Kreta

Om Kreta

Kreta – Danskernes feriefavorit i Grækenland

Det er ikke uden grund, at Kreta er feriefavoritten i Grækenland. Smuk natur, små bugter og brede sandstrande gør øen ideel!

En ferie på Kreta..
er en ferie med et varmt og solsikkert klima, skøn natur og dejlige strande. Uanset om man ønsker en afslappet daseferie, lidt mere aktivitet eller en ferie med kulturelle perler, er Kreta et godt valg. Man kan for eksempel nævne de kilometervis af skønne strande; den bjergtagende Samaria-kløft, der lokker med en 16 km lang vandretur eller øens enestående seværdigheder fra oldtiden.

Hvor skal I bo på Kreta?
Der er mange skønne ferieområder på Kreta. Chania-kysten strækker sig helt fra Chania til Kolimbari, og langs kysten ligger både familieresorts med All Inclusive og små, hyggelige, familiedrevne hoteller og lejeligheder. Det er også her, I finder de bedste strande og et hav af hyggelige restauranter - alt med tilpas kort afstand til Chania by med dens helt specielle atmosfære.

Strande i særklasse
Der findes mange vidunderlige strande på Kreta, men der er to, der slår alle andre. Cirka en km fra Agia Apostoli findes et sted for hele familien. Stranden er delt af en lille klippeformation, hvilket gør, at der næsten altid er roligt vand, så alle kan nyde en dejlig feriedag ved vandet. Den anden er Elafonissi – Kretas Maldiverne… Kridhvidt sand og mange små indsøer, hvor vandets temperatur stiger. Det tager godt en times kørsel at nå hertil, men det er hele køreturen værd.

Grækenlands største ø
Kreta er den største af de græske øer, og samtidig den femtestørste ø i Middelhavet. På Kreta oplever man umådelig stor venlighed og gæstfrihed, og man behøver ikke at tage langt væk fra ferieområderne for at opleve den ægte græske kultur. Uanset hvor I kører hen, så har Kreta rigtig meget at byde på.

Mere end sol og strand
Kretas feriebyer ligger primært langs kysten og starter Chania, der er øens hovedby. Chanias centrum har masser at byde på – både for shoppere, kulturelskere og gastronomer. Der er muséer, arkæologiske udgravninger, markeder, lædergaden og masser af restauranter og caféer. Ønsker I at være mere fysisk aktiv på ferien, kan I tage en udfordrende cykeltur i den smukke natur eller en dykkertur under havets overflade ned i de mange grotter.

Den venetianske havn i Chania
Chanias havneområde er klart et besøg værd. Den gamle, pittoreske venetianske havn benyttes både til fiskerbåde og lystbåde, og tæt på er der masser af spændende handelsmuligheder, flere delikate restauranter og festlige barer. Om dagen er det et handelscentrum, men når mørket har lagt sig, begynder lyset at spejle sig i havet, og det hyggelige aftenliv starter netop her. Mange vil påstå, at man ikke har været på Kreta, hvis man ikke har besøgt Chania og den hyggelige havn.

Gudernes vugge
Der er meget at opleve på Kreta. Myterne, de sagnomspundne slag og fantastiske historier om de græske guder gør de arkæologiske udgravninger til noget helt specielt. Besøg det enestående Knossos-palads, Festos og Gortys – her føler I for alvor historiens vingesus!

Vejret på Kreta
I sommermånederne er vejret stort set altid godt på Kreta. Gennemsnitstemperaturen om dagen er 26°C, nattemperaturerne er 18°C, og vandtemperaturen ligger lunt på ca. 22°C.

Lej en bil og udforsk Kreta
Det er en rigtig god idé at leje en bil, hvis I vil udforske Kreta i jeres eget tempo. I kan leje bilen hjemmefra, så den er klar, når I ønsker det eller bestille den hos rejselederne på øen. Der er masser at opleve, kør fx en tur til Knossos - de velbevarede, antikke ruiner af Kong Minos’ store palads, oplev det ”rigtige” Kreta på landet eller den smukkeste strand, Elafonissi.

Om Kreta
Kreta er den største af de græske øer, og den femtestørste ø i Middelhavet. Kreta er samtidig den sydligste af de græske øer i Ægæerhavet. Øens areal er 8.336 km2, og her bor ca. 650.000. Kreta blev først en del af Grækenland i 1913 – før det har romere, byzantinere, venetianere og osmannere regeret på øen.

 

FAKTA OM KRETA

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Kreta fra:
- Billund
- Aalborg
- København

Flyvetid
Ca. 4 timer

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.

- Chania: 25 minutter
- Agia Marina: 45 minutter
- Agii Apostoli: 35 minutter
- Kolimbari: 50 minutter
- Platinas: 45 minutter
- Maleme: 45 minutter

Er trafikken tæt, eller skal transferbussen til flere ferieområder, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Euro.

Strande
Fra Chania løber en 12 km dejlig sandstrand kun afbrudt af klippeformationer. Strandene er generelt gode, især på den nordlige del af øen, hvor Bravo Tours’ hoteller ligger. Flere områder bl.a Agii Apostoli har meget børnevenlige strande.

Mad og drikke
På Kreta finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger hele vejen langs kysten, i byområderne og særligt i Chania. Nationalretten er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Meget velsmagende. Også frisk fisk og skaldyr hører til de gode kulinariske oplevelser på Kreta.

Transport
Det er let at komme rundt på Kreta både med offentlig transport og taxa. Der kører busser fra Chania og ud langs kysten. Taxa er forholdsvist billigt sammenlignet med Danmark.

Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Det er en god ide at leje bil på Kreta, hvis I vil se øen i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Sport og aktiviteter
Der er utallige sports- og aktivitetsmuligheder på Kreta. Prøv for eksempel ridning, go-cart, bowling og minigolf. Det er også muligt at leje cykler og opleve øens smukke natur. 

Shopping
Der er gode muligheder for shopping især i de større byer som Chania og Rethymnon. I Chania kan I købe det meste, og i den gamle bydel finder I også mange charmerende, mindre butikker. Her ligger også en ”lædergade”, hvor I kan købe lædervarer til en favorabel pris. Byen har også et overdækket marked, hvor I kan købe specialitet for eksempel olivenolie, honning og krydderier.

Golf
Der er ingen golfbaner på Vestkreta. Der findes en 18-hullers bane i Hersonissos.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet. 
I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem. 
I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.



Områder på Kreta

Find rejse til Kreta

FILTRER & TILPAS

Vis som

Sorter efter

(4)

Afrejse

Pris

(1)

Rejsemål

(3)

Rejsetype

(6)

Vurdering

(4)

Pension

(7)

Faciliteter

(2)

Kategorier

(2)

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7
  • 14

Oplevelser

Vil I opleve Kreta, er det en rigtig god ide at leje en bil. Besøg de små charmerende landsbyer og find de autentiske oplevelser – alt sammen i jeres helt eget tempo. At leje en bil er frihed til at køre, hvorhen I vil, hvornår I vil.

Læs mere om billeje på Kreta her

Kort