NYHED
Portugal Azores Destination Sete Cidades Gettyimages 480201915 1
Azorerne

São Miguel til fods

På denne rejse oplever vi naturen på allernærmeste hold, når vi snører skoene og begiver os ud i landskabet. Glæd dig til vulkankratersøer, et væld af farverige blomster og brusende vandfald.

På vores vandreture skal vi naturligvis nyde udsigten over de ikoniske Tvillingesøer ved Sete Cidades samt området omkring Ribeira Grande på den nordlige del af øen. Efter dagens etape er der tid til at nyde den lokale stemning i de små byer vi besøger. De mange smukke syn og indtryk, vi opsamler på vores vandreture, fordøjer vi sammen med gode middage i løbet af ugen.

Tilvælger du den ekstra vandredag får du også Furnas rygende fumaroler (sprækker i jordskorpen) med samt mulighed for at se den smukke botaniske have, Terra Nostra.

Rejsen er planlagt i foråret og efteråret, hvor temperaturerne er milde og perfekte til vandreture. I september er luften desuden mere tør end i foråret – perfekt til vandring!

Rejsen gennemføres ved min. 10 tilmeldte. Bemærk rækkefølge og ruter kan ændres til lignende alternativer. 

Rejsens højdepunkter

Ophold på charmerende hoteller i Ponta Delgada
Stå på kraterkanten med udsigt til Tvillingesøernes grønne og blå nuancer
Kom helt tæt på Azorernes blomstrende natur
Stemningsfulde middage på lokale restauranter sammen med Rejseklubben
Kom helt tæt på de små, lokale byer
Pris per person: 8.999 kr.
Inkluderet i rejsen
Fly t/r
1
Vælg fly
2
Vælg hotel
3
Vælg værelse
1
Hvornår vil du rejse?
Hvornår vil du rejse?
Resultaterne er for 2 voksne
Hortensia 6_.jpg
Hvornår skal du rejse?

Hortensia

Azorerne er kendte for sine mange, vilde hotensia i blå og lilla nuancer. Rejser du i slutningen af maj og starten af juni, er blomsterne netop sprunget ud og står flottest!

I Billund stiger vi alle ombord på flyet med retning mod Azorene. Vi lander på hovedøen, São Miguel, og kører til vores hotel i Ponta Delgada. Vi samles kort efter ankomst til et lille velkomstmøde på et af hotellerne. Her vil din rejseleder præsentere ugens program og give lidt god information om nærområdet. Vi skåler sammen for den fantastiske uge vi sammen har foran os.

Herefter vil der være tid til at finde sig til rette på værelset. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen. Aftenens program byder på en kort gåtur gennem Ponta Delgada og udpegning af de vigtigste holdepunkter, inden vi ender på en restaurant, hvor vi skal nyde en god middag sammen.

Ponta Delgada 24
Ponta Delgada 21
PDL Ponte Delgada Gettyimages 592362584 1
Portugal Azores Destination Ponte Delgada Ponte Delgada Gettyimages 869322106 1

Efter morgenmad på hotellet snører vi skoene, pakker rygsækken og stiger ombord på bussen. Dagens rute begynder ved den østlige del af Sete Cidades klipperyg, går højre om Tvillingesøerne og ender i landsbyen. Turen går bl.a. forbi den gamle akvædukt; Muro das Nove Janelas, som tidligere har forsynet Ponta Delgada med rent drikkevand.

Vi kommer frem til en opstigning, som bringer os op på højdedraget, Pico da Cruz, som er det højeste punkt ved Tvillingesøerne, 845 meter over havets overflade, efter ca. 2½ km. Her vil der være en fantastisk udsigt, over hele området som bare skal opleves! Herfra går ruten let nedad (på betonvej) mod Sete Cidades by, og når vi forlader kraterkanten og når landsben, vil der være en mere stejl nedstigning. Undervejs er der udsigt til Tvillingesøerne samt byerne på nordkysten – når vi finder den bedste udsigt, sætter vi os og nyder vores medbragte picnic.

Vel fremme i Sete Cidades er der tid til at nyde en kop kaffe eller en velfortjent is på egen hånd, inden vi skal runde dagen af med besøg på en lokal ananasplantage.

