Golden Sands – dejlige, brede sandstrande og attraktivt prisniveau
Golden Sands ligger som en funklende juvel ved Sortehavet. Her finder I de perfekte ferieomgivelser. De lange og brede sandstrande får de fleste andre europæiske rejsemål til at blegne, og den hyggelig feriestemning kombineret med mange oplevelsesmuligheder gør Bulgarien ideel. Det hele får I til et særdeles attraktivt prisniveau.
Hoteller til alle behov
I Golden Sands kan vi tilbyde lige det hotel, I drømmer om. Vi har et stort og varieret udbud, og vi kan både finde hoteller til dig, der vil bo lige i centrum og dig, der ønsker mere fred og ro. Hotellerne ligger tæt på stranden, og I behøver derfor ikke bevæge jer mange meter for at finde en skøn plet i solen. Stranden er desuden lang og fin, og en slentretur i vandkanten hånd i hånd kan absolut anbefales. Langs strandpromenaden er der altid liv, og her finder I både barer, restauranter og masser af små boder.
Lækkerier til små penge
Golden Sands tilbyder den perfekte ramme om en dejlig ferie for jer, som dels elsker sol og sommer, og som gerne vil have pengene til at række langt. Bulgarien har stadig sit attraktive lave prisniveau, og I får rigtig meget for pengene i Golden Sands. Der er masser af restauranter og barer, og vi anbefaler, at I smager på lokale retter. Prøv for eksempel grillede lam, ”kavarmagryde” med mørt kød og sprøde grøntsager og den dejlige ”banitsa cheesecake”. Smag dertil den lokale øl eller de fremragende bulgarske vine.
Smuk natur og livligt vandland
Golden Sands er velholdt og ligger på en grøn skråning. Tager I med på bådtur, kan I tydeligt se, hvor smukt byen ligger med det gyldne sand, det blå hav og de grønne skråninger. Her er masser af dejlige gåture i et fint kuperet terræn i grønne og skønne omgivelser. I bakkerne bag byen ligger det herlige vandland, Aquapolis, som imponerer børn og barnlige sjæle. Nord for Golden Sands ligger Kap Kaliakra på en smal, naturskøn klippehalvø, hvor skrænterne slutter brat i en 70 meter dyb afgrund. Kaliakra kan oversættes til “flot udsigt”, og i klart vejr kan I se helt til Golden Sands.
Oplevelser i Golden Sands
Når I rejser til Bulgarien, bør I også tage på en skøn heldagsudflugt til Sortehavskystens mest berømte by, Nessebar, som er kendt for sine vidunderlige middelalder-kirker. Byen emmer af historiens vingesus. Tag også med på jeepsafari, der byder på både lokale- og smukke naturoplevelser, eller oplev Balkan på en aften.
Transfer
Når I rejser med Bravo Tours til Golden Sands, lander I i Varna. Det tager ca. 30 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel.