Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Rom

Om Rom

Om Rom

Få storbyer er så charmerende som Rom! At slentre rundt i Roms hyggelige gader er som at åbne en levende historiebog fyldt med spændende fortællinger. Historien bliver blot endnu bedre, når man også besøger de italienske restauranter eller går på opdagelse i de mange butikker. Rom har noget for alle.

En by ud over det sædvanlige
Det er ikke uden grund, at mange forelsker sig i Rom ved første øjekast. Byens historie, monumenter og attraktioner gør byen og stemningen helt unik. Gå en tur i de mange gader og lad jer forføre af atmosfæren. I kan også tage en kop kaffe på en café – de lokale deler helt sikkert gerne ud af gode tips til områdets kendte og mere ukendte seværdigheder.

Åbn historiebogen og gå på opdagelse
Rom er fyldt med verdensberømte monumenter. Det er kort sagt som en levende historiebog, hvor man konstant bliver mødt af templer og attraktioner fra romertiden. Besøg både Colosseum og amfiteateret, der er kendt for sine gladiatorkampe. Når I tager plads på de gamle tilskuerpladser, kan man stadig let forestille sig, hvordan kampene har fundet sted. En både interessant og lidt skræmmende oplevelse.

Spændende seværdigheder
Få storbyer byder på så mange oplevelser som Rom. Husk at besøge Fontana di Trevi, der nok er blandt verdens mest kendte springvand. Et gammelt mundheld siger, at man skal kaste en mønt over sin skulder og ned i fontænen, hvis man gerne vil komme tilbage til Rom. Derfor tager mange turen forbi netop dette springvand. Og så er der selvfølgelig den spanske trappe, der ligger midt blandt Roms shoppingsgader. Perfekt, når man trænger til et lille hvil fra de mange butikker.

På besøg i Vatikanstaten
Der er ingen tvivl om, at Peterskirken og Vatikanstaten er et must-see, når man rejser til Rom. Kirken, der var verdens største ind til 1989, er flottere end man kan forestille sig. Vatikanstaten er verdens mindste stat og her bor blot 1.000 mennesker. Man fristes til at kalde det ”en by i byen” midt i Rom. Gå på opdagelse i den lille stat – det bliver uden tvivl et uforglemmeligt ferieminde.

Ud at spise i Rom
Rom byder også på fantastiske madoplevelser. Det italienske køkken betegnes af mange som et af verden bedste. Nyd de klassiske retter som pasta og pizza eller kast jer ud i andre specialiteter fx skaldyr. Start altid aftenen med antipasti, der er forretter, inden hovedretten kommer på bordet. Ofte spiser italienerne selv ret sent, så det er sjovest at vente lidt med at gå ud at spise, hvis man kan – så får man nemlig den helt rette stemning med.

Rejs når I vil, så længe I vil
Når I rejser til Rom med Bravo Tours bestemmer I selv, hvor længe I vil være afsted. Det er jeres fleksibilitet. Rom er perfekt til forlængede weekender, men der er også rigeligt at opleve til flere uger. Flyvetiden er kort og tager blot 2,5 time. Vælger I Bravo Tours som jeres rejsearrangør, er I selvfølgelig dækket af pakkerejseloven. Det er tryghed fra start til slut.

Vores service og turistskat
Når du rejser med Bravo Tours til Rom, bestiller du en fleksibel pakkerejse. Der er ikke dansktalende rejseledere på rejsemålet, men du kan altid kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål i løbet af rejsen.

Myndighederne i Italien opkræver en turistskat, der betales direkte til hotellet. Det gælder alle over 10 år og svarer til 3-7 euro pr. person pr. nat alt afhængig af hotellets officielle kategori.

Find din rejse til Rom

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Rom.
Se billeder og video her >

Vejret i Rom

Find temperatur og vejrudsigter for hele året.

Se vejret her >

Hoteller i Rom