Længde: Ca. 12 km | Aktiv vandringstid: Ca. 3-4 timer | Sværhedsgrad: Let – middel

PDL Sete Cidades Adobestock 480187393
PDL Sete Cidades Josephine Celine IMG 5133 1 1
Portugal Azores Destination Sete Cidades Gettyimages 491086884 1
Portugal Azores Destination Lonely Side Road At Sao Miguel Gettyimages 918169566 1
Portugal Azores Destination Sete Cidades Gettyimages 480201915 1
Shutterstock 89907007
(1) Sao Miguel, Ananas Besøg Ponta Delgada

I dag kan du vælge at holde en fridag, tage på egne eventyr eller tage med vores rejseleder til Furnas.

PDL Furnas 3
PDL Furnas 2
Furnas4
PDL Cozido 4
Furnas8
Furnas9

Velfortjent hviledag som nydes bedst ved hotellets pool med en god bog eller måske et spil kort med resten af Rejseklubben.

Ponta Delgada 21

I dag går turen langs øens nordlige kyst og Vigia de São Pedro. Efter morgenmaden stiger vi på bussen, som kører til Poços de São Vicente – et område med naturlige havbassiner og tæt på den gamle fiskerihavn, som spillede en vigtig rolle i øens hvalfangsthistorie. Vi passerer São Miguels gamle ”hvalfabrik” – i dag en ruin med en spændende historie – inden vi fortsætter ad stien.

Vi vandrer ad en let og forholdsvis flad rute, hvor sorte lavaklipper, Atlanterhavets bølger og åbne kystlandskaber følger os det meste af vejen. De gamle veje, som engang blev brugt af oksetrukne kærrer. Undervejs er der flere flotte udsigtspunkter, blandt andet mod den rå nordkyst.

Efter etapen indtager vi en velfortjent frokost i Ribeira Grande, ligesom der vil være tid til at gå på opdagelse i byen på egen hånd.

Om eftermiddagen er vi retur på hotellet.

Længde: Ca. 6 km | Aktiv vandringstid: Ca. 2,5 timer | Sværhedsgrad: Let

Nordeste from the viewpoint at Sossego AdobeStock_1078719018.jpeg
Poços de São Vicente AdobeStock_2148350568.jpeg

Der er ingen programsatte aktiviteter i dag. Nyd dagen på hotellet eller spis en god frokost på en af byens restauranter.

PDL Ponta Delgada 1

Den sidste dag er til oplevelser på egen hånd, før vi om aftenen samles til en hyggelig afskedsmiddag. Her siger vi tak for en dejlig rejse fyldt med naturoplevelser, gode grin og dejligt samvær.

Top Tours 231205 171747 CG
(1) Sao Miguel, Ponta Delgada

Rejsen nærmer sig sin afslutning, og efter morgenmaden kommer bussen, som skal køre os til flyhavnen. Heldigvis skal vi alle med samme fly hjem, så vi gemmer farvelkrammere og ”på gensyn” til bagagebåndet i Billund Lufthavn.

Pexels Tim Gouw 443430
Det Klassiske Azorerne KORT
Alt dette er inkluderet i rejsen
Fly til Azorerne t/r
Indchecket bagage
Transport mellem lufthavn og hotel
7 nætter på valgt hotel
Morgenmad
Velkomst- og afskedsmiddag på lokale restauranter
Vandretur til Sete Cidades inkl. picknik og besøg på ananasplantage
Vandretur til Nordkysten med frokost
Erfaren, dansktalende rejseleder
Dette er ikke inkluderet
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Tillæg for enkeltværelse
Mad ombord på flyet
Prissikring
Vandretur til Furnas inkl. entré til Terra Nosta og frokost (kr. 549)
Vandretur til Furnas
17) De varmekilder i Furnas.jpg
Endnu flereoplevelser
Tilkøb

Efter morgenmaden kører bussen mod Funas i syd. Området er kendt for høje vulkanske aktivitet med rygende fumaroler og boblende kilder men også en særlig frodighed fra den mineralrige, vulkanske jord.

Ruten begynder med en støt stigning på den første kilometer, hvor skal ca. 140 højdemeter op. Herfra er turen mere jævn, inden vi til sidst slutter med en mindre nedstigning. Vi vandrer langs kratersøens bred omgivet af eukalyptus- og araucariaskove, klukkende vand og de røgsøjler, der stiger op af sprækker i jorden. Turen er relativt kort sammenlignet med i går – 4,5 km og herefter nyder vi frokost, som i dag består af Cozidon – en klassisk, portugisisk gryderet, som bliver tilberedt i den varme, vulkanske jord.

