Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Chania

Om Chania

Om Chania

Tag et dyp i det krystalklare hav ved Nea Chora, smag på krydret Stifado fra det kretensiske køkken ved synagogen i byens hjertet, og gå på opdagelse i de hyggelige markeder, smalle gyder og små butikker. Når ferien går til Chania, Kretas næststørste by, kan du se frem til en destination fyldt med seværdigheder og skønne oplevelser lige i dit tempo. Her er perfekte muligheder for både strand- og byferie på én gang. 

Rejs med Bravo Tours til smukke Chania, og se frem til en afslappende ferie med et væld af oplevelser lige indenfor rækkevidde, når det passer dig. Her vil din ferie foregå i byens hyggelige, livlige og smukke rammer, der afføder den helt særlige, græske stemning. Altid med Bravo Tours lige i nærheden.

 

Læs mere om Chania

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Hvornår skal du rejse til Chania?

Bravo Tours har rejser til græske Chania fra april til oktober. I foråret er temperaturerne på 20 grader, mens sommerperioden byder på 30 grader - temperaturer, der er knap så høje som på de andre græske øer. Rejser du til Chania i efteråret, får du varmt badevand og minimum 21 grader.

Chania – kombinér sol og oplevelser

Kreta og Chania er kendt for sine skønne temperaturer, der gør det muligt at rejse til øen i den største halvdel af året. Uanset om du befinder dig i Chania-by i april, juli eller oktober, kan du nemlig være sikker på lune temperaturer og smukke, græske rammer.

I Chania kan du nyde en afslappende, men også oplevelsesrig, ferie. Foruden at vejret næsten altid er med den græske by, så er der også kridhvide badestrande, pulserende byliv og et væld af historiske seværdigheder lige indenfor rækkevidde. Du kan derfor booke en rejse til den græske by, på dét tidspunkt mellem april og oktober, der passer dig bedst.

Bravo Tours’ populære hoteller i Chania-by

Med Bravo Tours kan du bo på nogle af Chanias mest populære hoteller. Her er det muligt at vælge mellem lokale og autentiske lejlighedshoteller samt centrale, større hoteller. Fælles for alle hotellerne er, at de ligger midt i Chanias charme, ikke langt fra de mange seværdigheder og godt en halv times kørsel fra Chanias lufthavn. Det er nemt.

Fra Bravo Tours’ hoteller kan du nemt gå til byens hjerte, den gamle bydel, hvor du finder mange caféer, smalle stræder og spændende basarer. Du finder også den smukke, gamle havn og venetianske fyrtårn i nærheden. Og trænger du til at blive kølet ned, er stranden heller ikke langt væk. Kort og godt kan du bo midt i Chania - tæt på på både strand og attraktioner - samtidig med at at du vil have den ægte, græske stemning på tætteste hold!

Rejs til Chania, og bo på de familiedrevne hoteller

I Chania har vi udvalgt nogle gode og enkle lejligheder til jer, hvor I bor i gåafstand til både centrum og strand. Blandt andet er lejlighedshotellet Stratis et meget populært valg, og mange af vores stamgæster vender tilbage år efter år. Her kan I komme tæt på det lokale Grækenland, hvor I kan nyde livet på tagterrassen, ved stranden eller blot være midt i den hyggelige stemning, som der altid er på hotellet.

Alt dét du kan du opleve, når du rejser til Chania

Chania-by er noget særligt. Her er rammerne nemlig sat sådan, at både turister og lokale kan leve side om side og få lige meget ud af byen. Kretas næststørste by er nemlig en helt særlig perle, der indrammer det græske hverdagsliv med historiske attraktioner i smukke, idylliske rammer.

I Chania er der derfor en masse at opleve. Fra den venetianske havn og gamle bydel til byens mange restauranter og nærliggende strande. Her er mulighed for at besøge byens attraktioner i centrum, vandre ud til den mageløse natur og tage på udflugter til Ori-bjergene, Samaria-kløften eller Agia Sofias kalkstensformationer. I kan også besøge nogle af de nærliggende byer, såsom Agia Marina, Maleme og Kalives. Mulighederne i Chania er mange.

Den venetianske havn i Chania-by

Den venetianske havn i Chania er uden tvivl byens hjerte og klart et besøg værd. I området ligger både lystbåde og små fiskerbåde, og langs kajen finder I en lang række gode restauranter og festlige barer med en helt sublim udsigt til den gamle, pittoreske havn, der har aner tilbage til 1300-tallet. Og havnen er ikke det eneste i nærheden, der gemmer på gamle historier. Stedet er nemlig omgivet af historiske bygninger, som fæstningen, moskéen og fyrtårnet. Fæstningen dateres blandt andet tilbage til 1600-tallet og blev bygget af tyrkerne, hvor den blev brugt som barak under besættelsen.

Er du ikke draget af historiens vingesus, har den venetianske havn stadig meget at byde på. Langs promenaden finder du nemlig masser af spændende handlemuligheder, flere delikate restauranter og små, hyggelige tavernaer, der serverer græske specialiteter. Og når mørket falder på, forvandles livet og handlen i byens centrum til et blomstrende aftenliv, der hyggeligt, livligt og smukt spejler sig i havet.

