Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Jandía

Om Jandía, Fuerteventura

Jandía – øens måske bedste strande

På Fuerteventuras solrige sydkyst ligger Jandía med øens måske bedste strande. De hvide sandstrande strækker sig over mere end 30 kilometer, og her er mange restauranter og caféer.

Caribiske strande
Jandías hovedattraktion er uden tvivl de fantastiske strande. Sandet er kridhvidt og vandet turkisblåt – lige præcis, som vi går og drømmer om. Langs feriebyen strækker sig en fire kilometer strandpromenade, der går ud til fiskerlejet Morre Jable – absolut et besøg værd.

Gode hoteller og hyggelig atmosfære
I Bravo Tours har vi udvalgt flere hoteller til jer, der vil nyde jeres næste ferie på Fuerteventura. Hotelstandarden på Fuerteventura er høj, og I kan derfor glæde jer til god service og gode hoteller. Her er gode restauranter og små butikker – og atmosfæren er altid hyggelig.

Oplev Fuerteventura
Der er meget at opleve på Fuerteventura. Øen er kendt for sin flotte natur, som bedst opleves i vandresko. I kan naturligvis også leje en mountainbike eller en bil. Drej væk fra sydkysten og kom helt tæt på det ægte og autentiske Fuerteventura. I en bil bestemmer I selv tempoet for jeres oplevelser – kør fx til den traditionelle fiskerby Ajuy eller øens gamle hovedstad Betancuria.

Golf på Fuerteventura
I kan let kombinere Fuerteventura med nogle gode feriedage på golfbanerne. Øen har tre rigtige gode baner med udfordringer til en hver. I Caleta de Fueste ligger to af øens baner, der er meget forskellige. Hvis I bestiller starttider hjemmefra, får I de bedste tider.

Transfer
Det tager ca. 1,5 time at køre fra lufthavnen til det første hotel i Jandía.

Oplevelser

Oplev Fuerteventura

Oplev de mange forskellige nuancer, som Fuerteventura byder på. Se den rå, uspolerede natur som øen er kendt for. Første stop gør vi ved ”Savimax”, en stor, kendt aloe vera fabrik ,som viser os produktionen fra marken, og helt frem til produktet er færdigt. Herefter fortsætter vi videre hen ad de snoede bjergveje til Betancuria. I Betancuria besøger vi ”Casa Santa Maria”, hvor vi efter en smuk præsentation af øen, får mulighed for at smage på et par lokale lækkerier, inden der er lidt fritid i den smukke by. Frokosten spiser vi på Restaurant Abuelo Alfredo – inden da gør vi dog et kort stop, hvor der bliver mulighed for at nyde nogle af øens smukkeste panoramaudsigter fra udsigtspunktet Morro Velosa. Efter frokosten gør vi dagens sidste stop ved de kendte sanddyner i Corralejo.

OBS: Frokost, transport og entré til Casa Santa Maria er inkluderet. Entré til kirken er ikke inkluderet


Vejledende pris:

Voksne kr. 390 - børn kr. 210.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Oasis Park
Oasis Park - heldagsudflugt

Parken byder på intet mindre end 3.000 forskellige dyr samt 6.800 forskellige planter. I løbet af besøget kan du gå på opdagelse i parken. Tag blandt andet end tur hen til de søde søløver og oplev deres mange forskellige træk og skønne personligheder. Hvis der skal mere fart over feltet, skal du besøge de store rovfugle. Her flyver ørne, falke og ugler rundt og viser deres hurtighed, når fanger byttet. Der er også mulighed for at få indblik i krybdyrenes verden. Dyrepasserne finder forskellige krybdyr og giver de besøgende muligheden for at komme helt tæt på. Alt dette er inkluderet i entréprisen, ved indgangen kan du se, hvornår dyrepasserne er ved dyrene.

Oasis Park byder på oplevelser for hele familien! Ved køb af indgangsbillet til Oasis Park hos din rejseleder, har du mulighed for at få rabat på Restaurant Patio Majorero i parken. Du kan få mere information hos din rejseleder.

OBS: Transport med bus fra forskellige opsamlingssteder samt udvalgte fremvisninger er inkluderet i prisen. Denne oplevelse kan bookes til alle ugens dage og er uden en dansktalende rejseleder.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 245 - børn kr. 150.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Corralejo
Det unikke Corralejo

Corralejo er Fuerteventuras’ største turistområde og et af de nordligste punkter på øen. Byen emmer af hygge, og dette får I stor mulighed for at opleve på turen. På vej mod Corralejo by ser vi de kendte sanddyner; Dunas de Corralejo, der strækker sig så langt øjet rækker. Det giver en lille fornemmelse af at være midt i en ørken. I byen stopper vi ved området ”Las Palmeras”, som bliver vores samlingssted, når vi vender hjem mod hotellerne igen. Turen byder på masser af tid til shopping i både nationale og internationale butikker. Du kan også bruge tiden på en god kop kaffe på en af de mange caféer eller spise en lækker frokost med udsigt til både Isla de Lobos og Lanzarote.

OBS: Frokost er ikke inkluderet.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 195 - børn kr. 105.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Smag på Fuerteventura

Kom tæt på det lokale Fuerteventura og smag på den fantastiske ø. Vi starter dagen med et besøge ved El Molino de Tiscamanita, som er en gammel mølle, hvor de før i tiden producerede en af øens specialiteter, nemlig gofio. Vi nyder den unikke stemning og historien, inden vi fortsætter vores tur gennem den hyggelige by mod næste stop, som er Pepes farm. På Pepes farm kommer vi helt tæt på det lokale liv, og vi får smag på, hvad Fuerteventura ellers byder på i form af tomater, olivenolie og vine. Derudover hilser vi også på Pepes søde dyr. Efter besøget på Pepes farm sætter vi kursen mod en hyggelig gedefarm ved navn Julian Diaz. Her smager vi på øens mest berømte specialitet, nemlig gedeost. Vi slutter af i den smukke by Ajuy, hvor vi oplever den storslåede natur. Her vækkes appetitten, og vi nyder en lækker frokost i den hyggelig by.

