Ring til os

Yoga og Padel med Grow Yoga /Pernille Ramm til Kreta, Myrion Beach Resort & Spa

0

Yoga og Padel med Grow Yoga /Pernille Ramm til Kreta, Myrion Beach Resort & Spa

Afrejse 22/9-29/9 fra Billund eller København

Er du til dejlig yoga, luksus og den ultimative livsnyderferie i de smukkeste omgivelser, så er denne tur for dig. Vi har valgt Myrion Beach Resort & Spa til dette retreat. Dette nybyggede hotel emmer af loungestemning og luksus, og derfor er det håndplukket til at være et Bravo Deluxe-hotel. Hotellet ligger direkte ud til stranden i Gerani midt mellem Maleme og Platanias. På hotellet er der en rolig atmosfære, da det er et voksenhotel (16+). Alle værelser har egen terrasse/balkon. 

Du får dejlig yoga 1-2 gange dagligt på turen og mulighed for at nyde den skønne sensommer i det græske øhav resten af tiden. Desuden er der mulighed for at spille padel på hotellet (med egenbetaling). To gange i løbet af turen arrangeres padel træning og en miniturnering for de interesserede - igen med egenbetaling.


Yoga
Vi har yoga udendørs, hvis vejret tillader det og er indendørs, såfremt det er bedst. 

På denne tur vil du opleve forskellige yogastilarter - Vi vil veksle mellem Vinyasa, Hatha flow, Blid Hatha, Yin og Restorative. Klasserne opbygges efter forskellige temaer, og starter alle med en kort meditation og pranayama og afsluttes med afspænding og Shavasana.

Du vil lære forskellige vejrtrækningsøvelser, lære hvordan du kan praktisere yoga uden at få skader, lære at modificere stillinger, hvis du allerede har skader eller andet, der skal tages hensyn til.
Med afsæt i din krop og det sted du er, guider Pernille, således at du som yoga elev – uøvet som øvet – kan føle dig tryg. Du vil altid blive hjulpet til at finde alternativer til stillinger, således at du kan være med.

Glæd dig til en uge med skøn yoga og natur, som din krop og dit sind vil nyde. Hvad enten du har brug for at komme ned i tempo, træne din krop, opleve og lære noget nyt, få skønne naturoplevelser, så vil du få det med hjem - og måske også inspiration.

Eksempel på program
Dag 1 – Ankomst og afslapning, velkomst, yoga, fællesspisning
Dag 2 – Morgenyoga, egen tid, eftermiddagsyoga,
Dag 3 – Morgenyoga, egen tid, eftermiddagsyoga
Dag 4 – Morgenyoga, egen tid,
Dag 5 – Fridag
Dag 6 – Morgenyoga, egen tid, eftermiddagsyoga
Dag 7 – Morgenyoga, egen tid, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 8 – Hjemrejse


Husk at medbringe
Du skal medbringe, hvad du normalt har med på ferie. Derudover skal du medbringe træningstøj, yogamåtte og en klods. Vi sender dig en pakkeliste ugen før afgang.

Hvem kan være med
Alle kan være med - kvinder, mænd og par. Turen er både for dig, der er ny til yoga og til dig, der har en regelmæssig praksis. Instruktør Pernille Ramm sørger for at undervisningen differentieres, så alle får noget ud af yogaen. Rejser du alene, vil du ikke føle dig alene. På disse ture er der altid flere, der rejser alene.


Din instruktør på turen
Pernille Ramm

Pernille har mere end 10 års erfaring som fuldtids-yogis og har flere tusinde undervisningstimer i bagagen. Hun er desuden Cand. Scient. i Human Fysiologi med speciale i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Hendes tilgang til yoga er et sundhedsfagligt afsæt, der hele tiden kobles til “the science of yoga”. Hun forstår at modificere undervisningen, så den let kan tilpasses forskellige niveauer og kroppe, hvad end du er begynder eller mere øvet. “Yoga handler ikke om at lave stillingerne ens”, men om at bruge DIN krop klogest muligt..”

Pernille har stor erfaring med at undervise unge, ældre, mænd, kvinder, nye og rutinerede yogier. Koblingen af hendes faglige viden og hendes glæde ved yoga skinner tydeligt igennem. Hun er dygtig til at give variationer og guide dybere ind i stillinger – så alle kan være med. Pernille har erfaring med yogarejser og retreats. Hun har tidligere afholdt adskillige yogaretreats i Sverige og på Madeira. Pernille er medejer af Grow Yoga, der ligger i Nivå.

 

 

 

Indkvartering:
Myrion Beach, kat 5

Nybygget luksushotel direkte på stranden

Forkæl dig selv med den ultimative livsnyderferie på Myrion Beach Resort & Spa. Dette nybyggede hotel emmer af loungestemning og luksus, og derfor er det håndplukket til at være et Bravo Deluxe-hotel. Hotellet ligger direkte ud til stranden i Gerani midt mellem Maleme og Platanias. På hotellet er der en rolig atmosfære, da det er et voksenhotel (16+).

Med det samme du træder ind på hotellet, bliver du mødt af smukt og lyst interiør. Der er lagt fokus på detaljer og kvalitet. Nyd ferien ved det store og flotte poolområde, hvor du finder en stor pool og en børnepool. I Spa'en er der også en indendørs opvarmet pool. 

Er du mere til sand mellem tæerne, så ligger stranden Gerani Beach få skridt fra poolen. Her kan du nyde roen og bølgernes skvulpen fra det krystalklare vand. Både solstole og parasoller er gratis at benytte, når du bor på hotellet. 

Forkæl også dig selv med et besøg i hotellets smukke spa. Her er alt fra sauna, indendørs pool, behandlinger (mod betaling) og fitness. Skal du være mere aktiv, kan du tage en duel på padel-tennisbanen (mod betaling). 

Når sulten melder sig, kan du spise dine måltider i restauranten Cosmos. Her serveres alt fra græske til internationale retter. Flere aftener i ugen er der tema-aften i restauranten, hvor dine smagsløg bliver tilfredsstillet. Thymari er a la carte restaurant, hvor du kan nyde en lækker frokost eller aftensmad. 



Læs mere om hotellet

PRIS
Turen koster fra 12.599 kr. inkl. morgenmad pr. person

Prisen inkluderer:

  • Fly fra København eller Billund – tur/retur
  • Ophold på valgt hotel
  • Valgt pension
  • Dansktalende Rejselederservice
  • 1 stk. bagage + 1 stk. håndbagage
  • Bustransfer til/fra hotel
  • Grow Yoga Eco-bag
  • Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse på valgt hotel
  • Ønsker man eneværelse vil der være et gebyr på kr. 3.799

Mulige tilkøb:

  • Afbestillingsforsikring: 385 kr.
  • Årsrejseforsikring: 459 kr.
  • Prissikring: 149 kr.
  • Mad ombord på fly: 220 kr.
  • 1 stk. bagage + 1 stk. håndbagage
  • Bustransfer til/fra hotel



Tilmelding

YOGA OG PADEL MED GROW YOGA /PERNILLE RAMM
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail