Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
  • Hoteller i Dubai

    Hoteller i Dubai

Hoteller i ørkenparadis

Det er svært at forestille sig, at Dubai for blot et par årtier siden var et ydmygt fiskerleje, når man i dag betragter de futuristiske højhuse, utallige shoppingcentre og imponerende strande. Mellemøstligt eventyr og moderne forretningsverden går her op i en højere enhed. Dubai har nemlig det hele.

Shopping i yderste potens

Alle kender det ikoniske Burj Khalifa, som med sine 160 etager rager 828 meter op i himlen og stadig er verdens højeste bygning. Ved skyskraberens fod finder man et gigantisk shoppingcenter, der hvert år besøges af mere end 80 millioner gæster. I Dubai Mall finder I udover butikker, caféer og restauranter også utroligt mange butikker, Dubai Aquarium og en skøjtebane. Og hvis I vil køle endnu mere af, så finder I et stykke derfra i Mall of the Emirates indendørs skiløjper. Skal indkøbet være mere traditionelt, så tag på et af Dubais markeder. Her finder I lokalt kunsthåndværk, smykker, røgelse og mange andre spændende ting. I kan også få skræddersyet et jakkesæt eller en kjole hos skrædderen. Et andet tidsfordriv kommer helt naturligt, når man på en varm dag må tage en pause på en café. Det er altid sjovt at se på mennesker. Kun 17 procent af Dubais indbyggere er indfødte emiratier, men de er nemme at kende på deres traditionelle klædedragt. Størstedelen af byens indbyggere er gæstearbejdere fra Indien og Pakistan.

Dubai er lig med luksus

I den flotte Dubai Marina ligger Marina Byblos Hotel, der udover restauranter, barer og natklubber også byder på et hyggeligt poolområde og kort afstand til Jumeira Beach og The Walk, hvor I kan gå aftentur og beundre de mange fantastiske biler. I Dubai kører selv politiet i Bentley og Ferrari. På Fairmont kommer I til at bo midt i byen, hvilket gør det nemt at gå på sightseeing samt at finde hyggelige restauranter udover hotellets lækre udvalg. Brug en aften på at gå hen til det verdensberømte springvand ved Burj Khalifa, og måske bliver I også fristet til lidt shopping i Dubai Mall. Skal I rigtigt forkæle jer selv, er Atlantis The Palm det helt rigtige sted. Det luksuriøse hotel byder på flotte værelser, 700 meter kridhvid sandstrand, et vandland og et akvarium med mere end 60.000 tropiske fiskearter og hajer. Der er masser af aktiviteter og faciliteter, hvis du vil have action, men det er også muligt at slappe af og bare nyde solen og stemningen. 

Del denne side via E-mail