Landmar Costa Los Gigantes Family Resort
Familievenligt hotel med masser af sjov og aktiviteter
Landmar Costa Los Gigantes i Los Gigantes er et familievenligt hotel, hvor både vandhunde, aktive børn og voksne med lyst til afslapning har masser at glæde sig til. Her er flere poolområder, et stort udvalg af aktiviteter og underholdning i løbet af dagen, så feriedagene let kan fyldes med både leg, bevægelse og afslapning.
Poolliv for hele familien
Der er rig mulighed for at nyde ferien omkring hotellets pools. Her finder du tre familiepools, to børnepools og en pool med vandrutsjebane. Børnene kan også slå sig løs i splashområdet, hvor der er lagt op til masser af vandsjov. Foretrækker du en roligere stund, kan du finde en plads ved poolen og nyde dagen fra en af hotellets Bali-senge.
Når sulten melder sig, er der flere muligheder tæt på poollivet. På Nautilus Bar Restaurant serveres morgenmad og frokost, og her kan du også få snacks, is og drikkevarer. OLA Snack Bar ligger ved hovedpoolen og byder på snacks, mens The Reef Pool Bar sørger for kolde drikkevarer. Hotellets Landi Van er en food truck, hvor der ligeledes serveres drikkevarer.
Aktiviteter fra morgen til aften
Landmar Costa Los Gigantes har et stort udvalg af aktiviteter for hele familien. På multibanen kan du blandt andet spille fodbold, tennis og beachvolley, og der er også bordtennis og bueskydning. Derudover byder hotellet på minigolf, klatrevæg, legeplads og en eventyrpark med svævebaner og klatrestativer.
De yngste gæster kan møde hotellets maskot Landi, en skildpadde, som er med til at skabe underholdning for børnene. Der er desuden både Baby Club og Teens Club, og hotellet har også en biograf. For de voksne er der fitness, og ønsker du lidt ekstra afslapning, kan du besøge MindUP Spa med indendørs pool, jacuzzi og sauna.
Flere muligheder, når det er tid til at spise
Teide buffetrestaurant er hotellets hovedrestaurant. Derudover findes to a la carte restauranter. Bones Grill Restaurant serverer aftensmad, mens Ciao Restaurant byder på italienske retter. Når dagen går på hæld, kan du også lægge vejen forbi The Sunset Bar og nyde feriestemningen.
Værelsestyper
Suite med havudsigt – op til tre voksne og et barn.
Duplex værelse med havudsigt – op til tre voksne og et barn.
Familie suite landi village – op til tre voksne og et barn.
Pension
Dit ophold er med morgenmad. Du kan tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) eller All Inclusive. Bor du i familie suite landi village, er dit ophold med All Inclusive. Det er ikke muligt at bestille morgenmad på rejser fra d. 22. december til 2. januar.
Mere om Landmar Costa Los Gigantes
Hotellets officielle klassificering er 4.