Kenyas højdepunkter med Geoffrey

Fra 25.500

Bravo Safari og vores dansktalende Geoffrey Sendeu byder dig velkommen til en fantastisk safari til Kenya med mulighed for en pragtfuld badeferie efter safarien.


Safarien starter med to nætter i det private safariområde Ol Pajeta på Sweetwaters Serena Camp, hvorefter safarien fortsætter til den smukke Naivasha sø, hvor en sejltur på søen viser store flokke af flodheste. Safarien slutter med tre nætter i enestående Masai Mara. Indkvarteringen undervejs er på højt niveau og med en super placering i forhold til safariområderne. Du vil opleve en perlerække af verdensklasse safarioplevelser, hvor du kommer helt tæt på mange af de dyr, som er karakteristiske for det afrikanske kontinent.

Under hele safarien er dansktalende Geoffrey Sendeu din rejseleder. Han bor i Kenya og har også boet i Danmark. Han har en stor viden om dyrene og det lokale liv, så du får en rejseleder, som har en helt unik viden.

Efter safarien er det oplagt at fortsætte til Det Indiske Ocean. Her venter smukke strande, det varme hav og solrige dage – perfekte omgivelser til at slappe af før rejsen tilbage til Danmark. Opholdet på kysten er direkte til stranden og det store koralrev 500 meter ude fra stranden. Ønsker du mere safari er det også muligt. Kontakt os for en snak om mulighederne.

Afrejse på denne safari er mulig året rundt. Kontakt Bravo Safari på tlf. 96 27 37 47 eller skriv til safari@bravotours.dk for at bestille eller høre mere. 

Program kan variere og safaristart kan ændres.

Rejsens højdepunkter
  • En fantastisk syv dages safari med dansktalende Geoffrey Sendeu som chauffør og rejseleder
  • Fremragende indkvartering på perfekt placering i områderne
  • Safari med god mulighed for at opleve den store gnuvandring
  • Tre nætter i verdensberømte Masai Mara
  • To nætter i privat safariområde
  • En nat ved Naivashasøen med sejltur bland flodheste
  • Kun 12 deltagere
Og meget mere

Priser

Priser

Program

Dag 1
Afrejse fra Danmark til Nairobi
Afrejse fra Danmark til Nairobi

Fuld af forventning flyver vi fra Danmark mod Kenya. Det bliver starten på en fantastisk safari-oplevelse. Det er muligt at flyve fra både København, Billund eller Aalborg mod Kenya med flyskift undervejs.

Flyver du med dagsfly på vejen til Kenya overnatter du på Four Points by Sheraton Nairobi Airport, hvor morgenmad er inkluderet.

Dag 2
Safarien starter
Safarien starter

Vi ankommer til Kenya og bliver mødt af vores dansktalende rejseleder Geoffrey Sendeu, som vil informere os om, hvilke oplevelser der venter os på den kommende safari.

Har du overnattet i Nairobi, køres den korte vej til lufthavnen, hvor andre gæster er ankommet.

Fra lufthavnen sættes kursen mod nord. Her kører vi bl.a. forbi det højeste bjerg i Kenya nemlig Mount Kenya, inden vi ankommer til det skønne Sweetwaters Serena Camp, hvor vi skal overnatte de to næste nætter. 

Campen er beliggende i Ol Pejeta Conservancy, som er et privat safariområde. Det byder på en betagende udsigt over savannen, et vandhul og på klare dage kan du være heldig at kunne se Mount Kenya. Det er især kendt for, at der er masser af næsehorn, hvor både det hvide og det sorte næsehorn ofte ses under de daglige safariture. Derudover har du også gode muligheder for at se løver, elefanter, hyæner og en bred vifte af andre velkendte dyrearter.

4-hjulstrukne safaribiler er vores transportmiddel på safarien. Taget kan løftes, så vi har en uhindret udsigt til den imponerende natur. Udover de allerede nævnte dyr er området også et paradis for ornitologer, da der er en overflod af eksotiske fuglearter.  

Dag 3
Sweetwaters Serena
Sweetwaters Serena

I dag er de store dyr i centrum. På dagens gamedrive har vi nemlig chancen for at opleve de majestætiske dyr, som lever i Sweetwaters. Med lidt held kan vi endda også få et glimt af de vilde, afrikanske hunde. Udover dette er der en unik mulighed for at besøge det anerkendte chimpanse-reservat, og hvis dagens oplevelser ikke er nok, så kan du også tilkøbe en natsafari.

