Rejsemål / Phuket

Phuket

Nyhed 

Phuket – Fantastisk badeferie med dykning og afslapning!
Phuket venter på jer med al mulighed for afslapning, smukke strande, eksotisk dyreliv, regnskov, billig shopping og rigtig god mad. Alt sammen i en rigtig behagelig stemning.

Bravo Tours er meget glade for nu også at kunne tilbyde vores gæster eksotiske rejser til et af Thailands helt store ferieparadiser, øen Phuket. Øen er Thailands største og omgivet af  Andamaterhavet. Leder I efter de skønne sandstrande med liv og festlig stemning, er Phuket øen for jer.

Bravo Tours’ danske rejseledere står klar med lækre busser til at vise jer rundt på øen, som indbyder til smukke udflugter. Tag med til frodig regnskov og prøv en uforglemmelig tur på elefantryg, smag hvad kokos virkelig er på en af de smukke kokosplantager og betragt de eksotiske rismarker fra de smukke snoede markveje, vi kører ad. Find kameraet frem - her er rig mulighed for spændende eventyr med bambusrafting, safari, mountainbiking og vandring.

Slap af på de smukke strande med det krystalklare vand og nyd en dejlig solnedgang lige fra hotellets strand. Lad dig forkæle med diverse spabehandlinger, og lad thai-massagen vække din vinterkolde krop til live igen.

Skal der lidt mere fart på efter en stille stund på stranden, tilbyder Phuket alle former for vandsport. Du finder verdensklasse dykning – og har du ikke oplevet havets eventyrligheder endnu, er Phuket stedet for et dykkercertifikat. Har du allerede overgivet dit hjerte til livet under vandet, må du ikke misse dykkerture til de nærliggende øer, Phi Phi og Similian. Sidstnævnte er kendt for at være et af verdens ti bedste dykkersteder. Du kan også vælge at snorkle i vandkanten, leje en windsurfer, havkajakker, tage med vores rejseleder på bådtur med skøn badning eller prøve kræfter med forskellige former for fiskeri.

Bravo Tours’ gæster bor i Patong og Karon. I Patong får du et fint udviklet område med mange aktivitetsmuligheder, hvor Karon er lidt mere stille og rolig.


Patong
Patong er Phukets mest udviklede område langs en smuk to kilometer lang kystlinje med skøn gylden sandstrand og mange aktivitetsmuligheder. Find jeres eget lille spot i en indbydende solseng, på med solcreme og tag ferielæsningen frem. Her er dømt afslapning og nydelse. Inde i byen er der mange muligheder for at gøre en god handel. Lige fra store moderne shoppingcentre til de små markeder og butikker, der findes i hele byen. Desuden er der masser af restauranter i alle prisklasser. Specielt restauranterne, der serverer frisk fisk og skaldyr, er populære.

Karon
Karon på Phukets sydlige kyst er mere stille, og her kan afslapningen for alvor nydes på den lækre strand med masser af plads. Helt mod syd kan man snorkle på et smukt koralrev, der strækker sig helt ned til den næste by, Kata. Karon byder på skønne gåture langs kysten, og drømmer I om en afslappet gåtur hånd i hånd i solnedgangen, er Karon jeres ideelle feriemål.  I finder masser af gode lokale restauranter til absolut rimelige priser. Der findes mange små, hyggelige sidegader i Karon, hvor man kan finde butikker, spabehandlinger, restauranter og meget mere.


Fakta:
Phuket er den største ø i Thailand og er en af mange provinser. Navnet betyder ”kap af tin”, og Phukets økonomi har da også traditionelt været baseret på udvinding af tin. Men på grund af de lave tinpriser er øens hovederhverv i dag turisme.

Den store charme, gæstfriheden og de lækre strande tiltrækker hvert år mange europæiske turister, her iblandt mange danskere. Og du skal ikke blive forbavset, hvis menukortet også står på dansk rundt om på de lækre restauranter i de store byer på Phuket.

 

Vælg et andet rejsemål
Søg

Indkvartering Phuket

Radisson Blu Plaza Phuket
  • Strand 0 m
  • Restaurant Ja
  • Aircondition Ja
  • Børnepool Ja
  • Pool Ja
Book hotel
Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Hotellet har tilføjet din favoritliste, som du finder længst oppe på siden i menuen
Laveste pris uden rabat
Afrejse Afgang Rejselængde Pris
29/06/2012 Kastrup / København(CPH) 13 dage 13498,-
Information om prisen

Prisen i den røde boks opdateres en gang dagligt. Derfor kan der forekomme ændringer i forhold til den endelige pris ved søgning/booking.

Her finder du vores tilbud/afbudsrejser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Luk
country:
destination: