Rest Detail Hotel Hua Hin
5-stjernet Boutique-resort lige ved havet
Højt personligt serviceniveau og mulighed for værelser med direkte pooladgang.
Glæd dig til en fortryllende ferie på Rest Detail Hotel Hua Hin. Hotellet ligger i rolige omgivelser, lige ved havet og med en fantastisk atmosfære. Bravo Tours tilbyder indkvartering i tre forskellige værelsestyper, hvor du har mulighed for at vælge værelser med direkte udgang til eget møbleret soldæk med direkte adgang til poolen fra din private terrasse.
Rest Detail Hotel Hua Hin er det dejligste badehotel i skandinavisk design kombineret med varme og ægte wellness-stemning. Hotellet ligger lige ved havet og er indrettet i lyse farver med sans for alle detaljer. Atmosfæren er afslappende og perfekt til en hyggelige ferie, hvor der er tid og rum til hinanden.
Slap af i den atmosfærefyldte lobby, der også har egen bar, der serverer snacks, eller nyd udsigten over poolen og havet ved de hyggelige udendørsmiljøer. Personalet vil gøre alt for, at du får en uforglemmelig ferie. Her får du en sublim service, og der er kælet for alle detaljer.
Hotellet har to poolområder. Det ene poolområde ligger foran receptionen med separat børnepool, mens det andet ligger ud for villaerne (må kun benyttes af gæsterne, der bor i villaerne). Vælger du en villa, har du direkte pooladgang fra terrassen med egne solsenge. Det perfekte valg for både par og familier, så man kan hoppe direkte i poolen, mens andre nyder solen på terrassen.
Hotellet ligger lige ved havet, og nogle dage er der strand, men den kan forsvinde pga. højvande. Det har hotellet løst på fineste vis og har lavet sit eget lille strandafsnit på hotellet med den smukkeste udsigt over havet.
Du vil med garanti elske et ophold på Rest Detail Hotel Hua Hin. Det er svært ikke at nyde et ferieophold her. Ønsker du ekstra forkælelse har hotellet naturligvis også deres eget Spa område med både thai og oliemassage og aktiviteter udenfor hotellets område. Bl. a. tilbyder hotellet shuttleservice, der fire gange om dagen kører til centrum af Hua Hin.
Rest Detail er det perfekte valg for dig, der ønsker et højt serviceniveau, fantastisk stemning og skønne omgivelser.
Værelsestyper
Rest Vibe værelse - op til tre personer.
Rest Horizon værelse - op til tre personer.
Pool Village værelse - op til tre personer.
Pension
Dit ophold på rest Detail Hotel Hua Hin er med morgenmad. Du kan tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad.)
Mere om Rest Detail Hotel
Dit værelse er klar fra kl. 14 på ankomstdagen og skal forlades kl. 12 på afrejsedagen. Det er muligt at forespørge på senere tjek ud af værelset ved sen hjemrejse. Dette bookes og afregnes direkte til hotellet.
Hotellet kræver et depositum på 1.000 TBH pr. værelse pr. dag, som skal betales kontant eller reserveres på et kreditkort.
Bemærk at det kun er tilladt at ryge ude foran hotellet. Det er ikke tilladt at ryge på hotellets øvrige områder inkl. balkonerne.
Der er ca. 5 kilometer til Hua Hin centrum. Der er ikke andet byliv i hotellets umiddelbare nærhed.
Vær opmærksom på, at Bravo Tours’ danske rejseleder kun er at finde i Hua Hin fra medio oktober til ultimo marts. Du kan altid komme i kontakt med vores lokale personale eller Bravo Tours i Danmark.
Hotellets officielle klassificering er 4.