Centara Grand Beach Resort & Villas

5
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Centara Grand Beach Resort & Villas

  • Aircondition
  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand

Luksus, når det er bedst, på stranden og i tropisk kæmpehave midt i Hua Hin by
I 1923 åbnede Centara Grand Beach Resort & Villa dørene for første gang. Dengang som jernbanehotel og Thailands allerførste strandhotel. I dag er dørene stadig åbne, men nu venter her et gennemført luksushotel, der uden sammenligning er et af landets allerbedste hoteller! Velkommen til Centara!

Centara Grand Beach Resort & Villa er kendt for sin luksus, gennemførte kolonistil, skønne atmosfære og ikke mindst fantastiske beliggenhed. Hotellet ligger midt i centrum af Hua Hin og direkte til stranden. Hvert år renoveres hotellet løbende, så det altid fremstår helt perfekt. Det er altså det helt rette valg for jer, der gerne vil forkæle jer selv på ferien!

Hotellet er delt i to områder – et område med hotel og et med hotellets flotte villaer. Hotellet består yderligere af tre vinger, der er med til at skabe den fantastiske have og ikke mindst herskabelige stemning, som hotellet emmer af. De tre vinger har samme værelser, men er indrettet i forskellige stil – dog alt med øje for den særlige kolonistil, der er overalt på hotellet.

Glæd jer også til et meget smagfuldt spacenter, som både tilbyder massage, kropsbehandlinger mm. På hotellet finder I fire restauranter – thailandsk, japansk og to internationale. Der er flere barer og en jazzklub, der indbyder til en kølig, eksotisk drink. I må heller ikke snyde jer selv for high noon-te i museumscaféen – det er en helt oplevelse i sig selv. Hotellet serverer også en imponerende morgenmadsbuffet, som I selvfølgelig har inkluderet i jeres ferie.

Er I til aktiviteter, er der meget at lave på Centara Grand Beach Resort & Villa. Der er to puttinggreens, fitnesscenter, beachvolley, petanque, dart, kæmpeskak, yoga, vandaerobic, tennisbaner og badmintonbane. Der er altså masser af muligheder for at holde sig selv i form på rejsen.

Når der er tid til afslapning, har hotellet intet mindre end tre dejlige poolområder. Fra en af dem, er der tilmed en helt utrolig udsigt over havet. Rejser I med børn, kan I med fordel vælge poolen ved hotellets internationale miniklub, mens der er en rolig atmosfære ved poolområdet i haven.

Den store, smukke, tropiske have med træer og buske klippet som dyr er sammen med de tre smukke swimmingpools rammen om hotellet. Alle swimmingpools har børnepool, træliggestole, parasoller, håndklædeservice og poolbar.

Om hotellet
Afstand til lokalt centrum 0 m
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 145
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Børnepool Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja
Restaurant Ja
Safebox Ja
Telefon Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Værelser
Deluxe: Værelserne har gennemgået en nænsom renovering, hvor der er taget højde for det originale udseende kombineret med moderne komfort. Værelserne er ca. 37 m2, har smukt trægulv, aircondition, loftvifte, satellit-tv, safebox, minibar, telefon, WiFi og badeværelse i kolonistil med bruser og badekar - de fleste værelser har begge dele, men foretrækker I bruser, kan I ønske at bo i vingen Railwaywing. Desuden er der møbleret balkon eller terrasse med udsigt til haven. Her kan I bo op til tre personer.

Premium Deluxe: Større værelser – op til 50 m2 - med enten en kingsize-seng eller to queensize-senge, så der er mulighed for at bo to voksne og to børn i samme værelse. Værelset har samme faciliteter som deluxe-værelser, men større badeværelse med bruser og badekar samt større balkon eller terrasse med udsigt til haven. Her kan I bo op til tre personer.

Deluxe Pool Villa: I en separat afdeling af hotellet ligger Hua Hins bedste værelser - Deluxe Pool-villaerne. Det er stedet, hvis man virkelig vil forkæle sig selv. Her er badeværelse med separat brusekabine og badekar, stort værelse med en kæmpe dobbeltseng, tv og WiFi. Deluxe villaerne giver også adgang til hotellets club-lounge, hvor der er gratis kaffe/te og snacks mellem kl. 10 og 15, fri adgang til internet i businesscentret, high noon-te, cocktails i timerne før middagen, international avis efter eget valg og vask af to stykker tøj dagligt. Villaerne har en stor privat terrassehave med egen swimmingpool, ligesom der i villa-området er restaurant, lounge og swimmingpool kun for villaernes gæster. Her kan I bo op til to personer. 

Adresse: 1 Damnernkasem Road • Prachuad Khirikhan 77110 • Hua Hin • Thailand
Tlf. 0066 2151 2021.

Kort

Del denne side via E-mail