Vi nyder mad i Rhino restauranten, der er indrettet i den gamle hovedbygning, som engang var beboet af en engelsk landmand. Bygningen emmer stadig af historie, og det fornemmer vi, når vi går rundt i bygningen. Her kan vi vælge mellem lokale delikatesser og internationale retter, der vil forkæle vores smagsløg.

Om aftenen kan vi sidde ved bålet og lade os betage af solnedgangens farver over Mount Kenya, mens nattens lyde begynder. Fra The Waterhole bar har vi en forrygende udsigt over et vandhul, som tiltrækker både store og små dyr samt en broget skare af fugle døgnet rundt.

Dag 4
På udkig efter flodheste
På udkig efter flodheste

Efter morgenmaden kører vi mod The Great Rift Vally og Lake Naivasha Country Club, hvor vi skal sove i nat. Hotellet byder på historie fra kolonitiden, og sammen med den imponerende parklignende have ned til søen er dette et dejligt ophold under safarien. Sidst på eftermiddagen er der sejltur på søen blandt flodheste og et væld af eksotiske fugle. 

Dag 5
Ankomst til Kenyas bedste safariområde
Ankomst til Kenyas bedste safariområde

Efter at have spist morgenmad forlader vi nu Lake Naivasha for at køre videre til Kenyas bedste safariområde – Masai Mara. Masai Mara udgør den nordlige del af det omfattende Serengeti-økosystem. I dette område får du nogle vilde oplevelser med dyrene. For mange betragter det som det ultimative sted at opleve den overvældende koncentration af dyreliv i Afrika. Her er et utroligt spænd af arter. Fra den lille dik-dik til den store eland antilope, fra små væverfugle til de majestætiske gribbe. Derudover finder vi også de imponerende rovdyr såsom løver, leoparder og geparder. Uanset hvilken årstid vi besøger Masai Mara, kan vi forvente ekstraordinære oplevelser, da Afrikas alsidige dyreliv er vores nabo i disse dage.

Vi bor i rummelig og komfortable telte, som giver os mulighed for at være helt tæt på naturens lyde, mens vi sover. Vores indkvartering er Mara Fig Tree Camp, som har en fantastisk beliggenhed lige ned til Talek-floden. Her vil vi tilbringe de næste tre nætter omgivet af den enestående natur og dyreliv, som Masai Mara er så berømt for.

Dag 6-7
Magiske Masai Mara
Magiske Masai Mara

Vi begynder dagen med en forfriskende kop varm te eller kaffe, inden vi drager ud på savannen omkring solopgang for at opleve de store øjeblikke i naturen. Vores erfarne chauffører kan via radioen høre, hvad der foregår, så vi altid er opdaterede om, hvad der sker i området. Dette giver os en fantastisk fornemmelse af, hvordan livet udfolder sig blandt græsædere og rovdyr på savannen. Hvis nogen har lyst til at besøge de lokale masaier og få indblik i deres kultur og traditioner, skal man blot spørge Geoffrey, vores rejseleder, som selv er fra Maasai-folket.

En ekstraordinær mulighed, der tilbydes i Masai Mara, er at flyve i luftballon. Denne magiske oplevelse starter meget tidligt om morgenen og efterfølges af en dejlig champagne-morgenmad ude på savannen. Hvis du ønsker at deltage i ballonflyvningen, anbefales det at bestille turen hjemmefra for at sikre dig en plads, da efterspørgslen kan være høj.

Dag 8
Farvel til safari og hej til badeferie
Farvel til safari og hej til badeferie

Vi indtager et sidste safarimåltid, inden bilerne sætter kursen mod Nairobi, hvor vi spiser lækker frokost. Vi besøger også Karen Blixens Farm, hvor hun levede størstedelen af sin tid i Afrika. Her er i dag et museum, som vi oplever.

Herefter kører vi til Four Points by Sheraton Nairobi Airport, hvor vi overnatter. Du kan også flyve hjem samme aften, hvis du hellere vil det.