OBS: Frokost er inkluderet.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 420 - børn kr. 220.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Volcano Express – på egen hånd

Besøg naboøen Lanzarote og Timanfaya Nationalpark. Vi kører sammen til den nordligste by på Fuerteventura, Carralejo, hvorfra vi sejler ca. kl. 10.30. På Lanzarote bliver vi mødt af en vulkansk ø af sprudlende natur. Udforsk Timanfaya Nationalpark, opdag dets månelandskab og bliv overrasket af de geologiske formationer opført på et tæppe af goldt land og tusind forskellige farver. I Timanfaya Nationalpark bliver vi præsenteret for nogle spektakulære demonstrationer, hvorefter bussen kører os en tur rundt i selve parken. Efterfølgende sætter vi kursen mod den sydlige kyst, hvor vi bl.a. oplever den grønne sø ”El Golfo”, de vulkanske lavabobler ved Los Hervideros samt et aloe vera museum. Lanzarote er den af De Kanariske Øer, som er kendt for den bedste vin – derfor afslutter vi dagen på vinbodegaen ”La Geria”. Her smager vi naturligvis på varen. Vi er retur på Fuerteventura ca. kl. 17.15.

Inklusive: Engelsk el. svensktalende rejseleder, transport til/fra udvalgte opsamlingssteder, færgebillet til Lanzarote, indgangsbillet til Timanfaya Nationalpark samt smagsprøve på vin hos ”La Geria”.

Eksklusive: Frokost

Udflugten kan købes på destinationen.

Vejledende pris:
Costa Calma, Esquinzo, Jandía & Morro Jable
Voksne kr. 476 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 289 pr. barn.

Caleta de Fuste
Voksne kr. 414 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 234 pr. barn.

OBS: Husk pas!

Obycat Experience – på egen hånd

Nyd en fantastisk dagstur på havet med den store katamaran, Obycat. Båden har en kapacitet på 80 personer, som alle bliver opvartet af katamaranens personale. Der sejles ud fra havnen i Caleta de Fuste til Pozo Negro-bugten. Her bliver der mulighed for snorkling, jetski (med fører) eller blot at nyde solen og havet. Turen varer ca. fire timer, og katamaranen sejler fra land ca. kl. 11:00 (check-in på båden kl. 10:30). Ombord er der All Inclusive, og det betyder, du kan slappe helt af – drikkevarer er betalt.

OBS: Der tilbydes ikke transport til denne katamarantur. Katamaranen afgår fra havnen i Caleta de Fuste, hvor transport til/fra er for egen betaling.

Udflugten kan købes på destinationen.

Vejledende pris:
Voksne kr. 406 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 203 pr. barn.

Lanzarotes marina og marked – på egen hånd

Tag med på en fantastisk bådtur til Lanzarote, Fuerteventuras nabo-ø. På vejen nyder vi de flotte udsigter over Lanzarotes uspolerede, sydlige kyststrækning samt Papagayo-strandene. Er vi heldige, kan vi også se flyvefisk og i nogle tilfælde delfiner fra båden.

Vi ankommer til byen Playa Blanca, hvor vi besøger Marina Rubicón – en af de mest eksklusive marinaer på De Kanariske Øer. Her bliver der mulighed for afslapning, samt gode muligheder for shopping. Vi fortsætter dagen på marked, hvor man kan købe alt fra tekstiler, kunsthåndværk, tilbehør, souvenirs samt tøj fra velkendte modebutikker.

Vi fortsætter på havet, hvor vi gør et stop ved de kendte Papagayo-strande. Her er der mulighed for at solbade, svømme, snorkle eller for at beundre den maritime fauna. Ombord nyder vi et varmt måltid bestående af stegt kylling, kartofler, salat samt brød. Der er også en bar med fri øl, sangria, vand samt læskedrikke. Efter besøget ved Papagayo, sejler vi til havnen i Playa Blanca, hvor færgen mod Fuerteventura venter på os.

Inklusive: Engelsktalende guide, transport til/fra udvalgte opsamlingssteder, færgebillet til Lanzarote samt frokost.

Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris:
Costa Calma, Esquinzo, Jandía & Morro Jable
Voksne kr. 383 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 234 pr. barn.

Caleta de Fuste
Voksne kr. 367 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 234 pr. barn.

OBS: Husk pas!

Magic Select – på egen hånd

Ombord på Fuerteventuras største, sejlende katamaran Magic Select nyder vi en fantastisk dag ude på Atlanterhavet. Vi sejler ned langs den imponerende, vulkanskabte kystlinje på den sydlige del af øen. Undervejs kaster vi anker ved en idyllisk bugt, hvor der er mulighed for både at svømme, snorkle og fiske. På båden serveres der grillet kylling, salat, brød, kanariske kartofler (papas arrugadas) samt mojo-sauce. Derudover er der fri bar under sejladsen, hvor der tilbydes øl, vin, læskedrikke samt vand. Turen foregår dagligt og afgår fra havnen kl. 10.00 og er tilbage i Morro Jable kl. 14:30.

OBS: Der tilbydes transport til og fra katamaranen fra områderne Costa Calma, Esquinzo samt Jandía. Bor man i et andet område end de nævnte, er transporten til/fra katamaranen for egen regning.

Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris:
Voksne kr. 461 pr. person
Børn (2-11,99 år) kr. 250 pr. barn.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail