St. John – romantisk badeferie i perfekte rammer
Er I til frodige rolige naturreservater, øde sandstrande, smukke solnedgange og romantiske økovenlige ressorts, er St. John på De Dansk Vestindiske Øer lige jer. Øen er kendt for sine mange enestående naturoplevelser – fantastiske udsigtspunkter, øde palmestrande azurblåt hav og et rigt dyreliv.
St. John tilbyder fantastiske naturperler, som vil forblive på jeres nethinde i mange år efterfølgende hvis ikke forevigt. Her får I en oplevelse for livet. Øen emmer af det romantiske ferieparadis, som vi længes så meget efter i den grå danske vinter. Lad kærligheden blomstre på denne fantastiske ø.
Hovedbyen hedder Cruz Bay og byder på en hyggelig atmosfære med små reggaebarer og caféer. Her kan man købe spændende krydderier, te, tøj og sjove souvenirs.
Tag et smut til Trunk Bay og se ved selvsyn, hvorfor denne fantastiske strand er en af verdens mest fotograferede strande og bliv ikke overrasket, hvis I ser brudepar slendre hen af stranden hånd i hånd. Trunk Bay tilbyder en drømme-kulisse til et romantisk strandbryllup for to.
På St. John har I mulighed for at opleve øens historie og fauna ad små trekkingstier til fods eller til hest. Tag med en guide til en af de bedst bevarede danske sukkerplantager, Annaberg, og oplev, hvordan sukkerproduktionen foregik og slaverne levede. Se de store sten med indianske helleristninger og gæt med om deres betydninger –alt imens I bevæger jer ned til nogle af de mest spektakulære strande i verden. Forestil jer en tur på en fin sti gennem jungleagtigt terræn, som ender ud ved den hvideste sandstrand med det mest fantastiske turkisblå hav. Her kan i fortjent nyde en af de lokale mangoøl til en fantastisk solnedgang med tæerne i det lune sand. I den mediterende lyd af vindens susen i kokospalmernes top og bølgernes brusen kan tankerne få frit løb, og I har rig mulighed for virkelig at mærke, at I lever. Denne enestående ø tilbyder helt unikke naturoplevelser, som ryger direkte i hjertet.
Fakta:
60 % af øen er nationalpark. I 50’erne sørgede den velhavende Rockefeller familie for, at en stor del af øen er fredet. Familien opkøbte det meste af øen og forærede sidenhen det hele til den amerikanske stat som USA's 29. nationalpark. Derfor er St. John grøn, frodig, autentisk og helt unik.
Andre charterrejser til De Dansk Vestindiske Øer
• St. Croix
• St. Thomas
Se vores Tilbud/afbudsrejser