Hvis du gerne vil have badeferie ved Det Indiske Ocean, er dette også en mulighed. Så kører vi til lufthavnen i Nairobi for at flyve til Kenya kysten, hvor du kan bo på et af mere end 20 dejlige hoteller, og du kan tilpasse antallet af nætter, alt efter hvad du ønsker. På Kenya kysten finder du kridhvide strande, vajende kokospalmer og turkisblåt hav, så her får du badeferie for alle pengene.

Dag 9-14
Mulighed for badeferie ved Det INdiske Ocean
Mulighed for badeferie ved Det INdiske Ocean

Hvis du har valgt badeferie, så er disse dage til fri afbenyttelse. Men uanset hvilket hotel, du har valgt, er der garanti for en beliggenhed i særklasse i skønne omgivelser.

Du har rig mulighed for afslapning ved hotellets pool eller på den kridhvide sandstrand. Hvis du vil opleve lidt mere, kan du tage på udflugt fx til en lokal landsby eller en tur til Mombasa.

Dag 15
Mod Danmark
Mod Danmark

Den sidste feriedag nydes, inden vi kører til lufthavenen og vender snuden i fly mod Danmark.

Dag 16
Hjemme i Danmark igen
Hjemme i Danmark igen

Vi lander i Danmark i lufthavnen med kufferten fuld af oplevelser. En uforglemmelig rejse er nu forbi, hvor det afrikanske dyreliv har været i centrum.

ShortTagLine

Her får du

  • En fantastisk syv dages safari med dansktalende Geoffrey Sendeu som chauffør og rejseleder
  • Fremragende indkvartering på perfekt placering i områderne
  • Safari med god mulighed for at opleve den store gnuvandring
  • Tre nætter i verdensberømte Masai Mara
  • To nætter i privat safariområde
  • En nat ved Naivashasøen med sejltur bland flodheste
  • Kun 12 deltagere
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly til og fra Nairobi inkl. skatter og afgifter
  • Dansktalende Geoffrey Sendeu som chauffør/rejseleder
  • Garanti for vinduesplads
  • Besøg ved Karen Blixens farm
  • Alle safariudflugter og parkentreer
  • Alle måltider på safari
  • Kørsel mellem lufthavn og hotel/lodge
  • Sejltur på Naivashasøen
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya til USD 51 + bankgebyr pr. person
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til USD 8-10 pr. safaridag pr. person
  • Eventuelle vaccinationer og medicin
  • Forsikringer
  • Udflugter som besøg i Masailandsby og ballonsafari
  • Individuelt tilpasset ophold ved fx Kenyakysten eller Zanzibar
  • Evt. nat i Nairobi før eller efter safarien

Indkvartering

Sweetwaters Serena Camp

Campen ligger i det private safariområde Ol Pejeta Conservancy med smuk udsigt til vandhul, savanne og på en klar dag også til Mount Kenya. Du bor i luksus telt med toiltet og bad. Glæd dig til at sove omgivet af lydene og duften fra savannen. 
Se lodgen her >

Lake Naivasha Country Club

Med sin oprindelse i 1930 emmer Lake Naivasha Country Club af historie, og med sin unikke placering helt ned til søen, er det et fantastisk udgangspunkt for din safari. Du bor i hytter placeret rundt i haven og når safari-støvet skal skylles af kan du tage en dukkert i lodgens skønne pool. 
Se lodgen her >

Mara Fig Tree Camp

Mara Fig Tree Camp ligger tæt på Talek-floden og central placeret i Masai Mara Game Reserve. Herfra er det let at komme langt omkring i reservatet. Du bor i lukusteltet med en fantastisk udsigt over Talek-floden, så der kan følges med i dyrelivet ved floden. 
Se lodgen her >

Kenya Kysten

Kenya Kysten er 536 kilometer lang med endeløse strande og krystalklart vand. Kort fortalt er det et ægte bountyland! Læn dig tilbage under en af de vajende palmer og nyd livet – bedre bliver det ganske enkelt ikke. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader. Ud for kysten ligger også et er verdens længste koralrev, der byder på mange smukke oplevelser og fantastiske hoteller.

Se hvilke hoteller du kan bo på her >

De viste priser ved hoteller er uden safari

Kontakt os hvis du ønsker at deltage

Del denne side via E-mail