All Inclusive
Halvpension
Børnevenligt

Populære lejligheder tæt på Alcudia stranden

Viva Eden Lago er et stort hit blandt vores gæster, og mange vender tilbage år efter år – for på Viva Eden Lago holder man ganske enkelt en dejlig ferie! Det skyldes ikke mindst den gode placering tæt på den fantastiske sandstrand, hvor både børn og voksne uden tvivl får mange fantastiske ferietimer. Af samme grund er det et håndplukket Bravo Favorit-hotel*, fordi hotellets rammer og serviceniveau sikrer ferieglæde for alle aldre. 

Stranden er utrolig børnevenlig, vandet er nærmest krystalklart, og man kan gå langt ud uden, at det bliver dybt. Du lejer liggestole og parasoller til fornuftige priser, og der er mulighed for vandsportsaktiviteter flere steder langs stranden.

Hotellet ligger med en flot udsigt ud over en af Alcudias søer, og kun ca. 500 meter herfra finder du et stort udvalg af restauranter, butikker og cafeer. Med offentlig bus tager det ikke lang tid at komme ind til Port de Alcudia, som specielt om aftenen er et besøg værd. Her er atmosfæren og stemningen helt speciel, og du finder flere populære tapasrestauranter i topklasse. Alcudias gamle bydel er kendt for sit store marked, der finder sted et par gange om ugen.

Hotellets poolområde har både en stor pool, separat børnepool, solterrasse, borde og stole til hygge og afslapning, billard-/poolbord og bordtennis. Du kan naturligvis benytte liggestole og parasoller ganske gratis ved poolen, og du kan deltage i de mange aktiviteter, som hotellets animationsteam arrangerer. Teamet står også for underholdning om aftenen med bl.a. minidisko til de mindste og shows til de voksne. Til børnene er der til 2026 blevet lavet et nyt splash-område med små vandrutsjebaner og andet vandsjov, og ved siden af finder du den nye "boblepool", hvor en hoppepude-lignende ting sprøjter vand og indbyder til mange timers sjov. Poolområdet er blevet renoveret, så det i 2026 fremstår nyt med en dejlig swimmingpool og plads til at sole, ligesom der også er kommet en udendørs jacuzzi.

Til de yngste er der også trampoliner og hoppepuder (åben fra 11-14 og 16-20), samt en international børneklub, hvor du også finder et separat lokale til de unge mennesker (teenclub), hvor de kan hygge sig med afslapning og film.

Vil du gerne holde formen ved lige, har Viva Eden Lago et nyt og veludstyret fitnesscenter med forskellige træningsmaskiner og et mindre spinningslokale. Fitnesscentret er åben fra kl. 7-21, og man skal være 18 år for at træne alene i fitnesscentret. Er man yngre end 18 år, skal man være ledsaget af en voksen. 

For de cykelinteresserede tilbyder hotellet et professionelt cykelcenter med mulighed for opbevaring af din cykel, samt værksted til mindre reparationer og justeringer. Skal du på en længere cykeltur, kan du dagen før spørge i receptionen efter en lille snack. Viva Eden Lago er velbesøgt af mange cykelgrupper gennem årene, og ønsker du og din cykelklub et ophold på hotellet, så kontakt vores gruppeafdeling for nærmere information.

Vil du ikke misse de store sportsbegivenheder, kan du tage i hotellets sportsbar, hvor du kan snuppe noget lækkert at drikke og spise, mens der bliver vist sport på skærmene.

Værelsestyper
Dobbeltværelse med balkon - op til to voksne og et barn.
2-værelses lejlighed med balkon - op til tre voksne og et barn.

Pension
Opholdet på Viva Eden Lago er med morgenmad. Du kan tilkøbe halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) eller All Inclusive. Til middagen om aftenen skal alle herrer bære pæne shorts eller lange bukser. Det er ikke tilladt at gå i restauranten med badeshorts, badesandaler eller tanktops.

Mere om Viva Eden Lago Lejligheder
Viva Eden Lago kan også anbefales til gangbesværede, og har man brug for en handicapvenlig lejlighed, er der også mulighed for bestilling på forespørgsel. 

Babyseng for børn over 2 år er mod gebyr og betales direkte til hotellet. Der er gratis WiFi på hele hotellet, skandinaviske TV-kanaler, og du kan gratis låne poolhåndklæder.