Mange vil påstå, at man ikke har været på Kreta, hvis man ikke har besøgt Chania og den hyggelige havn - og vi kunne ikke være mere enige.

Den gamle bydel og de hyggelige gader

Midt i Chania, lige bag havnen, ligger den gamle bydel. Området er omkranset af resterne fra den gamle fæstningsmur, som stammer tilbage fra byens tid som veneziansk republik - faktisk går den gamle bydels mure helt tilbage til 1400-tallet. I dag vidner den ydre bymur om, at du nu træder ind i et hjerte af alt fra museer og kirker til musikbarer, butikker og farverige gader.

I den gamle bydel indeholder et væld af hyggelige gader - tag en tur, og se hvor de smalle, romantiske gader tager dig hen. Forbi klassiske byhuse, gennem skyggefulde pladser og, hvem ved, måske ender I ved markedshallen, der kombinerer den nye og gamle bydel? Her kan I købe lokale råvarer, smage på kretensiske produkter og nyde det lokale liv, der er på udkig efter frisk fisk, velduftende krydderier eller friskbagt brød.

Strandene i og nær Chania

Hvis temperaturene i Chania begynder at stige, så er det nemt at få en kølet kroppen ned. Byen har nemlig flere by- og badestrande, hvor det gyldne sand og de små sten, som Grækenland er kendt for, byder badeglade gæster velkommen til det blå hav.

● En af de nærmeste strande finder du I byens vestlige del: Neo Chora. Her, kun godt én kilometer fra selve byens hjerte, befinder den populære strand sig. Neo Chora er perfekt til både børn og voksne, da vandet er lavt, og sandet er finkornet.

● Vil I opleve flere vandsportsfaciliteter og caféer, kan I tage yderligere 2,5 kilometer vest for Chania-by: til Chrissi Akti, hvor Golden Beach og Aptera Beach ligger. Her er flere forskellige faciliteter, som tiltrækker turister fra nær og fjern.

● Hvis stranden skal være mere lokal, kan I leje en bil og sætte kursen mod den smalle strand og badebugt, Maráthi. Her er små strandtavernaer, hvor du næsten kan sidde med fødderne i vandet, mens du får serveret en kølig forfriskning.

Naturen omkring Chania

Selvom du bor midt i Chania, så er der ikke langt til de smukke naturoplevelser. På korte busture, friske vandreruter eller mindre biludflugter kan du nemlig nå alt fra storslåede kløfter til mørke huler og åbne landskaber.

● Fra Chania kan du tage en heldagsudflugt til Samaria-kløften - Europas længste kløft. På bare en times kørsel kan du nå Lefka Ori-bjergene, som er det sted, hvor kløften starter. Her kan du tage på op til 18-kilometer-lange vandreture, opleve et rigt dyreliv og måske - hvis du er heldig - få et glimt af den sjælden ged, Kri Kri.

● 50 kilometer fra Chania finder du den 20 meter høje grotte, Agia Sofia. Grotten er kendt for sine fantastiske kalkstensformationer og er et godt stop, hvis du skal på tur op ad De Hvide Bjerge. Grotten er en særlig, og mindre turistet, attraktion på Kreta - ikke desto mindre vil du kunne se spektakulære stalagmitter og stalaktitter samt opleve den gemte kirke op ad klippemuren.

● Du kan også tage på tur til foden af De Hvide Bjerge, hvor du finder Kretas eneste naturlige sø: Kourna-søen. Her kan du leje vandcykler, ro i kajak og svømme med skildpadder og guldfisk. Søen har en hyggelig atmosfære, og du kan nemt bruge en dag her - flere hyggelige taverner har nemlig også bosat sig i området, så den gode græske mad er indenfor rækkevidde.

● Selvom du allerede er på en græsk ø, kan du godt hoppe videre til den næste. Syd for Kretas sydkyst, godt en times sejltur, finder du Chrissi Island. En øde ø, der i dag fungerer som naturreservat. Øen har de unikke cedertræer voksende i de gyldne sanddyner, der danner en anderledes ramme om solbaderne, svømmerne og snorklerne i vandoverfladen. Det er en oplevelse værd.

Rejser til andre dele af Grækenland med Bravo Tours

Vil du gerne på øhop blandt de andre græske øer? Eller ønsker du at udforske dele af Grækenlands fastland i stedet? Med Bravo Tours kan du både booke pakkerejser rundt omkring i Grækenland og tage med dansktalende rejseledere på charterferie til græske destinationer. Uanset hvor du rejser hen, er vi med hele vejen.

Du kan blandt andet vælge dén ferieform, hvor der er allerstørst fokus på afslapning - vi tilbyder nemlig flere All Inclusive-rejser, hvor du kun skal bekymre dig om det næste græske måltid og det næste dyp. Du kan også snuppe en afbudsrejse til Grækenland, så du får allermest for pengene.

Med Bravo Tours kan du booke den ferie, du ønsker, til Grækenlands forskellige hjørner. Fra populære Santorini til uspolerede Zakynthos og det mere ukendte Peloponnes på fastlandet. Din rejse til Chania og Grækenlands mange andre eventyr starter her!


Del denne side via E-mail