Vi bliver i Furnas om eftermiddagen for at besøge den botaniske have, Terra Nostra, der anses for at være en af Europas smukkeste haver. Her findes der en termisk pool med ca. 40 grader varmt vand. Har man lyst, er der tid til at nyde lidt af naturens ”wellness” og tage et dyp. Husk at medbringe badetøj og håndklæde (vær opmærksom på, at vandet fra de varme kilder godt kan farve badetøjet).

Udflugten er ikke eksklusiv for Rejseklubben, men gennemføres sammen med Bravo Tours' øvrige gæster. 

Længde: Ca. 4,5 km | Aktiv vandringstid: Ca. 2 timer | Sværhedsgrad: Let

Er du klædt på til rejsen?

Sværhedsgrad og udstyr

Når du vælger en aktiv ferie, er det vigtigt, at du har sat dig godt ind i programmet, så du får mest muligt ud af rejsens program.

Kan du klare rejsen?

Rejsen byder på to vandreture med mulighed for at tilvælge en tredje vandredag. Alle vandreturene er i den lette til middel kategori.

For at kunne gennemføre vandreturene skal du være i almindelig god fysisk form og sikker på fødderne. Vi går i et roligt tempo, med mindre op- og nedstigninger, men visse steder er der løst grus, glatte sten og ujævnt terræn. Vi går primært på småveje og stiger, men skal indimellem også gå på asfalt.

Udstyr på rejsen

Vi anbefaler vandrestøvler eller almindelige sportssko, som du går godt i og står fast i.

Vejret på Azorerne er meget omskifteligt. Du bør derfor medbringe en rygsæk, hvor du kan have en ekstra trøje samt regntøj eller regnponcho, da små byger kan opstå meget pludseligt. Medbring også gerne drikkedunk.

Her skal du bo

På denne rejse kan du vælge mellem flere hoteller.

Selvom hele Rejseklubben ikke bor på samme hotel, vil der være rig mulighed for at lære hinanden at kende, idet vi er sammen på udflugter samt spiser flere fælles middage undervejs på lokale restauranter. 

Portugal Azores Sao Miguel Ponta Delgada Hotel Ponta Delgada Pool Night

Hotel Ponta Delgada

Hotel Ponta Delgada er et lille, men meget charmerende hotel, og så ligger det i gåafstand til alle de gode og spændende seværdigheder, som byen tilbyder - både centrum og den stemningsfulde havnepromenade.

Hotellet har et indendørs poolområde, hvor du kan tage en dukkert, og enkelte liggestole, som du kan slænge dig i. Morgenmadsrestauranten er nyrenoveret og serverer en god morgenmad i smagfulde og moderne rammer. Lige ved siden af Hotel Ponta Delgada ligger hotellets restaurant, som serverer dejlige retter både fra det lokale menukort men også internationale retter.

Hotellet ligger i gåafstand til mange gode restauranter, hyggelige barer og kulturelle punkter. Inden for kun 5 minutters gang ligger Sao Bras-fortet, som rummer militærhistorie og Portugals kolonihistorie. I samme område finder du øens mest hellige kirke, Santo Cristo-kirken, og det gamle munkekloster, Sao Jose. Glæd dig til mange gode muligheder i byen, der har det hele.

Dobbeltværelse med balkon: Værelse med aircondition, eget badeværelse med badekar, hårtørrer, kabel-tv, safebox og balkon.

Forbehold for ændringer i ruter

På São Miguel kan vejr- og naturforhold skifte hurtigt, og enkelte vandreruter kan derfor fra tid til anden være midlertidigt eller permanent lukkede. Hvis det sker, tilpasser vi programmet og finder egnede alternative ruter. Programmet skal derfor ses som vejledende, og der kan forekomme ændringer i både rækkefølgen og valget af vandreruter.

Vi bestræber os altid på at vælge alternativer, der ligger så tæt som muligt på de oprindeligt planlagte ruter, så du stadig får en tryg og oplevelsesrig vandreferie på Azorerne.

Glæd dig til São Miguel til fods