Golfrejse - Gardenia Park

3
Udsolgt
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
  • ALLE
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejsende

Golfrejse - Gardenia Park

Bo langs den vidunderlige strandpromenade, imens dagene spenderes på golfbanen
I bor på det skønne Hotel Gardenia Park i Fuengirola med All Inclusive inkluderet og spiller 3 gange golf på Mijas og 1 gang golf på El Chaparral. Hvis I vægter dagene på golfbanen højest, fremfor den vildeste luksus, så er dette et rigtigt godt bud på en golfrejse til jer.

Tre af dagene spilles på Mijas, som består af to forskellige og udfordrende 18-hullers baner, designet af mesterarkitekten Robert Trent Jones Sr. Den første bane Los Lagos – ”søerne” – har brede fairways og er kendetegnet ved de kæmpestore greens og de strategisk placerede søer, deraf banens navn. Den anden bane, Los Olivos, er berømt for sine mange oliventræer, men har smalle fairways og mindre greens sammenlignet med søsterbanen.

Den ene af dagen spilles på El Chaparral-banen, som med stor fantasi er udformet i et kuperet skovterræn af en af Spaniens bedste banearkitekter, Pepe Gancedo. Anlægget er unikt ved, at I fra næsten samtlige huller har udsigt til Middelhavet. Golfbanen kræver, at I angriber banen strategisk grundet de gamle paraply-fyrretræer, som garnerer fairways samt de mange forskellige raviner. Ikke så meget som to huller ligner hinanden på denne herlige golfbane.

I har god tid til at opleve alt det herlige som Solkysten har at tilbyde, når dagene ikke længere går med golf. Besøg Costa del Sols største marked, bad ved de lavvandede strande, føl atmosfæren ved lystbådehavnen eller tag på tur til den hyggelige storby Malaga, som ligger blot 25 km fra Fuengirola. 

Inkluderet

  • Dobbeltværelse med balkon/terrasse og skrå havudsigt
  • All Inclusive
  • 4 x golf – 3 x Mijas og 1 x El Chaparral
  • Shuttle-service – Gratis transport til og fra golfbanerne

Tilkøb

  • Transfer til og fra hotellet
  • Transport af golfbag
  • Mad om bord på flyet

Her bor du på din golfrejse.

Hotel Gardenia Park ligger langs den vidunderlige strandpromenade i Fuengirola i en flot grøn have med høje trækroner. Her finder I gode solterrasser og den sekskantede pool, som indbyder til en dejlig dukkert. Hvis I mere er til sandstrand, befinder Carvajal-strand sig blot 50 meter fra hotellet.

Læs mere om hotellet her – Hotel Gardenia Park

OBS!
Grundet det store regnskyl, som Malaga området oplevede i starten af december, har Mijas Lagos været nødsaget til at lukke midlertidig.

Banen skal ”komme sig” efter skybruddet og det betyder at golfpakkerne kun indeholder Mijas Olivos og El Chaparrel.
Dette er gældende indtil uge 10.

Golfbaner

Mijas
Mijas Golf

Det er to forskellige 18 hullers-baner, man møder i Mijas Golf i Mijas-dalen umiddelbart nord for Fuengirola - men begge baner har rigeligt med taktiske og tekniske udfordringer, for de er skabt af mesterarkitekten Robert Trent Jones Sr.
Los Lagos (søerne) fra 1976 har brede fairways, kun enkelte trægrupper, kæmpestore greens og ni strategisk placerede søer - deraf banens navn.
Banen er 400 meter længere end Los Olivos, så driveren skal flittigt i brug.
Signaturhullet er dog et par 3-hul, 11., hvor bolden skal flyves langt over én af søerne. I modvind skal man slå mindst et jern mere, end man ville gøre uden vind. Slå efter venstre side af green - væk fra vandet i højre side.

Los Olivos kendetegnes af mange oliventræer - apropos navnet - men har også smalle fairways og mindre greens end Los Lagos. Her ligger den største udfordring på 7. hul, par 4, hvor drivet skal passeres to søer. Hold hovedet stille/nede - og sving langsomt! Flere korte par 4-huller kræver kun et mellemjern eller en 5-kølle fra teestedet.
www.mijasgolf.org

El Chaparral Golf
El Chaparral Golf

En af Spaniens bedste banearkitekter, Pepe Gancedo, har slået stregerne til El Chaparral-banen, som han med stor fantasi har udformet i et kuperet skovterræn ca. 20 minutters kørsel sydvest for Malaga.
Anlægget er unikt derved, at man fra næsten samtlige huller og klubhuset har udsigt over Middelhavet. Bemærkelsesværdigt er det også, at to huller ikke ligner hinanden, og at banen består af seks par 3-huller, seks par 4-hulelr og seks par 5-huller.

Gamle paraply-fyrretræer garnerer fairways, og deres fyldige kroner generer rimeligt meget, hvis man ikke holder sin bold midt på fairway! Det er i det hele taget nødvendigt at spille strategisk på denne bane, fordi bolden også kan forsvinde ned i forskellige raviner ved et skævt drive eller ved et for langt indspil. Man møder mange maleriske huller undervejs. Blandt disse husker man i hvert fald 11., hul, par 3, hvor greenen ligger 10 meter under teestedet.
Højdeforskellen gør, at man skal slå ét jern kortere end normalt.
www.golfelchaparral.com

Kort

Del denne side via E-mail