• Loutraki

Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Storby
Golf
Krydstogt

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Loutraki.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Loutraki.
Se vores hoteller her >

Om Loutraki

Tæt på Athen ligger feriebyen Loutraki – et ferieområde, der især er kendt for sin hyggelige strandpromenade med fantastisk stemning. Har I lyst, kan I let besøge Athen og forene storbyoplevelser og ren afslapning.

Stå op til et ferieliv, du hurtigt forelsker dig i og gå i seng efter en tur langs strandpromenaden, der i ly af mørket har forvandlet sig til ét stort loungeområde. Det er da indbegrebet af ferie.

Ren afslapning
Loutraki er en gammel kurby – og de forhold er der stadig. Men det er meget mere end det! Glæd jer til dejlige strande og masser af skønne, græske spisesteder. I havnen vugger de små fiskerbåde side om side. Atmosfæren er kort sagt unik – og her er virkelig en stemning, der gør, at man kommer helt ned i gear.

Store oplevelser
Men I behøver ikke slappe af hver dag, for her er masser at opleve. Kun en kort køretur her fra ligger den berømte Korinthkanal, der engang var en af livsnerverne til omverden. På bare en dag når I også let til nogle af områdets historiske højdepunkter bl.a. Delfi og Mykene. Eller hvad med Athen? Byen er et absolut must-see, hvis du holder ferie i Loutraki. Kryds oplevelser som Akropolis og Det Olympiske Stadion af på din bucket-liste.

Gode hoteller
Der er mange gode hoteller i Loutraki. Et af dem er uden tvivl Ramada Poseidon Resort, hvor I finder masser af faciliteter, fantastiske restauranter og ikke mindst en skøn udsigt. Her holder man let en dejlig afslappende ferie i nogle af de bedste omgivelser. Er I mere til et lille og hyggeligt hotel, så er Mantas et godt bud til din ferie.

Vejret i Loutraki
I sommerhalvåret er vejret stort set altid godt i Loutraki-området. Gennemsnitstemperaturen om dagen når let over 25 grader – perfekt til en skøn ferie!

FAKTA OM LOUTRAKI

 

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Loutraki (Athen) fra:
- Billund
- København

Flyet lander i Athens International Lufthavn.

Flyvetid
Ca. 3,5 time

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop. Det tager ca. 1 time og 15 minutter.
Er trafikken tæt, eller skal transferbussen til flere ferieområder, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Euro.

Miljøafgift
Fra 1. januar 2018 opkræver myndighederne en obligatorisk miljøafgift fra turister kaldet ECOTAX. Formålet er at kompensere for den CO2-udledning, som turismen medfører. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-ind eller check-ud. Prisen afhænger af hotellets officielle hotelkategori, men svarer til ca. 0,5-4,0 euro pr. værelse pr. nat.

Strande
Der er flere gode strande langs kysten. Nogle med lavt og klart vand. Strandene i Loutraki består af små rullesten. 

Mad og drikke
I Loutraki finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger både langs kysten og i byen. Nationalretten i Grækenland er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Meget velsmagende. Også frisk fisk og skaldyr hører til de gode kulinariske oplevelser.

Transport
Det er let at komme rundt i området både med offentlig transport og taxa. Taxa er forholdsvist billigt sammenlignet med Danmark.

Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Det er en god ide at leje bil, hvis I vil se området og de mange attraktioner i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Shopping
Der er gode muligheder for shopping i Loutraki. Her finder I både lokale specialiteter og mere modebeviste butikker. I Athen er der endnu flere butikker – også internationale mærker.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet.
I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem.
I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.

Oplev den unikke atmosfære i Loutraki

All Inclusive hoteller

Hold ferie uden lommepenge – rejs med med All Inclusive.
Se All Inclusive hoteller her >

 

Oplevelser

Tag med og få oplevelser for livet i Loutraki.
Se oplevelser her >

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter for hele året til din rejse.
Se vejret her >

Rejseguide

Læs vores store rejseguide med alt der er værd at vide.
Se rejseguide her >

Kort

Find din rejse til Loutraki

FILTRER & TILPAS

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

Oplevelser i Loutraki

Oplev Athen

Athen er en af Europas mest spændende hovedstæder. Glæd jer til en by, der byder på en fantastisk historie – ja, kort sagt er det bare en oplevelse, man ikke må gå glip af!

