambodjanske huse. I nærområdet finder vi et væld af oplevelser – bl.a. havnen med pagoder og grotter. 

Dag 8
Templer og tur i tuk-tuk
Templer og tur i tuk-tuk

I dag tager vi på rundtur i Battambang, der er en af landets mest folkerige byer og populæreste at besøge. Battambang har mange højdepunkter!

Vi besøger bl.a. Phnom Sampeu, der er berømt for sine grotter med buddhaer og Wat Banan, der også kaldes mini Angkor Wat – så vi har noget at glæde os til! Ved Wat Baydamram møder vi de mange flagermus, mens vi kommer tæt på det oprindelige landsbyliv, når vi besøger et originalt hus.

I Battambang kommer vi også tæt på det lokale liv, når vi begiver os rundt i små tuk-tuk’er. 

Vi tager tilbage Cambodjas kulturelle center, Siem Reap, hvor der om aftenen holdes afskedmiddag for rundrejsen på en hyggeligt lokal restaurant.

Dag 9
Farvel til Cambodja – Badeferie i Hua Hin
Farvel til Cambodja – Badeferie i Hua Hin

I dag slutter vores eventyrlige rejse rundt i Cambodja, som har budt på et væld af oplevelser! Vi flyver fra Siem Reap til Bangkok, hvorfra rejsen fortsætter til den kongelige badeferieby i Thailand, Hua Hin.

Dag 10-16
Ren afslapning i Hua Hin
Ren afslapning i Hua Hin

Tilkøber I ikke en spændende rundrejse i Thailand, er de næste syv nætter til fri disposition i den kongelige ferieby, Hua Hin. Strandene eller hotellets swimmingpool lokker nu efter mange spændende oplevelser rundt i Cambodja. Besøg også den kongelige togstation, oplev haven ved Sofitel-hotellet med de mange buske, som er klippet ud som dyr i naturlig størrelse eller spil golf på de mange skønne baner. Tag gerne til tempelbyen syd for Hua Hin, hvor I kan slentre rundt i den charmerende gamle bydel, tag en ridetur på hesteryg på stranden eller oplev det hyggelige natmarked. Der arrangeres flere udflugter under opholdet, bl.a. også den til den legendariske River Kwai, som I kan tilkøbe på ferien.

Sidst på eftermiddagen - dag 16 - kører vi til Bangkok Suvarnabhumi Lufthavn.

Dag 17
Hjem til Danmark
Hjem til Danmark

Lige efter midnat er der afrejse tilbage til Danmark. Vi kan alle se tilbage på en række skønne, spændende og lærerige rejseoplevelser. 

Mai Noesgaard
Rundrejseleder

Mai Noesgaard har rejst verden tyndt siden 2013, hvor hun har bl.a. har kørt rundrejser på Cuba, Israel, Dubai og Spanien. Hun har dog en særlig kærlighed for Østen, hvor hun bl.a. har rejst rundt i Thailand, Vietnam og Cambodja. Hun har haft nogle af sine største rejseoplevelser ved Grand Palace i Bangkok, Angkor Wat i Cambodja og i Hanoi i Vietnam. Oprindeligt kommer Mai fra Torsted – en lille by i Vestjylland, og hun er særlig elsket af sine gæster for at dele sin ekspertviden og rejseoplevelser på fineste vis. 

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur med Thai Airways
  • Flere måltider om bord på flyet
  • Gratis drikkevarer om bord på flyet
  • Fly fra Bangkok til Phnom Penh
  • Transport i egen bus på hele rundrejsen
  • Fly fra Siem Reap til Bangkok
  • Transfer med Bravo Tours’ egen bus fra Bangkok lufthavn til Hua Hin t/r – hvis I vælger badeferie
  • 7 nætters rundrejse i Cambodja med indkvartering på gode mellemklasse-hoteller
  • 7 nætters badeferie på Primera Club-hotel ”Novotel Hua Hin Cha Am” – muligt at tilkøbe andet hotel i Hua Hin (badeferie er inkluderet, hvis du vælger én rundrejse).
  • Dansk rejseleder på rundrejsen
  • Dansk rejselederservice i Hua Hin
  • Alle udflugter og entreer ifølge programmet
  • Alle fly- og bustransporter mellem destinationerne
  • Daglig morgenmad på hele rundrejsen og badeferien
  • 5 frokoster på rundrejsen
  • 3 middage på rundrejsen
  • Byrundtur i Phnom Penh
  • Sejltur og solnedgang i Phnom Penh
  • Velkomstmiddag i Phnom Penh
  • Royal Palace (Kongepladset)
  • Sølvpagoden
  • Toul Sleng Fængslet
  • Killing Fields
  • Det russiske marked
  • Besøg til Spiderville
  • Byrundtur Kampong Thom
  • Silkefarm
  • Angkor Wat
  • Angkor Thom
  • Cykeltur i Angkors grønne tempelområder
  • Solnedgang fra Phnom Bakeng Templet
  • Apsara Khmerdanseshow
  • Sejltur på Tonlé-søen
  • Flydende Fiskelandsbyer
  • Phnom Sampeu
  • Byrundtur i Battambang
  • Flagermustemplet ved Baydamran

Dette er ikke inkluderet

  • Drikkepenge - beregn ca. 250 kr. pr. person
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Eventuelle indenrigsflyvninger i Danmark
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Tilkøb syv ekstra ferienætter i Hua Hin og få 14 nætter ren badeferie i Hua Hin efter rundrejsen
  • Cykeltur i Kamphong Thom

PDF-program

Cambodja Se på kort

Hovedstad: Phnom Penh Valuta: Riel Tidsforskel: +6 timer Sprog: Khmer Befolkningstal: 15,4 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
32° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
32° juli
32° august
31° september
31° oktober
30° november
30° december

Del denne side via E-mail