Skal du blot sætte passagerer af i Københavns Lufthavn, kan du benytte Kiss & Fly ved parkeringsanlæg P4 (Terminal 2). Her kan du gratis standse kort, så dine medrejsende hurtigt og nemt kan stige ud med bagagen, inden du kører videre.
Har du brug for lidt længere tid til at sige farvel eller hjælpe med bagagen, anbefaler vi Korttidsparkering ved P4 eller P8. Her er de første 15 minutter gratis, hvorefter parkeringen afregnes efter gældende takster.
Derudover kan du parkere gratis på alle parkeringsanlæg i op til 15 minutter. Hvis du kører ud inden for de 15 minutter, skal du bruge din indkørselsbillet ved udkørselsbommen.
Københavns Lufthavn tilbyder både kort- og langtidsparkering i parkeringshuse og på udendørs parkeringspladser. Priserne varierer afhængigt af parkeringsområde og varighed. Du kan se priser og bestille parkering på Københavns Lufthavns hjemmeside.
Spar 15% på parkering i Københavns Lufthavn
Som gæst hos Bravo Tours kan du spare 15% på parkering i Københavns Lufthavn*. Rabatten gælder ved parkering i P5 (Direct Parkering) og P8 (Standard Parkering).
Se din eksklusive Bravo Tours-pris og bestil parkering her >>
*Rabatten gælder de til enhver tid gældende listepriser for parkering i P5 og P8.
Du kan også vælge We Park You Fly, hvor du afleverer bilen ved terminalen, hvorefter personalet parkerer den for dig. Ved hjemkomst henter du nøglen til din bil, der står klar i et af de overdækkede parkeringsanlæg tæt på terminalerne. Læs mere om We Park You Fly på Københavns Lufthavns hjemmeside.