Tunesien –eventyrlig skøn badeferie i de smukkeste omgivelser
Sommeren igennem kærtegner solen de hvide sandstrande i Tunesien - Afrikas nordligste perle svøbt ide lune vinde. Kun et skumsprøjt fra Italiens Sicilien ligger en forunderlig verden af 1001 nats eventyr og venter på jer. Slap af på de skønne strande med en kølig drink i skyggen, lad solens stråler varme dig op i en liggestol, mens du dovent betragter de lokale børn lege i strandkanten, lader øjnene følge en sælger, som viser sine varer frem fra en smukt udsmykket dromedar. Tag på markedet og bliv forført af basarernes charme. Man kniber sig ofte i armen i Tunesien. Men den er godt nok – jeres drømmeferie starter lige her.
Tunesien byder velkommen til en helt fantastisk og eksotisk badeferie. Så tæt på Europa og alligevel så anderledes. Tuneserne har for længst lært om god service og høje standarder, og I kan trygt læne jer tilbage og blive forkælede. Her mangler ikke noget. Hotellerne er lækre og luksuriøse, værelserne pæne og velholdte, maden fantastisk og personalet smilende og glade. De hvidkalkede huse med flotte blomsterkranse, smukke træer med eksotiske frugter og den arabiske udsmykning danner en perfekt ramme om jeres næste eksotiske ferie.
Hos Bravo Tours elsker vi klimaet i Tunesien og alt det skønne, som følger med disse perfekte varme himmelstrøg. Sommeren i Tunesien er duftende blomster, saftige frugter, syngende cikader og masser af romantik i solnedgangens skær.
Tunesiens natur er meget varieret med de smukke kyster i nord og Sahara i syd. Det dejlige klima giver vidunderlig næring tilafgrøderne, og I vil opleve de skønneste vinranker, olivendale og smukke farverige plantager med modne citrusfrugter. Deeksotiske dadelpalmer er endnu et vidne på, at I holder ferie under fremmede himmelstrøg.
De snoede gader, basarerne, indkaldelse til bønner fra moskéerne og de skønne monumenter er andre dejlige oplevelser, som venter på jer i Tunesien. Duft til krydderierne, gå på jagt efter smukke tæpper eller køb en fin sølvske med hjem fra markedet.
Spiller I golf kan vi anbefale jer et greenstop en af de mange fine baner, som ofte ligger helt ud til kysten. Smukkere baner skal I lede længe efter.
Hos Bravo Tours har vi udvalgt nogle dejlige hoteller til jer i kystbyerne Skanes og Sousse. Se også vores ture til den lækre lille tunesiske ø, Djerba.
Vores danske rejseledere har sammensat et fint program til jer med alt fra skønne middage til wellness, bådture, romantisk kamelsafari i ørkenen, og diverse vandsportsaktiviteter. Men først og fremmest handler ferie i Tunesien om at læne sig godt tilbage og lade sig forkæle i solen. Vi glæder os til at se jer i Tunesien og byde jer velkommen til 1001 nats eventyrlig badeferie.
Fakta:
Tunesien ligger i Nordafrika ved Middelhavet med grænse til Algeriet og Libyen. Det officielle sprog er fransk, men de lokale taler tunesisk, som er en dialekt af arabisk. Landets økonomi er drevet af landbrug, minedrift, olieudvinding og turisme.
Jasminrevolutionen i 2011 blev startskuddet på demonstrationsbølgen i Nordafrika. Bravo Tours følger situationen i Tunesien nøje og tager de nødvendige forbehold.