Check ind online
På Viva-hotellerne kan du checke ind online inden du ankommer til hotellet. Det gør check-in lettere og betyder, at du blot skal omkring receptionen for at få udleveret din værelsesnøgle.

Gå til Check in på Hotels Vivas hjemmeside. Indtast dit reservationsnummer (dit billetnummer fra Bravo Tours) samt dato for check-in. Klik på send. Herefter bliver du bedt om at udfylde alle gæsterne på din reservations navne og acceptere betingelserne, inden du kan klikke på send, så hotellet modtager informationen.  

Hotellets officielle klassificering er 4.

Her får du

Kun 300 meter fra Alcudia stranden
Aktiviteter og underholdning for både børn og voksne
Skønt og rummeligt poolområde
Et populært Bravo Favorit-hotel
Vælg mellem morgenmad, halvpension og All Inclusive
Familievenligt hotel med smuk udsigt over Alcudias søer
Spar 2.800 kr. Pr. person
8.699 kr.
Samlet pris: 11.798 kr.
Inkluderet i rejsen
Morgenmad
Bestil din rejse
1
Vælg værelse
2
Vælg fly
3
Vælg pension
1
Resultaterne er for 2 voksne
Hotelfaciliteter
Her får du et samlet overblik over hotellets faciliteter. Hvis der står minus (-) ud for en facilitet, så er den ikke tilgængelig på hotellet.
Hotelfaciliteter
  • A la carte restaurant
  • Antal værelser: 228
  • Bar
  • Bordtennis: Ja
  • Byggeår: 1988
  • Børneklub: International
  • Børnepool: Ja
  • Cykeludlejning: Udlejning
  • Elevator: Ja
  • Etager: 6
  • Fitnesscenter/træningsfaciliteter: Ja
  • Gameroom: Ja
  • Legeplads
  • Indendørs pool: Nej
  • Massage: Ja, mod gebyr
  • Minigolf: Ja
  • Parkering: Ja
  • Pool
  • Poolbar
  • Poolhåndklæder: Ja
  • Reception: Ja, åbent hele døgnet
  • Renoveret: 2022
  • Restaurant: Ja
  • Snackbar
  • Spa & wellness: Nej
  • Splash zone
  • Strandhåndklæde: Ja
  • Tennis: Nej
  • Underholdning
  • WiFi: Ja, gratis
Værelsesfaciliteter
  • Aircondition: Ja
  • Babyseng: Ja, kræver bestilling
  • Hårtørrer: Ja
  • Kaffe/Te faciliteter: Ja
  • Køleskab: Ja
  • Rengøring på værelset
  • Skift af håndklæder
  • Skift af sengetøj
  • Telefon på værelset
  • Tekøkken
  • TV på værelset
  • Varme på værelset: I begrænset periode
Afstande
  • Afstand til busstoppested: 150 m
  • Afstand til centrum: 3,5 km, Port de Alcudia
  • Afstand til hæveautomat: 0 m
  • Afstand til lufthavn: 60 km
  • Afstand til minimarked: 450 m
  • Afstand til nærmeste restaurant: 450 m
  • Afstand til strand: 300 m
Viva Eden Lago

Værd at vide om Mallorca

Temperatur i marts-maj
16°-21°°C
Temperatur i juni-august
26°-29°°C
Temperatur i september-oktober
23°-27°°C
Flyv direkte fraAalborg, Aarhus, Billund og København
Flyvetid3 timer
Dansktalende rejseledereFra marts til oktober
Strande
Udflugtsmuligheder
Autenticitet
Restauranter
Shopping
Valuta
EuroValutaen i Spanien, som Mallorca hører til, er Euro.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark.
Elektricitet
230 volt.En adapter er ikke nødvendig.
Transfer
Palma de Mallorca Lufthavn (PMI)Der er mellem 20-60 min. fra lufthavnen til hotellerne. Læs mere længere nede.
Transportmuligheder
Det er nemt at komme rundtDet er let at komme rundt på Mallorca både med offentlig transport og taxa, som er forholdsvist billigt. Det er en god ide at leje bil på Mallorca, hvis du vil se øen i dit eget tempo.