Reklamationer
Selvom vi gør vores bedste før, under og efter din ferie, så sker det desværre en sjælden gang, at ikke alt går som planlagt/forventet. Herunder kan du se, hvordan vi anbefaler, at du forholder dig.
Inden ferien
Kontrollér straks, at dit rejsebevis er korrekt. Hvis der er fejl, så kontakt en rejsekonsulent hurtigst muligt på 70 10 10 77 eller bravo@bravotours.dk, så fejlen kan blive rettet.
Læs også gode råd og nyttig læsning, som findes i den trykte sommer og vinterprisliste og på www.bravotours.dk under værd at vide – se nedenfor. Har vi opdaget fejl i kataloget eller har hotellet oplyst os om ændringer, så er disse rettet i beskrivelsen af hotellet på www.bravotours.dk under rejsemål. Dette betyder, at hjemmesiden altid er opdateret med det nyeste om rejsemålene etc.
På ferien
Sker der små eller store fejl, eller lever rejsen ikke op til dine forventninger, så kontakt venligst en af vores rejseledere på rejsemålet, så vi har mulighed for at forsøge at udbedre dette. Eventuelle reklamationer skal med henblik på afhjælpning på rejsemålet skal gøres gældende overfor rejselederen eller Bravo Tours lokale repræsentant inden rimelig tid efter den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf vil medføre tab af retten til senere at kræve erstatning eller kompensation.
Vores rejseledere møder du bl.a. i lufthavnen, i bussen til hotellet, på velkomstmødet, på hotelservice og på mange af udflugterne. Telefonnummeret til rejsemålets service-/nødtelefon oplyses af rejselederen ved ankomsten.
Efter ferien
Hvis du kontaktede vores personale på rejsemålet og problemet ikke blev løst tilfredsstillende, beder vi dig skriftligt kontakte Bravo Tours’ kundeservice inden for fire uger efter hjemkomst.
Vi bekræfter hurtigst muligt, at vi har modtaget din reklamation.
Vi behandler alle henvendelser seriøst og fair, hvorfor du skal regne med en svartid på op til tre-fire uger, fra vi har modtaget din reklamation.
For XL-rejser og Afrika rejser skal du regne med en svartid på op til fem uger.
Bemærk, at kommentarer på spørgeskemaer bliver taget til efterretning men ikke besvaret.
Bemærk! Reklamationer over fejl og mangler som ikke har kunnet rettes på rejsemålet, skal fremsendes skriftligt til Bravo Tours senest 4 uger efter rejsens afslutning.
Du kan kontakte os på kundeservice@bravotours.dk
Hvis vi ikke kan finde en fælles løsning
Hvis kundeservice og du ikke kan finde en løsning, der er tilfredsstillende for begge parter, kan du efterfølgende rette henvendelse til Pakkerejse-Ankenævnet for en uvildig rådgivning.
Bravo Tours følger altid Pakkerejse-Ankenævnets afgørelser.