- Aircondition
- Pool
- Restaurant
- Gratis WiFi
Ponta Delgadas bedste hotel
Marina Atlântico ligger i første parket ved den fantastiske havnefront. Her er du tæt på centrum af Ponta Delgada med sit fornemme udvalg af butikker, restauranter, barer, caféer og seværdigheder. Fra værelserne har du en betagende udsigt til havet og de store krydstogtskibe, der lægger til kaj. Reception, hotellobby, restaurant og bar er stilfuldt indrettet og vidner om god smag.
Hotellet har et afslappende fællesområde, hvor hotellets gæster kan slappe af og bare nyde det gode ferieliv. Ønsker du at sidde udenfor? Så har Marina Atlântico en udendørs terrasse, hvor der bliver serveret drikkevarer, snacks og mad fra deres a la carte-restaurant.
Du kan benytte den indendørs pool i det lækre helsecenter, hvor du også finder jacuzzi, sauna og tyrkisk bad (mod gebyr). På hotellet er der også en lækker udendørspool, som du kan benytte dig af og nyde ferien ved. Havnebadet ligger lige overfor Marina Atlântico, og i sommerhalvåret er stedet meget populært, og det kan vi godt forstå, for havet er bare så skønt her.
Marina Atlântico er et af de mest populære hoteller på Azorerne.
Sådan bor du på Hotel Marina Atlântico
På Marina Atlântico bor du i skønne, lyse dobbeltværelser med bad/toilet, aircondition, hårtørrer, safebox, telefon og satellit-tv. Værelserne har en god møbleret balkon med teakgulv. Alle værelserne har havudsigt.
Dobbeltværelserne er indrettet til maksimalt to personer. Du kan også bo på eneværelse mod tillæg.
Pension
Dit ophold på Marina Atlântico er med morgenmad, men halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) kan tilkøbes.
Hotellet har yderligere en god restaurant, hvor frokost eller aftensmad kan købes fra menukort.
Morgenmad: Kl. 7:00 til 10:30
Frokostrestaurant: Kl. 12:30 til 15:00
Aftensmad Kl. 19:30 til 22:00
Mere om Hotel Marina Atlântico
Marina Atlântico ligger helt fantastisk i den østlige del af Ponta Delgada, hvor du hurtigt kommer ind til det gamle centrum og de spændende seværdigheder. Fra hotellet kan du komme ud på gode gåture langs vandet, da hotellet ligger meget tæt på havnepromenaden og strandvejen, der går ud til små azoriske landsbyer samt gode badestrande.
Den centrale beliggenhed i det populære havneområde medfører lidt trafikstøj. På Marina Atlântico er der gode konferencefaciliteter. Hotellet er velegnet for gangbesværede, da hotellet ikke har trapper til de forskellige faciliteter.
Hotellet råder over diverse faciliteter såsom mindre fitness, gratis WiFi, jacuzzi, sauna og vaskeservice, hvor nogle er imod gebyr. Hotellet har en parkeringskælder, som koster 7,5 euro pr. døgn.
Om hotellet
Afstand til centrum | 800 m, Ponta Delgada |
Afstand til strand | 3 km |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 185 |
Bar | Ja |
Byggeår | 2004 |
Børnepool | Nej |
Elevator | Ja |
Etager | 7 |
Fitness | Ja |
Havbad | 50 m |
Hårtørrer | Ja |
Indendørs pool | Ja |
Jacuzzi | Ja |
Køleskab | Nej |
Minibar | Ja, mod gebyr |
Parkering | Ja, mod gebyr |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Ja, gratis |
Rengøring | Ja |
Restaurant | Ja |
Roomservice | Ja |
Safebox | Ja |
Skift af håndklæder | Ja |
Skift af sengelinned | Ja |
Spa & wellness | Ja, mod gebyr |
Strandhåndklæder | Ja |
Telefon på værelset | Ja |
TV på værelset | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja, gratis |