I Athen-by gør vi et foto-stop ved Panathinaiko-stadionet, hvor de første moderne olympiske lege fandt sted tilbage i 1896. Vi fortsætter forbi Zeus’ tempel og Zappeion.

Når vi ankommer til Athen, kører vi gennem den livlige by og får et indblik i, hvordan den morderne, græske kultur spiller sammen med unikke, antikke templer og konstruktioner. Vi kører bl.a. forbi byens triologi – universitetet, biblioteket og akademiet. Vi skal selvfølgeligelig også besøge hovedattraktionen Akropolis, der er uden tvivl kronen på værket.

I Athen bliver der mulighed for at nyde byens charme på egen hånd og nyde en god græsk frokost. I kan også vælge at tage med Bravo Tours’ dansktalende rejseleder op til Akropolis og høre meget mere om dens imponerende historie. Vi forsætter også ned til det nye Akropolis museum, hvor de udstiller mange af de oprindelige skulpturer og fortidslevn.

Dagen er fyldt med imponerende syn og oplevelser tæt på den græske kultur!

Heldagsudflugt.

Vejledende pris:
Voksne kr. 410 pr. person
Børn kr. 205 pr. barn

Udflugten er med dansktalende rejseleder. 

Udflugten gennemføres ved min. 15 deltagere. 

Udflugten er eksklusive entréer og frokost.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Peloponnes højdepunkter

Nafplio, Epidaurus og Mycenae - En fuld dag fuld af oplevelser!
Vi starter ved Epidavrous antikke teater, hvor mere end 17.000 mennesker hvert år bliver underholdt. På scenen vækker skuespillere det gamle Grækenlands tragedier og komedier til live – akustikken og stemningen er fantastisk. Herefter fortsætter vi til den sagnomspundne by, Mycenae. Kongen Agamemnon, der regerede området, er kendt som herren bag krigen mod Troja. Området var på dette tidspunkt det stærkeste i hele landet. 

Sidste stop gør vi i det moderne Grækenlands første hovedstad, der var metropol fra 1828-1833. Nafplio er kendt som Grækenlands mest romantiske by - glæd dig til en smuk tur gennem de hyggelige gader, et stop ved det flotte torv og den store borg. Her levede den græske revolutions leder, Theodoros Kolokotroni, sine sidste dage.

En dag fuld af højdepunkter!

Heldagsudflugt (ca. 7.30-19.30)

Vejledende pris:
Voksne kr. 440 pr. person
Børn kr. 220 pr. barn

Udflugten gennemføres ved min. 15 deltagere.  

Udflugten er eksklusive entréer og frokost  

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Ø-hop og den berømte Korintkanal

Tag med en dag på vandet, hvor vi besøger intet mindre en to små, hyggelige øer og krydser den berømte Korinthkanal.

Det første stop gør vi på øen Aegina, der har fået navn efter helten Aeacus mor. Gennem mange år var øen en ægte rival til Athen pga. sin stærke, strategiske placering. I dag er øen kontrastfuld med alt fra golde vulkanlandskaber til frodige dale. På øen dyrker de nemlig alt fra oliven til vin. Vi fortsætter videre til Agistri, der er en lille, hyggelig ø med få byer, men en helt fantastisk stemning.

Sidste stop i dag gør vi ved Korinthkanalen, som vi krydser. Vandvejen er netop kendt som en vigtig rute, der engang tillod skibe at komme ind i Det Ægæiske Hav uden at sejle en lang omvej. Det er et imponerende syn, når vi sejler igennem kanalen.

Vejledende pris:
Voksne kr. 450 pr. person
Børn kr. 225 pr. barn