Ponta Delgada

Om Ponta Delgada

Ponta Delgada – smukkere end et postkort


Det er, som om hovedstaden Ponta Delgada ikke ved, at den er en turistby. Hotellerne er i topklasse, men masseturismen har ikke fundet vejen hertil. Byens parker, smukke havn og spændende gader giver en forsmag på, hvad resten af byen har at byde på.

En levende hovedstad
São Miguel er både bedårende natur og hyggelige byer. Hovedstaden Ponta Delgada ligger lige ud til vandet, og i gaderne finder i let historiske islæt, seværdigheder og butikker. Byens marina er fyldt med smukke lystbåde, der kommer til øen fra hele Europa og Amerika, og her finder I en helt særlig stemning. Flere gange om ugen lægger de store krydstogtskibe til ved den nye terminal. Om aftenen kan I let nyde livet, uanset om I er til hyggelige caféer eller et farverigt byliv. Her er levende musik og dans på øens diskoteker.

Oplevelser på Azorerne
Der er virkelig meget at opleve på Azorerne, og Bravo Tours tilbyder et væld af udflugter. Tag på byvandring i Ponta Delgada, flere forskellige ø-rundture, svøm med delfiner og besøg Ild- og Tvillingesøerne. I kan også købe en oplevelsespakke, inden I rejser, så I er sikre på at få de bedste oplevelser med jer hjem. Ponta Delgada er et perfekt udgangspunkt for store oplevelser!

Ren afslapning
Mellem oplevelserne er der selvfølgelig også plads til ren ferieafslapning. Nyd en slentretur langs den hyggelige havn, slap af på en solstol ved poolen eller besøg den lille strand, der ligger lidt udenfor byen. Azorerne er en fantastisk oplevelses-ø, men I kan også let komme helt ned i gear. 

Kør på opdagelse
Vil I nyde øen i jeres eget tempo, er det en god ide at leje en bil. Sus af sted og sammensæt jeres helt egen drømmerejse. En ting er sikkert, I vil blive beriget med et utal af smukke udsigter undervejs. I kan både leje bilen inden afrejse eller direkte på rejsemålet. Der er dog et begrænset antal biler til rådighed, så det er en god ide at være hurtigt ude. 

Spil golf på São Miguel
Azorernes subtropiske klima er perfekt til golf året rundt, og der er næsten garanti for grønne baner. Øen har to rigtig gode baner. Banerne hedder Batalha og Furnas og ligger ca. 20 minutter fra Ponta Delgada. Det er en god ide at bestille starttider inden afrejse. 

Transfer
Det tager cirka 15 minutter at køre fra lufthavnen til første hotel i Ponta Delgada.

Hoteller i Ponta Delgada

Kort

Del denne side via E-mail