Costa Blanca – hvide sandstrande og solskinstimer i massevis
På den spanske østkyst finder I Costa Blanca. Området er kendt for sin utrolig smukke kyststrækning og berømte feriebyer, bl.a. Alicante, Benidorm – også kendt som Mini-Manhatten – og eksklusive Albir.
Den hvide kyst
Når først I besøger Costa Blanca, giver navnet virkelig mening. Oversat til dansk betyder Costa Blanca nemlig den hvide kyst, og sådan er rigtig mange af strandene. Uanset om I er til ren afslapning og strandferie eller spændende oplevelser og god shopping, så finder I det her.
Costa Blancas bedste ferieområder
Nord for Alicante finder I to virkelig gode feriebyer på Costa Blanca. Er I til ferie- og byliv kombineret med brede sandstrande, skal I vælge Benidorm. Området bliver også populært kaldt ”Mini-Manhatten”, fordi de høje skyskrabere ligger side om side med gode restauranter, dejlige strande og grønne områder. Albir – eller Altea – er mere for jer, der vil nyde en afslappende og et roligt ferieliv. Her finder I en hyggelig lystbådehavn, gode hoteller og lejligheder og en smule mere eksklusivitet.
Alicante – den prægtige hovedstad
Midt på Costa Blancas 200 kilometer lange kystræning ligger Alicante. Byen, der på fineste vis forener en afslappende sol- og badeferie med storbyoplevelser. I kan fra begge kystbyer – Benidorm og Albir – let besøge byen og området og lade jer opsluge af Alicantes prægtige bygninger og fine gader. Marinaens både koster mere end de fleste har råd til, men udsigten er fantastisk!
Lej bil og oplev Spanien
Spanien er uden tvivl et af Europas mest komplette rejsemål. Så snart man kører væk fra de dejlige feriebyer og strande, åbner der sig et væld af spændende oplevelser. Tæt på Costa Blanca ligger bl.a. den 2.600 år gamle palmelund Elche, den maleriske bjerglandsby Guadalest med Picasso-maleriet ”Guernica” malet på et frø! - og de naturskønne vandfald ved Algar. Costa Blancas bagland har virkelig meget at byde på!
Vejret på Costa Blanca
Costa Blanca er ikke nær så kendt som for eksempel Costa del Sol. Alligevel kan området prale med mere end 2.800 solskinstimer om året, hvoraf de fleste ligger fra april-oktober. Om sommeren sniger temperaturen sig let over 30 grader, og derfor er feriebyernes placering ideel, så I samtidig kan nyde en let brise fra Middelhavet.
Om Costa Blanca
Costa Blanca strækker sig cirka 200 kilometer langs Spaniens østkyst med Alicante som provinshovedstad. Navnet ”Costa Blanca” (på dansk: den hvide kyst) stammer fra områdets endeløse, hvide sandstrande. Costa Blanca strækker sig fra Denia i nord til Torreviaje i syd.
FAKTA OM COSTA BLANCA
Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Costa Blanca fra:
- Billund
- København
- Aalborg
Flyvetid
Ca. 2 timer og 45 minutter
Transfer
Transfer foregår på egen hånd.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark.
Valuta
Euro.
Strande
Costa Blanca har rigtig mange steder endeløse, hvide sandstrande. Strandene i Benidorm er meget brede med fint sand. Albir har også lange, fine sandstrande, men sandet er finere i Benidorm. Der er vandsportsaktiviteter, restauranter og caféer ved begge strandområder, men det er mere roligt i Albir.
Mad og drikke
Costa Blanca har et væld af restauranter og caféer, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Vi anbefaler, at I prøver den lokale tapas på jeres ferie – det smager fantastisk! Er I til natteliv og diskoteker, finder I et stort udvalg i Benidorm.
Transport
Det er let at komme rundt på Costa Blanca både med offentlig transport og taxa, som er forholdsvist billigt.
Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.
Sport og aktiviteter
Der er utallige sportsfaciliteter - fx tennis, ridning, go-cart, bowling, windsurfing, vandski, squash og meget mere.
Shopping
Både Benidorm og Albir har fine shoppingmuligheder. Benidorm betragtes som turist-hovedbyen på Costa Blanca, og derfor er udvalget størst her. Vil I shoppe mere eller besøge eksklusive butikker, kan I med fordel besøge Alicante.
Golf
Inde i landet – ikke langt fra kysten – byder Costa Blanca på mange gode golfbaner, som absolut er et besøg værd på jeres ferie. Banerne er velplejede og af virkelig god standard.
Vores service
Rejsen foregår på egen hånd, og der er ikke dansktalende rejseledere på destinationen, men det er altid muligt at kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål.