Rejser til Algarve
Hvad vælger du?
Bravo Tours anbefaler
Vi har samlet et udvalg af hoteller, der passer til forskellige ferieønsker. Her finder du alt fra komfortable All Inclusive-hoteller med mad og drikke inkluderet til familiehoteller med faciliteter for både børn og voksne samt lejligheder, hvor du har frihed til at tilrettelægge ferien i dit eget tempo.
Områder i Algarve
Hvad vælger du?
Vores bedste tilbud lige nu
Vi har samlet et udvalg af hoteller, hvor du lige nu kan finde nogle af vores bedste tilbud. Her er noget for forskellige ferieønsker – uanset om du drømmer om en nem ferie med All Inclusive, et familievenligt hotel med gode faciliteter for både børn og voksne eller en lejlighed, hvor du har friheden til selv at sætte tempoet. Gå på opdagelse blandt de udvalgte hoteller og find det tilbud, der passer bedst til din ferie.
Hvornår skal du på ferie?
Værd at vide om Algarve

Om vores rejser til Algarve
Med mere end 3.000 solskinstimer om året er Algarve mere solrigt end Californien – og dermed perfekt til din næste ferie. Algarvekysten har mere end 100 forskellige strande og charmerende små bugter, og det gør Algarve noget nær perfekt!
På Algarvekysten kan du også få fantastiske oplevelser med smuk natur og smagfulde madoplevelser. Og så finder man også Verdens bedste strand 2023 ifølge TripAdvisors brugere, Praia de Falesia. Det er virkelig et mustsee, når du rejser til Algarve.

Rejs til Algarve og oplev de bedste strande i Europa
Algarves helt særlige kendetegn er de smukke, hvide sandstrande, der ligger mellem flotte og finurlige klippefremspring – en helt unik strandoplevelse, man finder få steder i verden. Strandene er kåret til Europas bedste af World Travel Awards – og hvis du rejser til Algarve, er vi helt sikre på, at du let vil forstå hvorfor. I 2023 blev stranden Praia de Falesia, som ligger på Algarvekysten, kåret til Verdens bedste strand af TripAdvisors brugere, så det er altså ikke for sjov, at vi kalder Algarve for en af de bedste destinationer, hvis du vil på vidunderlige strandferie.

Algarve er kåret som det bedste rejseland
Ikke nok med, at Algarve er hjem for Europas bedste strande, så er Portugal også kåret som Europas bedste rejseland ved Danish Travel Awards i 2018. Du kan derfor roligt glæde dig til en ferie i portugisiske rammer.

Meget ferie for pengene
Algarvekysten er kort sagt value for money. Her får du en ferie fyldt med høje standarder, lækre restaurantoplevelser og fantastiske strande, men det er langt billigere end en ferie på fx de spanske ferieøer. Du vil med garanti holde af Algarve og områdets prisniveau fra første sekund.

Gastronomi i verdensklasse
Uanset om du bestiller mad eller selv går på jagt efter lokale restauranter, vil du blive forkælet af lækre råvarer fra land og hav, når du rejser til Algarve. De kulinariske oplevelser kombineres særdeles godt med Portugals verdenskendte vine og højtelskede portvine. Maden er god – og forholdsvis billig, ligesom vinen, hvor du let finder en god flaske til bare fem euro i det lokale supermarked.

Få mange oplevelser på din rejse til Algarve
Langs kysten ligger både små og store byer, som perler på en snor. De emmer af historie med små monumenter, historiske pladser og brostensbelagte gader og stræder. Er du til kulturelle oplevelser, er det bare med at komme i gang – der er masser at se og opleve.
Rejser du med børn, er Algarve også et sikkert hit. Her er både dyreparker og flere vandlande, der både giver smil til små og store. En tur i jeep er også en sikker vinder hos børn og voksne og viser en helt anden og lokal side af området.

Algarve har hoteller for alle
Langs den smukke kyststrækning finder du alt fra små hyggelige fiskerbyer og lokale hoteller til fantastiske luksuriøse wellness-resorts. Du skal aldrig lede længe efter din egen lille strand eller smukke bugt, og soltimer er der masser af til alle. Algarvekysten tilbyder alt til familien, der er på jagt efter en rigtig skøn badeferie med lækkert, rent havvand, skønne hvide sandstrande og familievenlige hoteller og resorts. Bravo Tours tilbyder lækre hoteller i Algarve og lejligheder tæt ved vandet i de bedste feriebyer på Algarvekysten, Albufeira, Vilamoura, Armação de Pêra og golfrejser til Costa de la Luz i Spanien. Vil du selv stå for hotel, så har vi også flybilletter til Algarve.

Aktiviteter og golf på Algarvekysten
Hvis du rejser til Algarve og er vild med golf, så er du kommet til det rette sted. Algarvekysten har et utal af smukke golfbaner, der ligger helt ud til kysten. Her kan du spille golf, mens du nyder solen og de varme vinde fra det afrikanske kontinent. Kontakt Bravo Golf så finder vi den bedste golfrejse til Algarve til dig. Vil du være aktive på din ferie, er der masser af muligheder. Prøv kræfter med tennis, vandsportsaktiviteter, vind- og kitesurfing, dykning og snorkling.

Vejret på Algarvekysten
Vejret langs Algarvekysten er mildt og lunt hele året rundt. Fra maj til oktober er der varmt og flere solskinstimer end i Californien. Det gør Algarvekysten til den mest solsikre kyst i Europa, og regionen har det bedste klima i Portugal.

Om Algarve
Det er ingen tilfældighed, at 10 millioner mennesker årligt besøger den smukke Algarvekyst. Algarve ligger i Portugals sydligste region og har 205 km kystlinje. Her bor ca. 500.000 indbyggere.
Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen i Faro til første hotelstop.
- Albufeira: 45 minutter
- Vilamoura: 30 minutter
- Portimão: 1 time
- Costa de la Luz, Spanien: 2 timer
- Armação: 45 minutter
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.
Praktisk informationer om oplevelser på Algarve
Når du ankommer til Algarve, får du udleveret et udflugtsprogram – der tages forbehold for ændringer, aflysninger på grund af manglende tilslutning samt evt. udsolgte udflugter.
Bemærk venligst at den endelige udflugtsdato først bekræftes på destinationen af vores rejseledere.













